Lorentz Schrøder, d. 1646?, organist. Gift. S., der i sit nedennævnte skrift omtaler sig som den ældre og gift med en datter af organist Georg Pfeile i Anklam, er sandsynligvis den L.S. der 1625 omtales som organist i det ikke fjerntliggende Güstrow. Hvornår han kom til København, hvor han til 1645 var organist ved Helligåndskirken, vides ikke, men i 1632 (og fornyet 1636) fik han som den første herhjemme i dette fag særlig kongelig tilladelse til at forfærdige klaverinstrumenter (klavichord, cembalo). 1639 udgav han Ein nützliches Tractätlein vom Lobe Gottes, oder der hertzerfrewenden Musica der indeholder en del oplysninger om musikken ved Christian IV's hof og ved de musikalske opbud der 1634 gav den udvalgte prins Christians bryllup med Magdalena Sibylla af Sachsen dets særlige glans. I øvrigt er skriftet en noget naivt snakkesalig hyldest til musikken som kunst. – A. Fr. Werners "Deutsche Poemata" (1647) indeholder et mindedigt over S. – Tre af S.s sønner gjorde sig bemærket som organister og komponister. – Lorentz Schrøder (den yngre), død 1644?, organist ved Petri k. 1639-ca. 1643, søgte 1643 embedet ved Frue k., som Antonio Schüler fik. – Daniel Schrøder, død 9.1.1682, blev organist ved Mariekirken i Stralsund hvor han vandt sig et anset navn. Hans nu ikke længere eksisterende kompositioner roses af samtiden, fornemmeligst for deres melodiske velklang. – Johannes Schrøder, begr. 25.9.1677, kom efter sin bror Lorentz' død til at beklæde organistembedet ved Petri k. Takket være sine fremragende musikeregenskaber blev han kaldet til hoforganist og fik 1664 tillige bestalling som vicekapelmester. Efter Kaspar Försters afgang 1668 ledede han til sin død hofmusikken der rigtignok efterhånden kun var en svag afglans af fordums herlighed under Christian IV. Han omtales meget rosende af sin tid og drog elever til sig langvejs fra. Den ganske unge Joh. Ph. Krieger studerede således hos ham (og Förster) fem år i slutningen af 1660'.erne og var hans vikar i Petri k. En enkelt komposition til det svenske hofs pris, Adeste virtutum er bevaret i Uppsalas univ.s bibliotek.

Bibliografi

Lorentz Schrøder. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen III, 1877 160; VI, 1884 302. – Alb. Bartholin: De scriptis Danorum, 1666 97. Johann Mattheson: Grundlage einer Ehrenpforte, Hamb. 1740 (ny udg. ved Max Schneider, Berlin 1910 (fot. optr. 1969)) 319f. [R. Nyerup] i Athene I, 1813 437f. Angul Hammerich: Musiken ved Chr. IVs hof, 1892. Samme: Dansk musikhist. indtil ca. 1700, 1921. Sammelbände der internationalen Musikgesellsch. VII, Lpz. 1905–06 245. – S. A. E. Hagens saml. til da. musikhist. i Kgl. bibl. Johannes Schrøder. Johann Gabriel Doppelmayr: Historische Nachricht von den Nürnbergischen Mathematicis und Künstlern, Nürnb. 1730 278f. Johann Mattheson: Grundlage einer Ehrenpforte, Hamb. 1740 (ny udg. ved Max Schneider, Berlin 1910 (fot. optr. 1969) 147). C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. André Pirro: Dietrich Buxtehude, Paris 1913 7 80f. Angul Hammerich: Dansk musikhist. indtil ca. 1700, 1921 201. L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925 345 497. M. H. Schacht: Musicus Danicus, udg. G. Skjerne, 1928 51. – S. A. E. Hagens saml. til da. musikhist. i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig