M.B. Richter

M.B. Richter, Morten Balthazar Richter, 20.11.1868-28.10.1943, fabrikant. M.B. Richter, der gik i Lille Næstved skole viste allerede som barn interesse for fysik og geometri og fik særlig undervisning i disse fag. Fjorten år gammel kom han i mekanikerlære hos M.V. Ludvigsen, Lille Næstved, og fik efter udstået læretid 1887 ansættelse i firmaet Otzen & Thorstenson, Kbh. I mellemtiden havde han taget maskinisteksamen.

1889 rejste M.B. Richter til Tyskland hvor han et års tid arbejdede i Kiel, Hamburg og Berlin. Efter hjemkomsten fik han sin gamle plads. S.å. flyttede han – tilskyndet af ejeren, bronzestøber L. Rasmussen – til Nørrevoldgade 78 under lidt større forhold idet han her beskæftigede fire lærlinge, 1894 knyttedes broderen Frants Victor Richter til virksomheden hvis stærke vækst fortsatte i de følgende år. En af M.B. Richters første artikler var en maskine til fremstilling af punktskrift (blindeskrift) der blev fulgt af elektricermaskiner, cykelventiler og -pumper, smøreapparater og vandmålere. Hans ganske særlige anlæg som konstruktør af elektromekaniske apparater fik dog først og fremmest betydning inden for telefonteknikområdet (ringeapparater, hustelefoner) som han begyndte at beskæftige sig med omkring århundredskiftet. Fra 1908 da fabrikken – der fik navneforandring til Telefon Fabrik Automatic – blev hovedleverandør af bordtelefoner til KTAS ændrede M.B. Richter virksomheden til en specialfabrik for telefonmateriel. Allerede før første verdenskrig blev han internationalt kendt for opfindelsen af en telefonkontaktprop (Richters patent), og i årene derefter fulgte en række andre patenterede nyskabelser (samtaletællere, telefonrelæer og automatiske centraler) der fandt vid udbredelse såvel i danske som udenlandske televirksomheder og telefonselskaber.

Virksomheden der 1915 flyttede til Amaliegade omdannedes 1936 til et familieaktieselskab. Hovedaktionær blev 1937 det af Richter samme år oprettede Marie og M.B. Richters fond hvis formål bl.a. var at yde støtte til danske velgørende og kulturelle institutioner. M.B. Richter fortsatte som administrerende direktør for virksomheden til sin pludselige død. I årene efter anden verdenskrig indtrådte det svenske telefonfirma L.M. Ericsson som medejer af Telefon Fabrik Automatic, og 1968 blev selskabet sammensluttet med en filialfabrik under koncernen Store Nordiske Telegraf-Selskab til GNT Automatic. Som en af foregangsmændene inden for udviklingen af dansk telefonindustri koncentrerede M.B. Richter sig om ledelsen af sin virksomhed og deltog meget lidt i det offentlige liv.