Ludvig Trier, Julius Ludvig Trier, 10.7.1837-11.6.1911, lærer. Født i Kbh. (Mos.), død sst., urne på Bispebjerg kgd. T. voksede op i et velstillet lægehjem i Kbh. og var hele sit liv økonomisk uafhængig således at han kunne følge sin ideelt bestemte trang til at undervise og opdrage børn og unge. Han blev student 1857, privat dimitteret, og cand.phil. n.å., men tog ingen embedseksamen. Studiernes formål var for ham ikke eksamen, men lærdom og undervisning. 1859 begyndte han at undervise ved Det forenede velgørenheds selskabs skole (Frederik Barfods skole) der skaffede drenge fra ubemidlede hjem gratis undervisning. Som lærere virkede yngre studerende der tilbød deres tjeneste uden vederlag. Denne gerning greb fuldstændig T. Han blev gennem 50 år en af skolens få faste lærerkræfter. Fra hans tidligere elever findes mange vidnesbyrd om denne særprægede, frisindede og kundskabsrige personlighed der betragtede sin lærergerning som et kald. Han blev lidt af en myte. Som lærer var han streng i sine krav til nøjagtighed og omhu fra elevernes side og noget tilbøjelig til at overvurdere deres modenhed. Men han havde en sjælden evne til at fængsle deres interesse og komme i et personligt og levende forhold til dem. Hertil bidrog også hans interesse for deres fritid. Den gav sig udslag bl.a. i skovture til Charlottenlund, besøg på Thorvaldsens museum og sammenkomster i T.s hjem. Hans særlige undervisningsfag var dansk og engelsk. Begge steder lagde han vægten på elevernes læsning af digterværkerne – i dansk inddrog han også svensk sprog og litteratur. Sine gamle elever bevarede han ofte forbindelsen med bl.a. ved at læse litteratur med dem søndag formiddag. Han havde udprægede evner for at undervise voksne elever, og han forberedte til studentereksamen det ene hold efter det andet af ubemidlede unge der først i voksen alder havde bestemt sig for at studere. Også denne undervisning der foregik i hans hjem var fuldstændig gratis. 1874 begyndte han at læse med Nielsine Nielsen der blev Danmarks første kvindelige student og senere læge, og siden forberedte han adskillige hold af kvinder til artium.

T. hørte til det moderne gennembruds mænd og kom i Studentersamfundet. Hans personlige grebethed af Georg Brandes' forkyndelse prægede hans undervisning. I Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" møder man et glimt af ham i Aaron Israels skikkelse, og Jeppe Aakjær der en kort tid havde læst hos ham, dog uden større udbytte eller sympati for manden, har taget ham til forbillede for en idealistisk, brandesbegejstret lærer i "Bondens Søn". To legater vidner om T.s varme interesse for kvindefrigørelsen: Ludvig T.s legat for studerende kvinder og Ludvig T.s mindelegat til fremme af kvinders økonomiske selvstændighed. Efter T.s bestemmelse skal der ved bortgivelsen intet hensyn tages til religiøs, politisk eller social anskuelse; blandt ellers ligestillede skal af studerende kvinder sådanne, der uddanner sig til lærergerning (i videste betydning), foretrækkes.

Familie

Forældre: læge S. M. T. (1800-63) og Sophie Trier (1800-74). Ugift. – Bror til Frederik T.

Ikonografi

Bronzemedalje med portræt af Sophus Lindahl, 1911. Mal. (Fr. Barfods skole, Kbh.). Afbildet med elever på mal. af Jensen Egebjerg. Foto.

Bibliografi

L. T. 1859-1909, 1909. Politiken 13.6.-14.6.1911. Sarah Orth i Kvinden og samf. XXXII, 1916 217f. Henrik Bertelsen i Tilskueren XI, 1923 II 11-15 106f. Jeppe Aakjær: Før det dages, 1929 110-26. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932 39-45. Hugo Gaarn: "Velgørenheden". Fr. Barfods skole 1834-1934, 1934 38-40. Eva Hemmer Hansen: Blåstrømper, rødstrømper, uldstrømper, 1970 221. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig