Laurits Bindsløv

Laurits Bindsløv, Laurits Bindsløv Frederiksen, 14.4.1916-20.2.1998, generaldirektør. Laurits Bindsløv levede de første 33 år af sit liv i Jylland, og hele hans slægt er jysk med nær tilknytning til bondestanden. Faderen var en god fortæller og havde interesse for historie, politik og samfundsforhold, noget som sønnen tog i arv. Også på anden måde modtog Laurits Bindsløv i sin barndom indtryk der blev af afgørende betydning for hans livsholdning: eksemplet fra faderen der var vel udrustet til at have med mennesker at gøre, og samværet med fangerne i Kjellerup arrest; her lærte han at regne med det relative og fik et nuanceret syn på den menneskelige svaghed.

Laurits Bindsløv blev lærer fra Th. Langs seminarium i Silkeborg 1937, student 1939 og faglærer i historie 1944. I årene 1937–49 var han lærer ved Århus kommunale skolevæsen. 1947 knyttedes han free lance til skoleradioen hvor han fik fast ansættelse som programsekretær 1949. Samtidig med radioarbejdet fortsatte han sit studium og tog 1954 magisterkonferens i historie ved Århus univ. med afhandlingen Stænderne som parlamentarisk forudsætning.

Da Hans Sølvhøj 1953 udnævntes til chef for foredragsafdelingen (senere: aktualitets- og oplysningsafdelingen) blev Laurits Bindsløv hans souschef, og i de følgende otte år havde de et meget nært samarbejde. 1959 sammensluttedes radio og TV på den måde at de to medier fik fælles programchefer (men hvert af dem sin programdirektør). Ved F. E. Jensens død 1961 blev Hans Sølvhøj generaldirektør og efterfulgtes som programchef af Laurits Bindsløv. I 1964 adskiltes radio og TV på ny, og yderligere blev aktualitets- og oplysnings-afdelingen på TV-siden delt i en aktualitetsafdeling og en kulturafdeling med Laurits Bindsløv som chef. 1967 overtog han stillingen som TV-direktør efter Jens Fr. Lawaetz og blev 1974 tillige direktør for radioen. Ved Sølvhøjs afgang 1976 nåede Laurits Bindsløv, efter en hård konkurrence med professor Anders Ølgaard, frem til generaldirektørstillingen. Han beklædte denne stilling til 1985.

Laurits Bindsløv var dels historiker, dels administrator. Den sidste virksomhed levnede ham imidlertid kun lidt tid til den første. Men med værket Pressen under besættelsen. Hovedtræk af den danske presses vilkår og virke i perioden 1940–45, 1960 ydede Laurits Bindsløv et værdifuldt tilskud til besættelsestidens historie. Det var Institut for presseforskning og samtidshistorie i Århus der opfordrede ham til at give sig i kast med denne omfattende og krævende opgave. I løbet af tre år hvor der kun blev indrømmet ham tre måneders orlov fuldførte han værket. Det blev gennemført med stor grundighed, med kritisk sans og sikker metode; for at skabe system i det vældige stof og klarhed i sin fremstilling valgte han at holde sig til hovedtrækkene af pressens virke mod til gengæld at uddybe dokumentationen med mange og fyldige citater.

Det var navnlig programadministrationen inden for DR der var Laurits Bindsløvs virkefelt. Han optrådte sjældent foran mikrofon eller skærm, men han følte programadministration som et kreativt arbejde. Han var interesseret i at finde frem til de rigtige ideer og være med til at få dem realiseret; at bringe orden i tingene og få dem til at fungere. Han var i besiddelse af sikker dømmekraft og stor arbejdsevne, forstod at samarbejde med meget forskellige mennesker, var en smidig forhandler, bevarede under alle forhold den ydre ro og kendetegnedes af redelighed og loyalitet.