L. Frisenette

L. Frisenette, Ludvig Grandjean Frisenette, 8.3.1844-7.5.1920, gartner. Født i Nykøbing F, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). F. fik sin gartneruddannelse dels hos farbroderen F. W. Frisenette (1808-80), dels hos handelsgartner W. Løwé på Østerbro og tog gartnereksamen på Rosenborg gartnerlæreanstalt uden dog at have frekventeret skolen. Han fortsatte derefter som medhjælper hos Løwe, senere som forretningsfører og fra 1877 som kompagnon i firmaet. 1902 blev han eneindehaver af firmaet som efter Løwes død fortsatte under firmanavnet L. G. Frisenette og Søn. Oprindelig var firmaet både planteskole, pottegartneri og anlægsgartneri, men ved F.s indsats gik man over til frøavl og frøhandel. F. indførte mange forbedrede metoder for frøavl af køkkenurter og sommerblomster og var den første der udførte familieavl af blomkål, baseret på de nyeste teorier i arvelighedslæren. F. var hegnssynsmand i København 1896-1910, de sidste tre år som formand, medlem af jernbanerådet 1890-1903, medlem af bestyrelsen for alm. dansk gartnerforening samt formand for gartnernes hjælpeforening.

Familie

Forældre: købmand Georg Christian F. (1812-83) og Karen Marie Frederikke Grandjean (1813-74). -10.10.1879 i Gloslunde med Louise Sophie Sørensen, født 16.2.1854 på Mosegård, død 25.3.1924 i Kbh., d. af proprietær Carl Gustav S. (1807-74) og Hedvig Sophie Frederikke Grandjean (1812-99).

Udnævnelser

R. 1909.

Ikonografi

Foto (Fr.borg).

Bibliografi

L. Helweg i Gartnertid., 1920 93-95. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig