Ludvig Christensen, Ludvig Vilhelm Christensen, 28.7.1878-25.3.1956, socialminister, politiker. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet på Frbg. kgd. (gravst. ophævet 1977). C. kom i formerlære og blev svend i 1896. Kort efter var han værkstedtillidsmand, kom i fagforeningens bestyrelse og blev 1907 valgt til hovedkasserer i formerforbundet, en stilling han bevarede til 1934. Han blev også formand for sin københavnske fagforening og sad 1911-33 i forretningsudvalget for Arbejdernes fællesorganisation. Det politiske arbejde kom han ind i gennem de socialdemokratiske vælgerforeninger, først på Frbg., fra 1907 på Nørrebro hvor han 1915-33 var formand for partiorganisationen i 12. kreds. Han rykkede 1918 som suppleant ind i borgerrepræsentationen. Op igennem disse år trådte C. stedse stærkere frem inden for hovedstadens arbejderbevægelse. Med det ene ben i det faglige, det andet i det politiske holdt han en tillidindgydende balance, med retning mod midten. Han blev efterhånden selvskreven ordstyrer ved alle store arbejdermøder i Kbh. Foruden på Teknisk, skole søgte C. i sine unge dage at dygtiggøre sig på aftenskoler, på Borups læreanstalt og ved Folkeuniversitetets foredrag. Han interesserede sig altid stærkt for oplysningsarbejdet. Omkring 1916 kom han med i kredsen der samlede midler til en bygning for Borups højskole og afløste 1934 borgmester Jacob Marstrand som formand for Foreningen til højskolens fremme i Kbh. 1924-51 var han formand for Folkets hus på Jagtvej, og 1925-50 var han formand for Arbejdernes oplysningsudvalg for Kbh. Som fagforeningsmand gik han i brechen for en forbedret lærlingeuddannelse, fik tilvejebragt en særlig former-fagskole og bidrog stærkt til at vække interessen for lærlingespørgsmålet som en forbundssag hvad der har sat sig spor bl.a. i den lærlingelov der bærer hans navn.

I borgerrepræsentationen kom C. til at beskæftige sig med flere sociale spørgsmål, han var næstformand i Hjælpekassen 1921-25, ordfører for alle boligsager og 1924-33 formand for skoleudvalget, desuden i budgetudvalget og andre udvalg. Han indtog i 20erne en ret stærk stilling i forsamlingen og konkurrerede 1926 med Emanuel Svendsen om formandspladsen. 1933 blev han rådmand i magistratens 2. afdeling hvor der var rig anvendelse for hans formidlende evner under det spændte forhold mellem borgmestrene Peder Hedebol og P. J. Pedersen. Meget tyder på at han under den følgende udvikling inden for bystyret havde haft chancer som overborg- mester om ikke Th. Stauning ved regeringsrekonstruktionen 4.11.1935 havde kaldt ham til at afløse K. K. Steincke som socialminister.

Under den socialdemokratisk-radikale reformperiode som indledtes efter landstingsvalget 1936 kom C. til at forelægge og gennemføre en række af disse års love, og adskillige af dem bærer præg af hans initiativ og de erfaringer han medbragte fra mange års praktisk beskæftigelse med sociale, faglige og kommunale problemer. Hertil hører lærlingeloven af 1937 hvori det overlades fagenes arbejdere og arbejdsgivere selv at ordne en række forhold, den skelsættende ferielov af 1938, flere ændringer i folkeforsikringsloven, bl.a. med nedsættelse af aldersrentealderen til 60 år og adgang for kommunerne til at anvende en del af aldersrentens grundbeløb som tilskud til opførelse af billige aldersrenteboliger, forbedringer i vilkårene for kronisk syge. Hertil kommer overarbejdsloven af 1937, funktionærloven af 1938, ændringer i ulykkesforsikringsloven så denne herefter omfattede erhvervssygdomme i højere grad end før, og en række love eller lovændringer som tog sigte på den ekstraordinære arbejdsløshed. C. traf også forberedelse til en gennemgribende revision af arbejds- og fabriklovgivningen, men blev standset af forholdene. 8.7.1940 trådte han tilbage.

C. blev medlem af landstinget 1925, men gik 1939 over i folketinget, valgt i Kbh.s 12. kreds som han repræsenterede til 1945. Efter 1940 overtog eller genoptog han et antal vigtige hverv inden for den kooperative bevægelse, han var 1933-51 medlem af kontrolkomiteen for den socialistiske presse, fra 1940 (påny) formand for Arbejdernes fællesorganisations brændselsforretning og for Arbejderbevægelsens erhvervsråd, fra 1941 for Arbejderbevægelsens organisation til fremme af almennyttigt boligbyggeri (Arbejderbo). S.å. blev han medlem af vareforsyningsrådet, af tilsynsrådet for Sparekassen for Kbh. og omegn og næstformand i Rigsforeningen til bekæmpelse af de rheumatiske sygdomme. 1944-51 var han formand for Københavns luftværnsforening, fra 1944 for Børnenes kontor og 1945-53 for Arbejdernes Fællesbageri.

C. var ingen blændende politiker. Han hørte til de ikke få af dette slægtleds arbejderpolitikere i anden række der p.g.a. deres indsigt og soliditet i flere årtier var en uundværlig basis for arbejderbevægelsens position.

Familie

Forældre: former, senere støbemester Christian Ludvig C. (1854-1937) og Ida Thomasia Madsen (1857-1946). Gift 1. gang 20.4.1904 på Frbg. (b.v.) med Valborg Johanne Mathilde Drews, født 5.8.1882 i Fuglebjerg, død 23.12.1936 i Kbh., d. af blikkenslager Frederik Carl Christian D. (1854-1901) og Trine Jeppesdatter (Hansen) (født 1851). Gift 2. gang 3.1.1938 i Skovshoved med Gerda Olivia Hammerby, født 22.3.1894 på Frbg., død 30.10.1939 i Kbh., d. af assistent i Dansk folkeforsikring Lars H. (1862-1942) og Ane Trine Jensen (1862-1931). Gift 3. gang 3.7.1941 i Kbh,. (Pauls) med Ebba Christine Hammerby, født 23.9.1892 på Frbg., søster til 2. hustru.

Ikonografi

Portrætteret på Saltofts gruppebillede af socialdemokratiets mænd, malet 1934 til Folkets hus, Kbh. Mal. af Aug. Tørsleff (Arbejdernesoplysningsforbund). Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXXIV, 1940 96-103. - G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 48-50. Politiken 27.7.1938. H.P.S. i Socialdemokraten 28.7. s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig