Laurids Ølmand

Laurids Ølmand, Laurids Esbernsen Ølmand, d. mellem 25.11.1536 og 18.3.1537, kancellisekretær. Født i Nakskov. Ø., hvis morbror hr. Jens Lauridsen var ærkedegn i Roskilde domkapitel, blev tidligt knyttet til domkirken. Han nøjedes dog ikke med uddannelse ved domskolen, men tog baccalaurgraden ved Kbh.s univ. og studerede i Wittenberg 1516-17 hvor han tog magistergraden. Han havde allerede da begyndt sin gejstlige bane som "vicarius perpetuus" ved Roskilde domkirke. Måske er han straks efter hjemkomsten fra Wittenberg blevet ansat i Christian IIs kancelli. I hvert fald blev han umiddelbart efter Frederik Is trontiltrædelse 1523 en af dennes fire kancellisekretærer og havde de følgende år sammen med de andre og mere fremtrædende – Johan Friis, Jesper Brochmand og Morten Krabbe – fuldt op at gøre med at bestride kancelliets i disse år mangeartede arbejde hvortil blandt andet hørte oppebørsel og inddrivning af skatter etc. på rejser rundt i landet. Han lønnedes med præstekald og andre kirkelige beneficier fortrinsvis beliggende på Lolland og Falster. 1530 fik han tillige kongeligt brev på det af Christian I stiftede rigt doterede Hellig tre kongers kapel i Roskilde som hans morbror indtil da havde haft, dog forudsat at denne frivilligt overlod ham det – og senest fra 1523 var det under hans bestyrelse. Antagelig var han allerede forinden kannik ved Roskilde domkapitel (i hvert fald 1534). Formodentlig opholdt han sig i Roskilde da grevefejden udbrød. Han bøjede sig for grev Christoffer og trådte i hans tjeneste som kancellisekretær. Derved opnåede han, da morbroderen omsider døde, selv under de ændrede forhold at få sit gamle ventebrev på ærkedegnedømmet indfriet. Men hans villighed over for de grevelige blev ham til stor skade efter Christian IIIs landgang på Sjælland i sommeren 1535. Ærkedegnedømmet, Hellig tre kongers kapel og selv hans gård i Roskilde med alt hans gods "rørendes og urørendes" blev givet til en anden. Antagelig har han opholdt sig i Kbh. under belejringen. Først i efteråret 1536 træffes han på ny under herredagen hvor han optræder som simpel magister, sagsøgende for gammel gæld der skyldtes hans afdøde morbror. Han mistede nu tillige et af sine præstekald, men beholdt dog til sin død Idestrup på Falster.