Leif den Lykkelige, Leif Eriksen, levede ca. 1000, opdagelsesrejsende. Leif var født før familien drog til Grønland, men voksede op på Brattahlid. Han drog som ung mand til Norge; der blev han af kong Olav Tryggvasson omvendt til kristendommen og påtog sig sammen med en præst at forkynde evangeliet blandt sine landsmænd. På hjemvejen bjærgede han et skibsmandskab i havsnød og fik derved tilnavnet "den Lykkelige". Hans far mente dog at dette held opvejedes af at han havde medtaget præsten. Kort efter foretog han en opdagelsesrejse til et land vest for Grønland som enten han selv eller - ifølge Grønlændersagaen - Bjarne Herjolfsøn havde set. På rejser nåede Leif først et "jøkelland" som han kaldte Helluland, dernæst et skovrigt område kaldt Markland, muligvis Labrador, og endelig et herligt land fuldt af jagtdyr og hvor korn og vin voksede usået. I Grønlændersagaen gør Leif den interessante iagttagelse at dagen ved vintersolhverv varede mindst seks timer. Det tyder på at det sted hvor han opførte sine "boder" lå på 55. breddegrad eller sydligere. Oplysningerne om stedets flora bør man ikke lægge for megen vægt på; det er almenbetegnelse for det forjættede land. Nye arkæologiske udgravninger tages til indtægt for en nordisk boplads på New Foundland, men der er ingen garanti for at det netop er Leifs boder der er fundet, dertil er den arkæologiske datering for upræcis og den skriftlige overlevering for ensidig.

Kendskabet til Leifs og de nærmeste efterfølgeres Vinlandsrejser beror på de samme sagaer som er anført i forbindelse med Erik den Røde og frembyder tilsvarende problemer. Som nævnt er der uenighed mellem de to fremstillinger om hvem der først fandt Vinland. Grønlændersagaen er kortere og mindre overskuelig, mens Eriks saga ikke frembyder indre modsætninger. Dette er et af indicierne for at den sidste bygger på den første, eller at Grønlændersagaen står den oprindelige historie nærmere. Vigtigst er dog at hovedtrækkene er fælles og bygger på samme tradition.

Familie

Forældre: Erik den Røde og Thjodhild.

Bibliografi

C.C. Rafn: Antiquitates Americanæ, 1837. Hauksbok, udg. Eirikur og Finnur Jonsson, 1892–96. The Arnamagnæan manus. 557 4°, udg. Dag Stöombäck, 1940 = Corpus codicum isl. medii ævi XIII. Leif Løberg i Hist. t. XLI, Oslo 1961–62 233–52. Se desuden lit. til Erik den Rode og artiklen Vinland i Kulturhist. leks. for nord. middelalder XX, 1976. Ólafur Halldórsson: Grænland í midaldaritum, Reykjavík 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig