Lauge Dahlgaard

Lauge Dahlgaard, 1.1.1919-26.3.1996, arbejdsminister, økonomisk-statistisk konsulent i undervisningsministeriet. Født i Kbh. (Skt. Hans), begravet på Gentofte kgd. D. blev student fra Ordrup gymnasium 1937 og cand. polit. fra Kbh.s univ. 1943. Han ansattes som sekretær i direktoratet for vareforsyning 1943, blev fuldmægtig 1946, fungerende ekspeditionssekretær 1948, ekspeditionssekretær 1958, overgik til sekretariatet for civilt beredskab 1959, blev kontorchef 1961 og var økonomisk-statistisk konsulent i undervisningsministeriet 1964-68. Han var formand for Social virke 1944-46, medlem af ungdomskommissionen 1948-52, formand for bestyrelsen for ungdommens uddannelsesfond 1965-68 og medlem af udvalget vedrørende økonomisk støtte til unge under uddannelse (von Eyben-udvalget) 1965-2.2.1968 da han blev arbejdsminister i regeringen Hilmar Baunsgaard. - D. begyndte sit politiske virke i radikal ungdom, bl.a. som redaktør af tidsskriftet Tidens Tanker, og var 1950 det radikale venstres kandidat i Sundby nord-kredsen i Kbh. og 1953-60 kandidat i Kalundborg-Samsøkredsen. Som arbejdsminister i RKV-regeringen 1968-71 i de sidste år af 1960ernes højkonjunktur stod han med problemer fra manglen på arbejdskraft mange steder. Han fik gennemført forbedret støtte til omskoling af ufaglærte og uddannelse af specialarbejdere til faglærte, fik indført ret for deltidsarbejdende til arbejdsløshedsforsikring og støtte til arbejdsløses flytteudgifter for at fremme mobilitet på arbejdsmarkedet og tilvejebragte mere ordnede forhold for de mange indvandrende gæstearbejdere. Arbejderbeskyttelseslovgivningen blev ajourført, og på linje med overenskomsterne på arbejdsmarkedet blev den lovbestemte ferie forlænget til to dage pr. arbejdsmåned. Arbejdsformidlingskontorer afløste arbejdsanvisningen og overtog administrationen af erhvervsvejledningen. Arbejdskonflikter inden for skibsfart og landbrug blev standset ved lovindgreb.

D. deltog som medlem af regeringens økonomiske udvalg i centrale drøftelser om erhvervs- og indkomstpolitik, byrdefordeling mellem stat og kommuner i forbindelse med kommunalreformen og begrænsning i væksten af offentligt ansatte. I forbindelse hermed nedsatte han det udvalg der 1971 offentliggjorde perspektivplan I. - Ved valget 1971 indvalgtes D. i folketinget af Herningkredsen, i 1973 af Hellerup-Gentoftekredsene. 1975 opnåede han ikke genvalg og genoptog sit arbejde som økonomisk-statistisk konsulent i undervisningsministeriet; denne stilling bestred han frem til 1982. Han udgav Jernmalm, jern og stål, 1949, og skrev om handels- og valutapolitik, inflation og arbejdsløshed og organisationerne og samfundet i Socialliberale tanker i dansk politik, 1950. D. var en betydelig arbejdskraft i sit parti og stod bag ikke få af partiets initiativer, ikke mindst i boligpolitikken. Han besad en omfattende viden, ræsonnerede systematisk, havde en hurtig hjerne og kunne i visse situationer lade andre mærke en sarkastisk præget utålmodighed over at de ikke tænkte så rapt og klart som han.