Lorenz Frølich

Lorenz Frølich, 25.10.1820-25.10.1908, maler, tegner, grafiker. Lorenz Frølich blev født og voksede op i et velhaveride københavnsk bourgeoisimiljø; faderen var grosserer, og morfaderen var den kendte storkøbmand, etatsråd Friederich Tutein, en meget musikinteresseret mand. Både på fædrene og mødrene side er slægterne reformerte, indvandret i Danmark i 1700-tallet. Lorenz Frølichs mor og søskende var kunstinteresserede, og broderen James tegnede meget og havde bl.a. taget undervisning hos J.V. Sonne. Allerede som lille dreng begyndte Lorenz Frølich at tegne når han kunne komme til det, og familien ansporede hans lyst dertil. Hans kærlighed til dyr gav sig allerede i tolv-trettenårsalderen udslag i nogle yderst levende studier af heste og hunde, og håns kunstinteresse styrkedes yderligere gennem omgangen med faderens morbror J.C. Spengler der som kgl. kunstkammerforvalter altid kunne give ham adgang til Christiansborgs malerisamlinger.

Allerede 1833 fik Lorenz Frølich undervisning i tegning hos M. Rørbye, senere hos Christen Købke og C.W. Eckersberg uden egentlig mærkbar påvirkning. Størst betydning for ham fik bekendtskabet med kunsthistorikeren og kunstsamleren C.F. Rumohr der selv var en habil dilettant inden for tegnekunsten, og fremfor alt venskabet med J. Th. Lundbye og P.C. Skovgaard. Rumohr anbefalede Lorenz Frølich at arbejde med rørpen og især at styre sin egen kurs og sky akademier. Besøgene på Rumohrs landsted i Nordtyskland 1835 og 1836 og lejligheden til dér også at træffe Otto Speckter har været af overordentlig betydning for ham. Et kort besøg i Holland 1834 udvidede yderligere den tidligt udviklede drengs horisont. 1835 boede han en sommer sammen med H.V. Bissen hvis kunst og person han beundrede højt. Vigtigst har dog, som sagt, samværet med Lundbye og hans kreds, Skovgaard, T. Laessøe, Svend Grundtvig, D. Brandis været. Lorenz Frølichs store billedskabende evne er blevet næret ved den fælles læsning af sagaer, Snorre, Oehlenschläger, Ingemann og især Grundtvig. Til N.L. Høyen stod han derimod tidligt i et modsætningsforhold. Frølichs lethed, sans for fremmede emner og flagren fra sted til sted uden de grundlæggende slidsomme læreår var Høyen imod, og hos denne kommer således første gang en kritisk indstilling over for Lorenz Frølichs arbejdsform til orde, en kritik som Frølich også i senere år måtte høre.

Sine første opgaver fik Lorenz Frølich 1838-39 da han udførte dekorationer til landstedet Valhøjs spisestue samt et stort vægspejl til morfaderens villa. Hans emnevalg viser sig i øvrigt tydeligst ved de malerier han udstillede, 1839 En Rudel Dyr, lejret i en Skovdal, og 1840 Kong Svafurlami og Dværgene samt Harald Blaatand dræbes af Palnatoke. Hans første sæt raderinger fra 1837 har dyremotiver. 1840 begyndte Frølichs kosmopolitiske tilværelse. Over Lübeck, Hamburg, Berlin, Desden rejste han til München hvor han blev til slutningen af 1842, og som man ser af brevene til vennerne (offentliggjort smukt og omhyggeligt af F. Hendriksen) arbejder han efter antikker og stiller sig for øvrigt ret beundrende over for Kaulbach, Cornelius og Schnorr von Carolsfeld. Fra München flyttede han til Dresden, hvor han - bortset fra et ophold i Danmark fra juli 1844 til oktober 1845 - blev til 1846. Han arbejdede hos E.J.F. Bendemann, men det var især Ludwig Richter der fik betydning for ham. Han knyttedes så stærkt til tyske forhold at Lundbye og Skovgaard i breve stadig udtalte deres frygt for at han skulle blive tysk kunstner og gå tabt for Danmark. Samtidig tilskyndede faderen ham stadig til at rejse og ikke gro fast og blive "nordisk" som Høyen ønskede det. Hvor dansk han imidlertid er, ses tydeligt i den smukke raderingscyklus til Oehlenschlägers De tvende Kirketaarne, udført 1844 i Dresden til Kunstforeningen i København, og hvor stor hans tilpasningsevne er, mærkes i en dødedansserie 1845 og i de mange illustrationer i Deutscher Jugendkalender 1847-51, 1854 og 58, ofte helt i Richters, Hübners eller Schnorrs stil. 1841 og 43 hjemsendte han de morsomme tegninger til Uglspils historie, og 1844 udførte han i København sammen med Lundbye og P.C. Skovgaard dekorationerne til studenterfesten for Den nordiske Højtid, autograferet 1845 i lille format. En enkelt tegning til H.C. Andersens Hyldemor (Gæa 1845) giver ved sin hygge og charme forudanelse om de senere illustrationer. Hans sans for det danske landskab kommer tydeligt frem i de malede og tegnede studier fra Holmstrup 1845. Mindre betydning har de i Tyskland udførte malerier En bayersk Bondestue og Legende Børn som virker meget uoriginale; bedst er Kampen paa Samsø, Ørvarodds Saga, udstillet 1845, der også viser hans vedhængen til nordiske motiver. I september 1846 gik rejsen videre til Italien hvor han blev til 1851, og hvor venskabet med Læssøe og J.A. Jerichau blev uddybet. Han traf også her billedhuggeren Carl Peters, med hvem han påtænkte at oprette et kunstnerisk pottemageri i København. Det blev dog kun ved tegninger dertil. Disse år var absolutte læreår; det er særlig akvareller og tegninger der fylder hans produktion i denne tid. Malerier med fantasimotiver (fauner, nymfer, skovguder etc.) kan dog også nævnes.

1851 rejste Lorenz Frølich til Paris og boede der med forskellige afbrydelser til 1875. Hans trang til stadig at lære var uformindsket, og han meldte sig på Thomas Coutures skole hvor han fik kendskab til fransk kunstnerisk opfattelse som den viser sig både i formgivning og farve. I modelstudier ses det hvor energisk han arbejdede, og hvor han teknisk dygtiggjorde sig. Samtidig hermed fik han i begyndelsen af 1852 en betydningsfuld dansk opgave: 30 illustrationer til A. Fabricius' Danmarkshistorie (sagnhistorien, oldtiden og middelalderen) og han skaber sin tids vel nok kompositionelt sikreste tegninger her i Danmark. I en sammensmeltning af fantasi, romantik og realisme giver han en billedskildring af sagnfigurer og historiske personer der i lange tider er gået ind i danskes bevidsthed som hævdvundne typer. Til træsnittene tegnede Lorenz Frølich selv i Paris på stokkene, og kemitypierne har han selv ætset dels i Paris, dels i København 1853. Ejendommeligt nok fandt heller ikke disse virkelig nordiske arbejder nåde for Høyens øjne, men så meget var man dog i Danmark blevet opmærksom på Lorenz Frølich, at han 1853 fik overdraget den officielle opgave for staten at male to store billeder, Valdemar II giver i Vordingborg 1240 Jyske Lov og Frederik IV hyldes af Stænderne i Gottorp 1721 til appellationsrettens bygning i Flensborg. I denne by slog Lorenz Frølich sig ned indtil slutningen af 1857, dog med ophold også i København. Hans håb i disse år om at komme til at dekorere Børsen i København med lignende store billeder af allegorisk indhold skuffedes trods mundtlige løfter, og kun hans fire kartoner i kultegning hænger der. Desillusioneret vendte han i slutningen af 1857 tilbage til Paris. Forinden havde han dog leveret fortrinlige illustrationer til Rosenhoffs almanak, og 1854 raderede han i kemitypi til en lille læsebog 22 henrivende billeder, stilmæssigt nær Lundbye og Skovgaard, og det blev nu afgjort som tegner og grafiker at han skulle vinde påskønnelse, selv om han fortsat malede. Den franske forlægger Hetzel fik tilfældigt hos Lorenz Frølich øje på nogle tegninger efter dennes lille pige og opfordrede ham til at forsøge sig som børnebogstegner, og resultatet blev en stor succes. Op imod 100 bøger udkom og i lang tid hed en børnebilledbog i Frankrig "un Froelich". Desværre er de henved 1000 tegninger hertil stadig et Parisforlags ejendom; at dømme efter de få blade med sådanne skitser her i landet hører de til det ypperste i hans kunst.

Lorenz Frølich har lært meget siden Dresdentiden. Hans streg er mere levende, og han arbejder med tusch og sepiatoner af virkelig malerisk værdi. Levende og charmerende er opfattelsen af disse børn fra velstillede familier; der er grupper af mødre og børn, der har en helt 1700-tals ynde og rytme, og iagttagelsen af børnenes naturlige bevægelser er udmærket. Fremhæves skal særlig følgende bøger: La journée de Mlle Lili, 1862, Bébé aux bains de mer, 1863, Bébé à la maison, 1864, Alphabet de Mlle Lili, 1865, Voyage de découvertes de Mlle Lili, 1866, Monsieur César, 1869. Enkelte bind blev oversat til engelsk, og her hjemme gjorde Hvordan Dagen gaar for lille Lise stor lykke. Desværre var reproduktionsmetodens kvalitet til tider meget ringe. I 1860-70'erne blev Lorenz Frølich pludselig umådelig benyttet. Til Magasin d'éducation leverede han illustrationer; undertiden udkom børnebøgerne først der i en eksemplarisk udførelse. 1865 illustrerede han meget smukt Comte de Ségurs fabler; 1866 leverede han kemitypier til et hæfte af La Fontaines fabler og 1868 til Sauvages La petite bohémienne, altsammen virkelig smuk bogkunst. Stilmæssigt beslægtet med sidstnævnte er illustrationerne til H.C. Andersens eventyr, udkommet 1867, 1870, 1871 og 1874 i København hvor de blev modtaget med kølighed som alt for fantastiske og satiriske oven på Vilh. Pedersens milde humor samt, som en anmelder skriver, mindende om "Charivari". En fransk tone i stil med fx Gavarni, Bertali, T. Johannot og vel også Doré er smeltet sammen med den tidligere tyske. I Histoire de la famille Chester, 1874, indgår hans fantasi og hans sans for dyr en lykkelig forbindelse.

Samtidig med denne mere borgerlige og fortællende genre dyrkede Lorenz Frølich også den romantiskheroiske. 1859 udførte han en række tegninger til Musaios' digt Hero og Leander samt til en græsk antologi til en engelsk udgave der dog aldrig kom længere end til subskriptionsindbydelsen (Nationalmuseet, Stockholm og kobberstiksamlingen, København, ejer en stor del af disse tegninger; et udvalg er 1899 reproduceret og udgivet i bogform). 1862 udkom i Paris raderingssuiten L'Amour et Psyché efter Apuleios' roman. 1863 raderede Lorenz Frølich i den Comteske metode en række smukke blade til Orfeus og Eurydike; pladerne gik desværre til grunde i krigen 1870-1871, og kun et eller to sæt aftryk kendes nu. Selv har Frølich udtalt at hans studier efter antik kunst og hans beundring for Bertel Thorvaldsen og H.V. Bissens relieffer i forbindelse med betragtning af J.A. Carstens' og J. Flaxmans tegninger danner grundlaget for disse arbejder med klassiske motiver. Han er dog nu langt borte fra den germanske konturtegning fra nyklassicismens tid, hans stil er fremgået af berøring med tysk romantik, men videre udviklet ved samlivet med fransk kunst der har givet den en særegen gratie og rytme. Typisk for Lorenz Frølichs stil er de fantasifyldte og livfuldt arabeskagtige rammer og rankeslyng der omgiver hans tegninger eller snor sig mellem dem, en videreformen af nordiske, antikke og rafaeliske dekorationer med plante- og dyremotiver, snart naturalistiske, snart stiliserede, som regel yderst dekorative. 1863 udgav han en raderingscyklus, The Lord's Prayer, med samtidig fransk udgave, og samme år udførte han for Kunstforeningen i København raderingerne til visen om dronning Dagmar hvor tekst, billeder og rammer står dekorativt sammen.

Arbejdet med nordiske motiver afløste efterhånden de klassiske. Til Kunstforeningen i København udførte Lorenz Frølich 1872 fem raderinger til Oehlenschlägers tekst Gjøgleriet i Utgaard. 1874-83 udarbejdede han ligeledes til Oehlenschläger flere suiter raderinger til Nordens Guder, 1892 tegninger til folkevisen Aage og Else og 1900 som 80-årig illustrationer til Den ældre Eddas Gudesange. I de små vignetter og illustrationer til Sv. Grundtvigs udgave 1882 af Danmarks Folkeviser i Udvalg findes stadig hans udmærkede sans for bevægelse. Af malerier fortjener særlig Frølichs Fontainebleauskovbilleder fra 1860erne at nævnes; der er en virkelig saft og kraft i deres farve. I Frankrig havde han personlig kontakt med E. Manet, E. Degas og Alfred Stevens. Han har dog ikke efterladt oplysninger om den tidlige impressionisme som han må have haft et førstehånds kendskab til, ligesom gruppens malere heller ikke tydeligt har påvirket ham.

Lorenz Frølichs udenlandsophold ophørte 1875. Under krigen 1870-71 boede han i London, og ved sommertid 1875 rejste han til København hvor han blev boende. Her i Danmark malede han med stærke mindelser om den officielle franske kunst 1882 til Fr.borg det store billede af Gefion pløjer Sjælland ud, og 1883-86 udførte han sst. den farvelagte frise De danskes Erobring af England. Til Københavns nye rådhus gav han tegning til det keramiske relief Ægirs Døtre, og efter hans illustrationer til Fabricius udførtes en række gobeliner til ophængning sammesteds. Med kunstindustri har Lorenz Frølich ofte beskæftiget sig. Fra Flensborgtiden kendes en del møbler samt tegninger til dåbsfade. I kobberstiksamlingen findes henved 300 tegninger af Frølich foruden en stor samling deponeret af familien. Endvidere tegninger i Odense Bys museer (H.C. Andersens hus), i Den Hirschsprungske samling og Fondation Custodia i Paris. Også i de senere år vedblev han at beskæftige sig med møbler. På sine gamle dage tog han desuden undervisning hos J.F. Willumsen i arbejde med keramik.

Lorenz Frølich har udstillet på Charlottenborg 1838-1905, på Kunstnernes efterårsudstilling 1905 og på Den frie udstilling 1895-1908. Desuden har der været en mindeudstilling for Frølich 1909, en udstilling af hans franske børnebøger 1966, af hans tegninger og illustrationer (Thorvaldsens museum 1968) samt af hans malerier, møbler, tegninger, grafik 1820-1908 (Statens museum for kunst 1971). Medlem af akademirådet 1877. – Tit. professor 1890. Etatsråd 1894.