Lars Bo

Lars Bo, Lars Bo Jørgensen, 29.5.1924-21.10.1999, maler, grafiker. Født i Kolding (Slots sg.), begravet på Cimetière du Père-Lachaise, Paris. Selv om B. startede på P. Rostrup Bøyesens malerskole 1939 blev det hurtigt grafikken som blev hans egentlige domæne, og ikke mange danske kunstnere er nået så vidt i international anerkendelse med hovedsagelig baggrund i denne ene kunstneriske disciplin. B.s kunststudier i 1940erne omfattede også en læretid i grafisk teknik hos Albert Flocon og Johnny Friedländer i Paris, og herfra stammede givetvis nogle af B.s færdigheder med hensyn til en raffineret udnyttelse af farve og struktur som er et fremtrædende træk i hans fabulerende grafik. B. bosatte sig 1947 i Paris og satsede i en række år på illustrationskunsten, men gled 1958 over til den frie kunstudøvelse. Det illustrative element forblev dog en afgørende faktor for hele hans kunstneriske udtryksmåde. B.s meritliste er overordentlig lang og imponerende; fra han 1959 deltog i ungdomsbiennalen i Paris havde han (sommeren 1978) afholdt over 60 separatudstillinger i 12 forskellige lande samt deltaget i et stort antal internationale gruppeudstillinger og biennaler. B. var medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og af Salon d'Automne, Le Trait, Peintres Graveurs Francais m.fl. og modtog flere hædersbevisninger for sine kunstneriske indsatser, grafikprisen på ungdomsbiennalen 1959 i Paris, guldmedalje for illustrationerne til H. C. Andersens Snedronningen, Bratislava 1969, første præmie på Salon de Gravure, Bayeux 1970 og første præmie på Biennale de Gravure, Angoulême 1972, samt de franske kritikeres hæderspris 1977. Som scenograf lavede B. dekorationer, kostumer og fortæppe til Svanesøen. Det kgl. teater, Kbh. 1969, og dekorationer og kostumer til Vivaldis De fire årstider der opførtes som ballet på Århus teater 1971.

En vigtig del af B.s produktion indgik i bogform, og af den lange række af bibliofile bøger i små oplag som han illustrerede med original-grafik kan nævnes: Voltaire: Den hvide Tyr, 1951, Franz Kafka: Et kejserligt Budskab, 1960, Robert Giraud: Les Cries de Paris, 1961, Nikolaj Gogol: Le Manteau, 1961, Gérard de Nerval: La main Enchantée, 1965, H. C. Andersen: Snedronningen, 1968, Victor Hugo: Jean Valjeans drøm, 1975, H. C. Andersen: Den lille Havfrue, 1977, men et endnu større antal bøger er illustreret med bestilte illustrationer i form af reproducerede tegninger, blandt disse kan nævnes: Michel de Montaigne: Essais I–III. 1955–58, Jens August Schade: Kællingedigte, 1961, Frater Taciturnus: Paris. Brevkort fra Frankrig, 1961, Antonis Samarakis: Nødbremsen, 1965, og endelig skabte B. flere bøger hvortil han selv lavede både tekst og illustration: Det vidunderlige hus i Paris, 1954 – genudsendt 1969, Det gode skib Håbet, 1971, Afrikas øjne, 1974, fransk udgave samme år og Månefuglen, 1990. Der er ingen afgørende forskel mellem illustratoren og den frie grafiske kunstner, i begge egenskaber var han en fantasifuld, skildrende kunstner som frit og opfindsomt jonglerede med virkelighedens og billedets elementer. Hans kunst er i udpræget grad et meddelelsesmiddel, men det den bringer meddelelser om er oplevelser fra en forunderlig poetisk og eventyrlig verden. Hans motiver med fisk, fugle, træer, både og mere eller mindre formummede skikkelser er henlagt til et ubestemmeligt magisk-teatralsk miljø som har symbolistiske og romantiske træk. Der er altid fantasiæggende detaljer og kombinationer i B.s billeder og en omsorgsfuldt dyrket skønhed i grafisk stoflighed og kolorit.