Max Friediger, Moses Samuel Friediger, 9.4.1884-9.4.1947, overrabbiner. Født i Budapest, død i Kbh., begravet Mos. vestre. F. blev uddannet på Hildesheimer seminariet i Berlin der hørte til den ortodokse jødiske retning. Han blev dr.phil. 1908 og rabbiner 1909. Havde embeder i Pohrlitz i Mähren og i Oderberg i Schlesien før han 1920 blev valgt til overrabbiner ved Det mosaiske troessamfund i København, et embede han varetog til sin død. 29.8.1943 blev han og hans søn Arthur blandt mange andre danske arresteret af tyskerne. Da forfølgelserne af de danske jøder satte ind i oktober 1943 blev de med ca. 450 danske jøder deporteret til Theresienstadt hvorfra de i april 1945 blev reddet af svensk Røde kors' transporter. F. forblev trofast mod den traditionelle jødedom. Han kom til København på et tidspunkt hvor menigheden endnu var præget af en strid mellem hans to forgængere. Det var sikkert en medvirkende årsag til at han igennem alle årene afviste muligheden af at knytte en anden fast rabbiner til sig. Dette bragte ham i nogen grad i modsætning til Marcus Melchior der 1947 blev hans efterfølger. Som taler og prædikant var han handicappet af at dansk for ham forblev et tillært sprog. I sindelag blev han derimod hurtigt dansk. Sin største tale holdt han måske ved Københavns synagoges 100-års jubilæum i 1933 hvor Christian X som den første danske regent overværede en højtidelighed i synagogen. Selv beskrev han oplevelsen da en dansk Røde kors delegation i 1944 besøgte Theresienstadt og overbragte ham en hilsen fra kongen som et af sit livs højdepunkter. Han gik varmt ind for et større fællesskab med den kristne verden hvilket ikke forhindrede ham i allerede på et tidligt tidspunkt at støtte det jødiske genopbygningsarbejde i Palæstina. Hans optimisme var ukuelig og hjalp ham gennem de svære år i fangenskabet. Den gjorde det vanskeligt for ham fra begyndelsen at forstå omfanget af nazismens ondskab, men stillet over for realiteterne optrådte han stærkt og værdigt. Han værnede om sit embedes anseelse også i kraft af en flittig og samvittighedsfuld indsats. Flid og optimisme holdt sig også da han blev mærket af en alvorlig sygdom, og han passede sit embede indtil få dage før sin død.

F. har skrevet: Lærebog i den jødiske Religion, 1922, Esthers Bog oversat til dansk og kommenteret, 1924, Jødernes Historie, 1934, Landet, der genopbygges, 1936, Grundtræk af Jødedommens Etik, 1938, Kortfattet Fremstilling af Jødernes Historie, 1938, Bibelhistorie, 1940, Theresienstadt, 1946. – R. 1947.

Familie

Forældre: grosserer Leopold F. (død 1927) og Bertha Bendel (død 1920). Gift 11.1.1910 med Fanny Seegall, født 4.6.1888 i Berlin, død 15.5.1964 i Kbh., d. af Arthur S. (død 1915) og Rosalie Seckelsohn (død 1924).

Bibliografi

Jødisk samfund, aug.1947. Ved 150-årsdagen for anordningen af 29.3.1814, red. Jul. Margolinsky og Poul Meyer, 1964 100f. Marcus Melchior: Levet og oplevet, 1965. Poul Borchsenius: Historien om de da. jøder, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig