Lorentz Reerslev

Lorentz Reerslev, Lorentz (Lars) Christian (Christopher?) Reerslev, ca. 1716-3.12.1770, skuespiller, forfatter. Død i Kbh. (Nic)., begravet sst. (Høyers kgd.). R. var vor første litterære skuespiller. Da han 1734 blev student fra Fr.borg, kaldte rektor Johannes Schrøder ham "en Yngling af ypperligt Ydre og meget smuk Karakter". N.å. tog han filosofikum og var rimeligvis en übefordret studiosus, da han 36 år gammel ansattes ved komediehuset på Kongens Nytorv; hans enke skrev mange år senere, at det var baron Holberg som engagerede ham. Forinden havde han 1741 udgivet en disputats Meditationes de exemplis numque id quod exemple fit, jure fieri putabitur og skrevet bl.a. teksten til kantaten Forsyns-Templet som opførtes 1747 ved kong Frederik Vs kroning af Det musikalske societet. Her var R. et ivrigt medlem og her traf han Ludvig Holberg der interesserede sig for at knytte R. til skuepladsen i den korte periode af efteråret 1752 hvor den gamle komedieskribent havde overtilsynet, mens chefen var bortrejst. Skuespilleren C. P. Rose modarbejdede R.s ansættelse, men Holberg, som vidste, at Roses liv var en "Kiede af Uordentligheder", ønskede netop en stedfortræder til hans elskerroller. -Hertil syntes R. velegnet, køn og munter som han var, men i øvrigt blev han i kraft af sin kultur en scenisk altmuligmand hvis væsentligste betydning var, at han kunne afløse Iver Als som teatrets ræsonnør. Holberg gjorde ham til prologus ved premieren på Uden Hoved og Hale (april 1753), og i januar 1754 var R. den første Leander i Det lykkelige Skibbrud. R. blev teatret en nyttig mand i atten år, ikke alene som skuespiller, men som hyppigt anvendt lejlighedspoet og oversætter af 26 skuespil; han skrev også en lille komedie Den nøisomme Hyrde der opførtes 1761, men heller ikke han, som var i besiddelse af sin tids bedste dannelse, efterlod noget skriftligt om Holbergs personlige forhold til teatret. Han optrådte sidste gang 29.11.1770, få dage før sin død, som Nerestan i Zaire.