Lauritz Klingberg

Lauritz Klingberg, 21. el. 23.8.1728-9.9.1795, arkivar i søetaten. Født i Næstved (Skt. Peders k.), død i Kbh. (Holmens). K. blev gennem familieforbindelser juni 1743 anbragt hos kancelliforvalter ved søetaten Henrich Wium og avancerede hos denne til fuldmægtig 1752. 1760 blev han bragt i forslag som registrator ved søetatens kommissariats arkiver, men fik dog ikke stillingen. K. blev 1765 kancellisekretær i søkrigskancelliet. Efter F. Danneskiold-Samsøes tiltræden 1766 som surintendant de marine blev han brugt ved dennes sekretariatsopgaver. K. blev derefter 1768 Wiums efterfølger som kancelliforvalter og blev 1770 virkelig kancelliråd. Ved reformerne af søetatens ledelsesstruktur 1771 blev han depechesekretær og leder af det oprettede depechekontor. Som leder af depechekontoret fik K. efter 1781 henlagt søetatens arkiver under sig og blev i realiteten søetatens archivarius. K. synes i begyndelsen at have været meget utilfreds over denne udvikling, men fattede efterhånden interesse for de meget forsømte arkiver og igangsatte omfattende ordninger og registreringer af disse. Således lod han bl.a. i 1784 udarbejde et stort katalog (nu i Rigsarkivet) over søetatens kort og tegninger med angivelse af hvilke der det nævnte år blev overført til det nyoprettede søkortarkiv. Ved en administrativ forandring i 1784 blev depechekontoret gjort til søkrigskancellikontor fælles for søetatens to administrationsområder hvorved K.s position styrkedes. Han afskediges pga. alder 24.12.1790. K.s navn er især knyttet til det store alfabetiske Nominal- og Realregister over de kgl. Resolutioner over Søetaten vedkommende 1721–78 der omfatter tre håndskrevne bind på tilsammen 2100 foliosider for en stor dels vedkommende skrevet af ham selv. Registret er i dag et fortrinligt hjælpemiddel ved arbejde med søetatens ældre arkiv. I en lang række tilfælde giver registret supplerende oplysninger om de pågældende sager det henviser til. De tre bind i "K.s register", som det betegnes, blev færdige henholdsvis 1778, 1784 og 1788. Efter sin afsked fortsatte K. arbejdet med registret der resulterede i et fjerde bind på 1100 foliosider dækkende perioden 1778–90. Dette bind blev fuldfort 1793. – Virkelig justitsråd 1774. Etatsråd 1779.