Mads Lidegaard, Mads Vestergaard Lidegaard, 17.6.1925-9.7.2006, højskolelærer. Mads Lidegaard blev student 1943 fra Th. Langs skole i Silkeborg, cand.teol. 1950 fra Århus universitet. Efter en to-årig periode som højskolelærer ved Danebod højskole og et år som hjælpepræst ved Frederikskirken blev Mads Lidegaard 1953 ansat som præst og seminarielærer i Godthåb. Forinden ansættelsen havde han lært sig grønlandsk. Med særligt henblik på at forberede grønlænderne på det moderne samfunds problemer udgav han en række folkeoplysende skrifter på grønlandsk. Ret snart gjorde Mads Lidegaard den for hans videre arbejde bestemmende iagttagelse, at mødet mellem Grønland og Danmark er et møde mellem to forskellige kulturer og livsformer, og at den store grønlandskommissions og senere grønlandsudvalget af 1960s grundlæggende forestilling om en grønlandsk samfundsudvikling ad de samme baner som i Danmark betænkeligt rykker opmærksomheden bort fra grønlændernes egen samfundskultur.

Mads Lidegaard var medlem af den komité som forberedte opførelsen af Knud Rasmussens højskole og var højskolens formand 1958-74. Han var medlem af skoledirektionen for Grønland i to perioder, formand for Det grønlandske selskab 1970-78, som han 2002 blev æresmedlem af. Afbrudt af mindre ophold i Grønland gjorde Mads Lidegaard tjeneste i ministeriet for Grønland 1961-66 hvor han opbyggede og var leder af kurser for udsendt dansk personale til Grønland. Han har skrevet en række bøger om Grønland, Grønlands historie, 1961, Ligestilling uden lighed, 1973, hovedværket Det gælder Grønland, 1968 og romanen Pavia - en grønlænder, 1973.

1966 blev Mads Lidegaard lærer på Krogerup højskole med fagområder som Grønland, minoritetsproblemer, ulande, vækstproblemer, idéhistorie og udøvede sideløbende hermed intensiv og landsdækkende foredragsvirksomhed.

Mads Lidegaard var medlem af initiativgruppen til uddannelsen af danske frivillige til ulandene, medlem af bestyrelsen for Mellemfolkeligt samvirke 1966-75 og formand for Magleås højskole 1967-74. Han har på sine mange rejser særlig interesseret sig for natursamfund og minoritetsproblemer. I bøgerne Tradition og udvikling, 1969 og Det frie menneske, 1972 har han redegjort for det moderne samfunds mennesker i forhold til natursamfundenes. Mads Lidegaard var 1975 medstifter af Organisationen til oplysning om atomkraft (OOA). Han har 1975-80 arbejdet med at finde og registrere Hærvejens mangfoldige vejspor. Flere bøger fra hans hånd fortæller om resultatet af dette arbejde. Endvidere interesserede han sig for sagn og folketro om sten, træer, høje m.m. og udgav en række bøger herom, bl.a. Danske sten fra sagn til tro, 1994 og Myte og sagn : mytologien i danske folkesagn, 2007.

Mads Lidegaard fik Grønlands hjemmestyres fortjenstmedalje, Nersornaat, i sølv 2004.

Familie

Mads Lidegaard blev født i Kragelund. Forældre: sognepræst Kresten Holger Lidegaard (1895-1949) og sygeplejerske Johanne Vestergaard (1894-1976). Gift 7.3.1953 i Hareskovby med tv-producer Else Bennike, født 23.2.1933 i Ulstrup, d. af lærer Frithjof Bennike (1893-1965) og Sofie Schiørring (1894-1975).

Kommentarer (1)

skrev Else Ramsgaard

Bogtitlen "Danske sten fra sagn til tro" skal rettes til "Danske sten fra sagn og tro"

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig