Louise, f. 1817, Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Augusta Julie, 7.9.1817-29.9.1898, dronning. Da Louise var tre år gammel kom hun med sine forældre til København og voksede op her, fra barndommen dansk af sprog og sympati. Hun fik en alsidig uddannelse og havde forskellige kunstneriske anlæg, blandt hendes lærere var malerne H. Buntzen, M. Rørbye, Wilh. Marstrand, N. Simonsen og J. L. Jensen samt komponisten Fr. Kuhlau. Efter sit bryllup tog hun med sin ægtefælle bolig i det gule palæ og levede her et lykkeligt familieliv.

Gennem sin mor der var søster til Christian 8. var hun mellem de til Danmarks trone arveberettigede, og resultatet af de langvarige forhandlinger om arvefølgen (jfr. Christian 9.) blev at Louises søskende overdrog hende deres ret til tronen, hvorefter hun 1851 overdrog sin ret til sin ægtefælle der ved Londontraktaten 1852 og tronfølgeloven 1853 erkendtes for tronarving.

Louise gjorde sig så lidt som prins Christian stærkt gældende i politik; sin uvilje mod grevinde Danner lagde hun ikke skjul på, og Frederik 7. var hende derfor ikke venligsindet. Da Christian 9. besteg tronen nov. 1863 delte Louise i høj grad hans upopularitet i København, men over for urolighederne i anledning af novembergrundloven og Dannevirkes rømning viste hun stor koldblodighed. Efterhånden blev hun ligesom kongen meget afholdt af folket. Hun var stærkt interesseret i velgørende foretagender; således skylder Diakonissestiftelsen, Dronning Louises børnehospital, Vallø kloster og adskillige asyler hende meget. Hun gav sine børn en fortrinlig opdragelse, og de gode partier døtrene gjorde kastede glans over hoffet og Danmark. Hun var ikke i videre forstand politisk indsigtsfuld og søgte, i modsætning til hvad man ofte har antaget, ikke at gøre sig stærkt gældende i den indre eller ydre politik, hvad kong Christian heller ikke ønskede. Dog havde hun væsentlig del i skabelsen af sine børns ægteskaber, også i det Cumberlandske giftermål 1878 (Thyra), men klog og fuldkommen på det rene med Danmarks vanskelige stilling pålagde hun ligesom kong Christian sine børn forsigtigt at tage hensyn til Danmarks interesser. Hendes kloge menneskelighed gav hende stor autoritet og prædikatet "Europas svigermoder og bedstemoder".

S.Kmd. 1883. R.E. 1892.

Familie

Louise blev født i Kassel, døde på Bernstorff og blev begravet i Roskilde domkirke.

Forældre: landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel (1787-1867) og Charlotte af Danmark (1789-1864). Gift 26.5.1842 på Amalienborg med senere kong Christian 9., født 8.4.1818 på Gottorp, død 29.1.1906 på Amalienborg, s. af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1785-1831) og Louise Caroline af Hessen (1789-1867). - Mor til Alexandra, Dagmar (1847-1928), Frederik 8., Georg 1., Thyra og Valdemar (1858-1939).

Ikonografi

Mal. som barn (Fredensborg slot). Et mindeblad fra 1898 gengiver portr. fra 1818 og 1821 og daterer C. I. Allemands tegn. til 1836; efter denne flere litografier og træsnit, bl.a. sign. TS fra Butterworth and Heath, 1863. Nogle af gengivelserne daterer forlægget til 1842, formentlig med urette. Afbildet på mal. af D. Monies udst. 1839. Min. 1842 (Rosenborg). Afbildet på J. V. Gertners tegn. af dronningens salving 1840 (Rosenborg), profiltegn. af samme (Kgl. bibl.). Mal. af A. Schiøtt, 1850. Afbildet på E. Lehmanns mal. fra teatret, 1852 (Rosenborg). Mal. af Schiøtt, 1855 (sst.). Afbildet på N. Simonsens mal. 1860 af revy ca. 1830 (Adolphseck ved Fulda). Flere træsnit, bl.a. engelske, 1863. Buste af H. V. Bissen, 1863 (St. mus.; slottet i Oslo; glyptoteket), efter denne kopier af V. Bissen, 1886 (Fr.borg), 1897 (St. mus.) samt i biscuit 1863. Afbildet på træsnit, litografier m.m. fra begivenheder ved hoffet, bl.a. efter tegn. af B. Olsen 1866, H. P. Hansen 1867, C. Baagøe 1871, K. Gamborg 1874-97, af samme flere tegn. bevaret (Fr.borg), endv. efter tegn. af C. Broling 1876-88, P. Hauberg 1876, E. Tilly 1885, C. H. F. Schmidt 1888 og P. Fischer 1891. Litografi af Delpeck efter tegn. af Belliard efter mal. af E. Lehmann. Medalje af F. Schmahlfeld, 1867, efter tegn. af H. Olrik. Buste af F. C. Stramboe udst. 1870, relief af samme 1871. Litografier af E. Fortling efter fotografi, efter samme litografi af P. Gemzøe, litografi sign. C. J., m.fl., samt træsnit, bl.a. efter tegn. af H. Olrik. Litografier af I. W. Tegner efter fotografi, efter samme træsnit. Litografier af J. Thorsøe. Litografier fra Neu Ruppin. Stik af Weger efter fotografi. Mal. af Hans Canon, 1877, og af E. Jerichau Baumann, 1881 (Rosenborg). Afbildet på L. Tuxens mal. af kongefamilien 1883-86 (Chr.borg), på skitse dertil, 1883 (Fr.borg) og på andre forarbejder, bl.a. med Chr. IX, udarbejdet 1884 (sst.). Silhouet af E. Ljung, 1886 (sst.). Afbildet på P. Fischers mal. fra Det kgl. teater, 1888, samt med sine døtre på træsnit af H. P. Hansen s.å. Afbildet på medalje af Schmahlfeld, 1888, og af F. Dragsted s.å. Afbildet på tegn. fra jubilæet 1888 af E. Henningsen og akvarel af F. Henningsen, 1889 (begge Amalienborg). Radering af P. Schramm, 1890, af J. Rosenbaum og efter sidstnævnte af F. Jacque. Afbildet på medaljer 1892 af H. Conradsen, G. Jensen, S. Lindahl, Schmahlfeld efter udkast af N. Fristrup, G. Eklöff, L. C. Lauer, C. L. Schmidt og Balmberger. Litografi af J. Thorsøe, Johan Hassel og flere af I. W. Tegner, efter det ene af Tegners træsnit af H. P. Hansen, 1884, efter et andet træsnit af R. Brend'amour. Træsnit af G. Pauli og af C. Poulsen. En tegn. (Kgl. bibl.) angives at være efter mal. af H. Chr. Jensen. Tegn. af C. Böhringen (Kgl. bibl.). Min. 1892 (Rosenborg). Afbildet på L. Tuxens mal. 1893 af kongefamiliens besøg på Ny Carlsberg (Carlsberg mus.) og på mal. af J. Th. Hansen fra kunst-udst. 1897. Relief af L. Hasselriis, 1897, på Danmarksmonumentet (Østre anlæg, Kbh.). Afbildet med familie på farvelitografi af Harald Jensen. Mange anonyme litografier og træsnit. Tegnet på dødslejet af F. Henningsen (Kgl. bibl.). Medalje af F. Vernon, 1898. Mal. af O. Bache, 1900 (Vallø). Buste af Nielsine Petersen s.å. (Fr.borg; Fredensborg slotspark) og af R. Bøgebjerg s.å. (Diakonissestiftelsens gård). Mal. af Tuxen, 1903, senere ændret orden (Fr.borg). Afbildet på det første julemærke, 1904. Relief af A. Bundgaard på kongemindet, af A. Clemmensen (Femvejen, Kbh.). Foto.

Bibliografi

Chr. Molbech og hans søn Chr. K. F. Molbech. En brevveksl., 1908 224f. Documents diplomatiques français VII, Paris 1937 513f 519f. - 111. tid. 7.9.1897; sst. 2.10.1898; sst. 16.9.1917. R. Besthorn i Tilskueren XV, 1898 869-76. Aage Friis i Politiken 18.5.1932. L. J. Koch: Tro og tjeneste, 1938. J. P. Trap: Fra fire kongers tid I-III, 1966-67. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I-II, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig