Marius Gad, Jakob Marius Elieser Kristian Gad, 8.4.1827-29.10.1902, nationaløkonom, politiker. Født på Nes, Eysturoy, Færøerne, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). G. blev student fra Kolding 1845 og cand.polit. 1854. Han havde deltaget i treårskrigen, var udnævnt til sekondløjtnant i artilleriet og ansattes efter sin eksamen som volontør i krigsministeriet, men gik 1855 ind i svogeren grosserer H. T. Foss' firma som prokurist. Da firmaet indstillede sin virksomhed efter handelskrisen 1857-58 vendte han tilbage til krigsministeriet som kancellist, blev premierløjtnant 1863, sekretær for intendanturens chef 1864 og fuldmægtig 1869. Han efterfulgte V. Falbe-Hansen som chef for Statistisk bureau 1878 og blev ved bureauets omorganisering under Marcus Rubin 1895 chef for finansministeriets 2. revisionsdepartement. -G. var medstifter af Landmandsbanken 1871 og fra 1872 medlem af dens delegation og bankråd. Han underviste 1854–79 i nationaløkonomi og statistik ved Grüners handelsakademi og var derefter medlem af, en tid formand for, dets kontrolråd. Han var censor ved statsvidenskabelig eksamen 1877-97, skrev statistiske og økonomiske afhandlinger i tidsskrifter og blade og udgav lærebøgerne Om almindelig Velstands Natur og Aarsager, 1859, og Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik, 1867. Til professorkonkurrence 1863 skrev han afhandlingen Om Forskjellen mellem direkte og indirekte Skatter. – G.s politiske interesse førte ham ind i folketinget, valgt i Fredericiakredsen 1858-76. Han tilhørte det regerende midterparti indtil forfatningsændringen 1866 da han sammen med C. V. Nyholm og N. C. Frederiksen grundlagde mellempartiet. 1879-95 var G. valgt i Kbh.s 6. kreds som højremand. I tinget var han ikke uden indflydelse i sin første medlemsperiode. Han var statsrevisor 1864-65 og 1866-72. – Størst betydning havde G. som chef for Statistisk bureau hvor han navnlig fremmede landbrugsstatistikken, til dels også finansstatistikken. Trods praktiske og administrative evner savnede han dog i nogen grad fart og initiativ. Resultaterne blev derfor som helhed ikke store, men de ydre vanskeligheder som G. på grund af for knap medhjælp kæmpede med havde dog også deres del deri.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Gauerslund, konsistorialråd Jørgen G. (1799-1879) og Frederikke Dorthea Kornerup (1800-72). Gift 25.4.1876 i Roskilde med Emilie Agnethe Foss, født 9.11.1825 i Skælskør, død 3.4.1886 i Kbh. (Garn.), d. af borgmester og byfoged, sidst i Roskilde, etatsråd Lauritz F. (1787-1875) og Frederikke Agnethe Smith (1792-1858).

Udnævnelser

R. 1883. DM. 1888. K.2 1897.

Ikonografi

Træsnit 1890 efter foto. Mal. af A. Dorph, 1898. Foto.

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 127-30. Tidsskr. for toldvæsen XVI, 1898 225-27. Adolph Jensen i Nationaløkon. t., 1902 608f. Marcus Rubin: Nogle erindr., 1914 196-200.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig