Liepmann Fraenckel

Liepmann Fraenckel, Liepmann Fränckel, Liepmann Frænkel, 26.4.1774-26.3.1857, miniaturemaler, tapetfabrikant. Født i Parchim i Mecklenburg, død i Kbh. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). Om F.s tidligste virksomhed vides kun lidt. 1790 var han i lære hos en dekorationsmaler Schultz i Lübeck og figurerede 1791-92 i malersvendenes bøger, formentlig som udlært. 1792 rejste han til Kbh. for at komme i handelslære hos en farbror, men valgte året efter at blive uddannet som gravør og signetstikker hos en guldsmed. Samtidig besøgte han også akademiet. Det er imidlertid uvist hvornår han begyndte som miniaturemaler. Det tidligst kendte arbejde, portrættet af den svenske oberst Taube, er dateret 1797. Den portrætteredes nationalitet, ligesom miniaturens formelle lighedspunkter med værker af den i Sverige virksomme Giov. Domenico Bossi gør det rimeligt at antage et tidligt Sverigesophold for F. 1800-1801 kan han påvises i Danmark, men 1802-05 er han sandsynligvis på ny i Sverige. Fra denne periode stammer en række miniaturer af svenske privatpersoner (bl.a. Gustaf Berghman, Carl Fr. Bennet, begge 1803, Nationalmuseet, Stockholm). Først fra 1806 kendes danske miniaturer af F. (Gerson Melchior). Fra det følgende år til sin død havde han fast bopæl i Kbh., kun afbrudt af enkelte rejser. De senere værker viser en dominerende indflydelse fra danske miniaturemalere som F. C. Camradt, Chr. Horneman og H. J. Aldenrath. Ca.1814 ff. udførte F. flere miniaturer af kongefamilien (Frederik VI, 1814; samme, udat., arveprins Ferdinand, Frederik VII (alle Rosenborg)). Et portræt af dronningen skal yderligere have forøget den gunst han nød i højere kredse. Akademiet bevidnede 1819 udtrykkeligt at han var "en duelig og heldig miniaturemaler". 1818-27 samt 1843 udstillede han i alt 25 arbejder på Charlottenborg. For at supplere sine indtægter arbejdede han i en periode efter 1814 som dekorationsmaler uden at være mester hvilket bragte ham i konflikt med malerlauget. 1825 gik F. i kompagniskab med enken efter en tapetfabrikant Peter Erichsen og overtog 1826 fabriksvirksomheden som eneindehaver. 1841 blev han hoftapetfabrikør men overlod 1847 sin tapetvirksomhed til sine sønner. Firmaet eksisterede indtil 1922.1 sin sidste levetid genoptog han arbejdet som miniaturemaler uden dog kvalitetsmæssigt at nå op på højde med de livfulde og omhyggeligt udførte ældre værker navnlig fra perioden fra ca.1812. Foruden miniaturer har F. også udført flere pasteller (eks. Statens museum, Kobberstiksaml.).