Mads Lange, Mads Johansen Lange, 18.9.1807-13.5.1856, søfarer, købmand. Født i Rudkøbing, død på Bali, begravet sst. L. stammede fra en børnerig familie i Rudkøbing; 1824 blev han forhyret med ostindiefareren Norden under kaptajn John Burd. Efter en række togter besøgte L. 1833 for sidste gang sin barndomsby. Sammen med Burd etablerede L. ved denne tid et handelskompagni og slog sig et års tid efter ned på Lombok, en af de små Sundaøer øst for Java. Her blomstrede L.s virksomhed, og han eksporterede kaffe, krydderier og tobak mens han importerede tekstiler og våben. Forholdene på øen var imidlertid usikre; dels forsøgte hollænderne at kolonisere den, og dels var der stridigheder mellem indfødte fyrstehuse. Og da den lokale rajah (fyrste), som L. støttede sig til, led nederlag måtte han 1839 flygte til den frugtbare naboø Bali der er knap så stor som Sjælland. Ved denne lejlighed mistede L. næsten hele sin ejendom.

På Bali etablerede L. et faktori i byen Kuta. Han kom på god fod med den lokale rajah og synes i det hele taget at have haft gode evner til at omgås balineserne. Hans virksomhed blomstrede atter, han havde en 12–15 skibe i fart, og et konkurrerende hollandsk kompagni blev slået ud. I erkendelse af L.s dygtighed tildelte den hollandske generalguvernør ham 1843 borgerret i nederlandsk Indien, og året efter fik han, også i erkendelse af at han var en værdifuld allieret, myndighed som repræsentant for guvernementet. Senere, da hollænderne med våbenmagt forsøgte at underlægge sig øen og at tvinge de balinesiske fyrster til ved traktater at anerkende nederlandsk overhøjhed, spillede L. en mæglende rolle mellem de stridende parter. Balineserne måtte dog anerkende Hollands overhøjhedsret og love at standse udførslen af slaver. Selv om L. ikke besøgte Danmark efter 1833 bevarede han alligevel forbindelsen med hjemlandet og fødebyen Rudkøbing. Således hjemsendte han bl.a. et par meget smukke figurer og en balinestsk kalender som i dag opbevares på Nationalmuseet. Endvidere findes der efter ham nogle balinesiske breve af palmeblade hvoraf nogle nu er på Det kgl. bibliotek. De kostbare gaver han sendte hjem medvirkede til at han fik betegnelsen "konge på Bali". Under sit sidste besøg i Danmark forelskede han sig i sin unge kusine Ida Bay, men hun ville ikke rejse til Bali for at gifte sig med ham; han levede derfor først sammen med en balineser, Nyai Kenyér, med hvem han havde sønnerne William Peter og Andreas Emil. Senere levede han sammen med en kineser, Sang Nio, med hvem han fik datteren Cecilie, der senere blev gift med sultan Abu Bakar af Johore. L. døde af sygdom før han var fyldt 50 og 1863 likvideredes hans firma. Han ligger begravet i en lille lund nær Kuta. 1927 rejste den hollandske regering et mindesmærke på hans grav.

Familie

Forældre: købmand Lorentz Frandsen L. (1777–1828) og Maren Nielsdatter Hansen (1779–1857). Ugift.

Udnævnelser

F.M.1. 1854.

Ikonografi

Mal. af kinesisk kunstner på Bali samt mal. af balinesisk kunstner.

Bibliografi

Langelands avis 11.12. og 18.12.1850. Ludv. Verner Helms: Pioneering in the Far East, London 1882. Aage Krarup Nielsen: M. L. til Bali, 1925 (nyt opl. 1949). Inger Wulff i Fra Nationalmuseets arbejdsmark, 1954 83–94. Leo Buschardt i Fund og forskn. II, 1955 125–38. Det kgl. bibliotek: Catalogue of Indonesian manus. II, 1977 = Cat. of Oriental manus. in Danish collections IV, 2 (M. L.s breve).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig