Louise - 1724-1751, dronning

Louise, 18.12.1724-19.12.1751, dronning. Efter at være viet i Hannover per procura kom Louise til Kbh. 11.12.1743 og blev her modtaget med den stormende hyldest og festivitas der var en traditionel del af hovedstadens forlystelsesliv. Samme dag blev hun på Christiansborg slot viet til kronprinsen. Denne var allerede kendt som en person der hyldede friere moralbegreber end faderen, en kendsgerning der ikke nedsatte ham i den borgerlige offentligheds øjne.

Efter brylluppet tog parret ophold på Charlottenborg indtil de 1745 kunne flytte ind i det nyopførte Prinsens palæ i Kalveboderne, Nicolai Eigtveds første prøve på rokokoen i Kbh. Den naturlige ligefremhed over for etiketten der kendetegnede Louise befæstede snart hendes egen popularitet, og den lethed og ligefremhed hvormed hun som dronning bidrog til hoffets rolle i offentligheden medvirkede til at gøre dette kongepar til et af de mest tiljublede i byens historie. Hendes ægteskab var fra dansk side et led i en politisk plan, nemlig den at vinde engelsk bistand til de aspirationer det danske hof havde med hensyn til det svenske tronfølgervalg, en plan der dog ikke lykkedes. Samtidig havde det været kongeparrets og ministrenes håb at ægteskabet med den charmerende og livlige prinsesse ville lægge en dæmper på kronprinsens uordentlige levevis hvilket kun lykkedes mådeligt.

Straks efter tronskiftet 1746 indtrådte en mærkbar forandring i hoffets liv. De spærrende jernkæder ved indkørslerne til slotspladsen, anbragt for at betrygge dronning Sophie Magdalenes nattesøvn, blev fjernet, og slottets saloner åbnedes for assembleer og baller. Louise var en ivrig danser, glad for musik og teater, 1747 fik hun indkaldt et italiensk operaselskab til hoffet. Ludvig Holberg, der af den nye konge netop var blevet baroniseret og derfor kunne deltage i festerne, er i et par epistler fuld af lovord over dronningens ligefremhed og understreger især hendes bestræbelser for at lære sine børn dansk: "Det er ikke til at beskrive med hvilken inderlig Fornøyelse menige Mand hører hendes Majestæt, skønt en engelsk Prinsesse, at tale dansk med de Kongelige Børn" (Ep. 377). I en periode hvor fremmed indflydelse nåede sit højdepunkt er dette også bemærkelsesværdigt, men vidner muligvis om at enkelte af rådgiverne har haft forståelse for den nationalisme der var i gæring i borgerskabet. Men sikkert er det at hun tog sig mere af sine børns opdragelse end sædvanligt, og at hun fremsatte (forgæves) protester da regeringen begyndte forhandlingen med den svenske regering angående et ægteskab mellem hendes da femårige datter Sophie Magdalene og den svenske tronfølger. En søn, født 1745, blev kun et år, og Louise døde under et nyt svangerskab.

Familie

Louise blev født på Leicester House, England, død på Christiansborg, begravet i Roskilde domk. Forældre: senere kong Georg II af England (1683-1760) og Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach (1683-1737). Gift 11.12.1743 på Christiansborg (Slotsk.) med senere kong Frederik V, født 31.3.1723 på Kbh.s slot, død 14.1.1766 på Christiansborg, søn af Christian VI (1699-1746) og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (1700-70). – Mor til Christian VII, Louise (1750-1831), Sophie Magdalene (1746-1813) og Vilhelmine Caroline.

Ikonografi

Stik af Louise som barn af I. Faber efter mal. af A. Pond, efter dette stik af Aliamet. Stik af J. Simon. Stik af G. Bockman efter mal. af I. Worsdale. Mal. af J. S. Wahl 1742-43. Medalje af M. G. Arbien, 1743, afbildet på medalje af D. Haesling s.å. L. Natter skar et medaljestempel af Louise 1744. Jeton af Arbien s.å. Afbildet på medalje af P. C. Winsløw, 1745. Malet af C. G. Pilo 1745, typen kendes ikke, et studiehoved har været antaget for Pilos 1745-version. Stik af J. Simon efter mal. af E. Seeman. Stik af J. C. Sysang, efter dette stik af M. Tyroff. Stik af J. M. Bernigeroth, 1745, efter tegn. af M. Tuscher. Mal. af J. Hörner, 1746 (Fr.borg), replik (GI. Estrup). Min. af J. H. Pohl 1747. Medalje af Arbien 1747 og 1749. Skitse af Pilo (Fr.borg) til mal. 1747 (Glorup), replikker (Eutin; St. Mus.; Odense rådhus) og kopier (bl.a. Arreskov). Stik af J. M. Preisler til salvingsakten efter forlæg af Pilo, efter dette stik af Bernigeroth, 1751, m.fl., litografier af bl.a. E. Fortling, træsnit 1873. Afbildet på stik af salvingen af O. H. de Lode, 1748, efter dette folkeligt træsnit. Stik af J. Haas, 1748, formentlig efter Pilo. Mal. af Pilo af Louise med ændret dragt (forhen Johan Hansens saml.), efter dette replikker, kopi af P. Wichmann, 1754 (Fr.borg), lign. kopier (Rønne mus.; Sæbygard; Städt. Mus., Flensborg), og min. (Rosenborg). Beslægtet type, Louise med bred hermelinskrave, i mange værksteds-kopier (bl.a. Erholm), kopi af P. Als (Davids saml.), kopi formentlig af Wichmann (Fr.borg) og mindre beslægtede kopier (Gottorp; GI. Køgegård) og min. af Thornborg (St.mus.), af J. Gylding (Jægerspris) og folkeligt træsnit. Buster af J. Wiedewelt 1750, 1762 og 1764 (brændt 1794). Emaljer af H. J. Schrader 1751 og 1753 (Rosenborg). Med samme hoved mal. i hel figur af Pilo, 1751 (Amalienborg), gentagelser med lette ændringer (bl.a. Valdemarsslot). Mal. af Pilo med ændret drejning (Bregentved; Brahesborg), gentagelser som hoftestykke (Glücksborg), skitse dertil (Fr.borg), kopi af P. Als, 1752 (forhen Bayreuth). Louise malet siddende af Pilo (bl.a. Wedellsborg). Et helfigursmal. af Pilo (Rosenborg; 1764 Landesmus. i Kassel), efter dette kopier (Gripsholm; Fr.borg) forestiller formentlig prinsesse Wilhelmine Caroline, 1747-1820, men denne ændring af navngivning er ikke anerkendt af alle. Forskellige små relieffer (Landesmus. i Kassel; Fr.borg). Min. af C. Foltmar, måske 1752 (Jægerspris), samme type på min. af Louise med datter (Rosenborg). Mal. af H. Arbien, 1753, af P. Gros, 1757, kopier efter Pilo af J. Böhling, A. Brünniche m.fl. Voksbuste af Erik Kern, 1762. Relief af C. F. Stanley på sarkofagen 1778-79. Afbildet på mal. af W. Marstrand, 1868, og på flereø tegn. af samme scene af samme.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-III, 1904-13. - Hist. t. 3. r. IV, 1865-66 204-58 (Dorothea Biehls breve). Alex. Thorsøe: Kong Fr. Vs ungdom og tronbestigelse, 1868. L. Koch i Museum, 1890 491f. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 II, 1894; III, 1-2, 1897-98. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I-II, 1903-19. I. T. Rohde i Vejle amts årbøger 1923 II 96-98.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig