Louis Miehe-Renard, Louis Christian Miehe-Renard, 11.4.1919-21.1.1997, skuespiller. I sin barndom optrådte Louis Miehe-Renard flere gange som skuespiller – bl.a. i Landmandsliv på Odense teater – men blev udlært i kaffebranchen, før han efter at have læst med Otto Lagoni begyndte som elev ved Odense teater.

1940-45 var han skuespiller ved dette teater og fik hurtigt mange roller, var fx sønnen Richard i Du skønne Ungdom og Nicolaj i Nøddebo Præstegaard. Han startede og ledede desuden s.m. Carl Ottosen Odense friluftsteater 1943-46. Efter nogle år ved Ålborg teater kom han 1948 til Kbh. hvor han hos Meïr Feigenberg i Riddersalen og senere på Frederiksberg teater fik en række opgaver i det ældre og moderne drama, bl.a. i Tennessee Williams' Den tatoverede Rose, 1951 – en figur der ved sin pudsigt ubehjælpsomme og hvalpede charme blev typisk for de lystspilroller Louis Miehe-Renard senere i 50'erne skulle komme til at spille på Alléscenen (Tror du, jeg spøger?), i Riddersalen (Vivian venter sig) og på Apollo teatret (Fransk uden tårer, Hvad ved mor om kærlighed?).

Louis Miehe-Renard hørte ikke til de skuespillere der forvandlede sig fra rolle til rolle – hans replik med den fynske sprogmelodi og de uortodokse, til tider helt urimelige betoninger forblev også den samme. Og alligevel har få skuespillere haft en så urolig og afvekslende karriere som han. Han kom tidligt til at spille revy – Fiffer revyen, Cirkus revyen – og han vakte lige så tidligt opmærksomhed som filmskuespiller, fx i Kampen mod Uretten og i Adam og Eva. Han forsøgte sig også ved flere lejligheder som teaterleder og som kroejer. Men størst betydning for hans udvikling blev de roller han sidst i 50'erne kom til at spille på Alléscenen – i Den forstenede Skov, i Ung Vrede og fremfor alt som Magis i Félicien Marceaus Ægget, 1958 (TV 1964). Denne krævende kæmperolle blev Louis Miehe-Renards egentlige gennembrud som "voksen" skuespiller – det uskyldige, forvirrede, kejtede gav plads for en desperation der hele tiden holdt sig tragedien tre skridt fra livet.

I 60'erne gjorde Louis Miehe-Renard sig stærkt gældende som revyskuespiller – i en række revyer i Riddersalen indledt med På lempelige vilkår, 1960, i Klaus Rifbjerg og Jesper Jensens Hva' skal vi lave?, 1963 på Fiolteatret, og i Dronningmølle revyerne hvis højdepunkt var Jeppe her på Bjerget, 1965. Men derudover demonstrerede han en ofte overraskende spændvidde – fx som Jerry i The Zoo Story på Fiolteatret, som Svejk i Svejk i den anden Verdenskrig på Ålborg teater og som arbejderen i Bal i den borgerlige på Det danske teater samt som Gogo i TV-udgaven af Vi venter på Godot og som Ellehammer i filmen Nu stiger den.

Louis Miehe-Renards mærkelige aldersløse type og elskværdigt småsnublende talent placerede ham naturligt i lystspillet. Men melankoli og desperation var ikke et lukket land for ham. Måske var det som hverdagens tragiske tabere han i sine senere år gjorde dybest indtryk: i Leif Panduros TV-spil Et godt liv, 1970 som den midaldrende mand der får at vide at han skal dø, og i Neil Simons Fangen på 14. sal på Bristol teatret, 1973 som den midaldrende mand der bliver arbejdsløs. Med disse to figurer nåede Louis Miehe-Renards karriere sin foreløbige kulmination – videreført fx i Edward Albees Ved stranden på Det danske teater, i Alan Ayckbournes Altså, mellem os sagt på Gladsaxe teater og i Bodies på Bristol teatret, delvis som faderen i Klaus Rifbjergs familiekrønike De beskedne i radioteatret. Hans sidste rolle blev som Andreas Blegnæb i Shakespeares Helligtrekongersaften på Ålborg teater 1987.

Louis Miehe-Renard medvirkede desuden i tv-serien Huset på Christianshavn, 1970-77. Men i øvrigt må Louis Miehe-Renards løbebane som skuespiller lige så meget karakteriseres ved sin mangfoldighed som ved sine højdepunkter. Han var ikke kræsen med hensyn til hvad og hvor han spillede – i 1981 blev han fast knyttet til Odense teater. Han havde heller ikke altid et lige fast greb om den enkelte sceneskikkelse, men han var en mærkelig blanding af en tidløs gøgler og en kunstner der med al sin drengede charme kunne vokse op og blive en tragisk eller tragikomisk type i tiden.

Familie

Louis Miehe-Renard blev født i Kbh. (Kapernaum), begravet på Bispebjerg kgd. Forældre: maskinhandler Romeo Christian Fuchs Renard (1893-1961) og Martha Elisabeth Stefanie Miehe (1895-1961). Gift 1. gang 12.1.1943 i Odense (Knuds) med skuespiller Pia Caja Heimann, født 7.12.1918 i Kbh. (Mariak.), datter af grosserer Jacob Isidor Heimann (1884-1953) og Anna Kastberg (1887-1967). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 19.11.1954 i Kbh. (b.v.) med danser Elinor Nicol Hadden, født 29.9.1931 i Edinburgh, datter af redaktør Gordon Lennox Nicol Hadden (1900-72) og Margarethe Jean McDougal (født 1903).

Ikonografi

Tegnet i rolle af Hans Bendix, 1962 (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Interview i Jyllands-posten 9.4.1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig