Margrete, dronning af Skotland, 1456-1486, dronning af Skotland. M. blev allerede 1460 bestemt til brud for den syvårige kong Jacob. På et møde i Bourges okt. 1460 hvor den franske konge Karl VII mæglede i striden mellem Christian og Skotland om udredelsen af den siden 1426 resterende skat for Hebriderne, enedes man om at dette giftermål var en passende udvej. Otte år efter mindede kong Christian om sagen, og et skotsk gesandtskab ankom til Danmark. 8.9.1468 afsluttedes ægte-skabskontrakten; den ovennævnte skat afkortedes i medgiften af hvilken kongen lovede straks at betale 10 000 gylden mens han for resten af summen skulle sætte Orknøerne i pant. 1469 kom et prægtigt gesandtskab med jarlen af Arran i spidsen for at hente bruden. Da kong Christian kun havde 2000 gylden rede af de 10 000 pantsatte han for resten af summen Shetlandsøerne til Skotland. Pantet blev aldrig indløst. Skotske historikere berømmer M.s skønhed, mildhed og forstand.

Familie

Forældre: Christian I (1426-81) og Dorothea af Brandenburg (ca. 1430-95). Gift 10.7.1469 i Edinburgh med kong Jacob III af Skotland, født maj 1452, død 11.6.1488 ved Bannockburn, s. af kong Jacob II (1430-60) og Marie af Gueldres (død 1463). - Søster til kong Hans og Frederik I.

Ikonografi

Mal. af Hugo van der Goes (Scottish National Gallery), efter dette stik af T. Trotter, 1796, og træsnit af A. Dorph. Stik af Harding, 1798.

Bibliografi

Diplomatarium Christierni I, 1856. Letters of James IV, Edinburgh 1953 = Publ. of the Scottish history society 3.ser.XLV. Barbara Crawford i Scottish hist. review, Edinburgh 1969 35-53. Kai Horby sst. 54-63. Ranald Nicholson: Scotland. The later middle ages, Edinburgh 1974 = The Edinburgh hist. of Scotland II.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig