Lis Jeppesen, 5.4.1956, solodanser. Født i Kbh. (Vanløse). J. har et på én gang sart og stærkt sind, og på en scene har hun udstråling og personlighed. Hun blev optaget på Det kongelige teaters balletskole 1963, blev medlem af kompagniet 1974 og solodanser 1980. Hun er en kunstner med et dirrende nervespil i dansen og mestrer i lige høj grad det komiske og det tragiske. Hun er ikke den store brillantvirtuos, men hun har en fint pointeret teknik og behersker scenen på så selvfølgelig en måde som kun de store ballerinaer. I begyndelsen af karrieren var det den morsomme soubrettepige teatret havde øje for, både da hun var eleven i Flemming FlindtsEnetime, 1976 og Clara i hans version af Nøddeknækkeren, 1977 med et nysgerrigt vågent ansigt og store levende øjne med et underfundigt udtryk. Men det var som romantisk danserinde hun slog afgørende igennem i 1979 hvor hun inden for et år dansede Giselle, Hilda i Et Folkesagn og Sylfiden. Hendes alfelette Hilda er et vidunder af poesi, og som Sylfiden skaber hun et væsen der både rummer det uskyldige og det farlige i sin tragik. Som Giselle ryster hun med sin vilde fortvivlelse i den store vanvidsscene som hun gennemlever med stærk realisme og stor kunstnerisk modenhed. Af andre Bournonville-roller kan nævnes Teresina i Napoli. J. spænder vidt. Hendes Svanilda i Coppelia viser hende som en dejlig comédienne, mens hendes Eleonora i Kermessen i Brügge er sky, bly og fuld af ynde. Legende koket danser hun pas de deux'en fra Blomsterfesten i Genzano. Blandt hendes andre Bournonvillepartier er en munter søkadet Poul i Fjernt fra Danmark hvor hendes gamintalent titter frem mens Hermione i John Neumeiers En Skærsommernatsdrøm er skælmsk og henrivende. J. er en spontan balletkunstner der ustandselig overrasker. Hun kan forvandle ren teknik til poesi i en ballet som Richard Aistons Danse fra Pagodernes Rige, og hun kan være elegisk følsom i Rudi van Dantzigs Vier Letzte Lieder . Af det nyere repertoire kan desuden nævnes rollen som Tatjana i Onegin, 1989 og Juliane Marie i Flemming Flidts ballet Caroline Mathilde, 1991; desuden har hun dannet i balletter af Anna Lærkesen, fx Symfoni og forvandling, 1995. I 1997 blev hun udnævnt til karakterdanser og har bl.a. danset trolden Viderik i Et folkesagn, heksen i Sylfiden og sukkerfeen i Nøddeknækkeren. Hun er spilopmager og tragédienne, men først og fremmest en kunstner med et modtageligt sind og nerverne uden på huden. Hun virder desuden som instruktørassistent. J. er tildelt Pavlova Prisen 1979, Teaterpokalen 1982 og Hans Becks mindelegat 2004.

Familie

F: købmand Helvinn Emil Schørring J. (1917-75) og Alice Gunna Johansen (født 1919). Gift 1. gang jan. 1975 (u.v.) med operasanger Peter Ehrenberg Rasmussen, født 30.1.1940 i Ålborg, s. af landmand Christian Peter R. (1907-70) og Iris Ehrenberg Rasmussen (1907-80). Gift 2. gang 26.9.1987 med afdelingsleder Jan Boris Pedersen, født 20.1.1949 i København, s. af finmekaniker Boris Johannes Pedersen og kontorassistent Lizzie Bodil Eline Jacobsen.

Udnævnelser

R11989.

Ikonografi

Mal (Det kgl. teaters arkiv og bibl.).

Bibliografi

Erik Jerichau: L. J., 1979 (m. da. og eng. tekst). Erik Aschengreen i Berl tid. 12.12.1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig