Mette Iversdatter Dyre, født ca. 1460, levede endnu 1526, adelsdame. I kraft af sine to sidste ægteskaber indtog D. gennem en længere årrække en fremtrædende plads i nordisk unionspolitik. 1499 mistede Knut Alvsson Akershus; s.å. rejste han og hans hustru til Sverige hvor de trådte i forbindelse med selvstændighedspartiets førere, navnlig marsken Svante Nilsson hos hvem de tog ophold. D. blev på hans gård Stakeborg mens hendes ægtefælle 1502 gjorde indfald i Norge hvor han først havde fremgang, men derpå trods givet lejde blev dræbt. Hans enke prøvede at føre hans politik videre idet hun ved bud og breve æggede nordmændene til nye opstande. Heri blev hun virksomt understøttet af Svante Nilsson til hvem hun allerede dengang var meget nært knyttet, og med hvem hun efter hans valg til rigsforstander indgik nyt ægteskab; et rygte der dog savner historisk bevisgrundlag beskyldte hende for at have forgivet Sten Sture d.æ. for at bane sin elsker vej til magten. Hun blev Svante en hengiven hustru og udmærket hjælper, en af de få han i sin korte og vanskelige regeringstid fuldt ud kunne stole på. Der er bevaret mere end 40 breve fra D. til Svante Nilsson. Skønt hun ikke selv var skrive-kyndig giver de et meget livfuldt billede af hendes forhold til ægtefællen og af hendes politiske aktivitet. Allerede i hans levetid stod hun i et spændt forhold til sin stedsøn, Sten Sture d.y.; efter faderens død skød han hende hensynsløst til side og inddrog de godser hun havde fået i morgengave; 1515 måtte hun ved et forlig i Stockholm give afkald på dem mod et erstatningsbeløb som Sten Sture indsatte for hende hos byens borgmestre, men som aldrig blev hende udbetalt. Kort efter forliget tog hun sin tilflugt til Danmark hvor hun blev forstander for Skt. Agnes kloster i Roskilde og desuden fik bispelenet Hørby. Sammen med sine brorsønner Ove, Vincens og Niels Lunge udrustede hun et skib som nov. 1516 opsnappede et af Sten Stures skibe på Trave; kaperskibets kaptajn var Christian IIs "admiral" Tile Giseler, og sagen bidrog til bruddet mellem Sverige og Danmark n.å. Striden mellem D.s og Sten Stures arvinger endte først 1541 da hendes datterdatters mand, rigsråd Ivar Månsson, frafaldt videre tiltale. D.s omstridte, men oftest strengt bedømte karakter skal – som Hemming Gads – ses i lyset af den gryende renæssance; hun er barn af en lidenskabsfyldt tid. Glødende i had og hævnlyst som i elskov, kær i rigdom og magt, uhemmet af nationale eller moralske skranker arbejdede hun sig frem med hensynsløs kraft og dygtighed, og arvingen til en søsterlod i Tirsbæk blev slotsfrue på Stockholms kongeborg.
Mette Iversdatter Dyre
Familie
Forældre: Iver Jensen D. (død ca. 1463) og Christine Pedersdatter Oxe (synes i live 1503). Gift 1. gang med norsk rigsråd Anders van Bergen, død 1491 (gift 1. gang med Aaseline Sinclar), antagelig s. af Anders v. B. Gift 2. gang med norsk rigsråd Knut Alvsson (af slægten Tre Rosor), død 18.8.1502 på et skib ved Oslo (gift 1. gang 1488 med Gorvel Eriksdotter Gyllenstierna, død ca. 1495), s. af Alv Knutsson (ca. 1420-96) og Magnild Oddsdotter (død ca. 1500, gift 1. gang 1438 med Benkt Harvikson, død ca. 1446). Gift 3. gang nov. 1504 i Stockholm med Sveriges rigsforstander Svante Nilsson Sture, født i slutningen af 1450erne, død 2.1.1512 i Västerås (gift 1. gang ca. 1490 med Iliana Gädda, død 1495), s. af Nils Bosson S. (ca. 1426-94) og Brita Bonde (død 1494). – D.s bror Vincens Iversen til Tirsbæk var gift Kirsten Lunge, hvis slægtsnavn førtes videre af sønnerne Niels L., Ove L., og Vincens L.
Bibliografi
Kilder de la Gardiska archivet, udg. P. Wieselgren II, Sth. 1832 50-55. Historiska handlingar I, Sth. 1861 7. Bidrag till Skandinaviens hist. Ur utl. arkiver saml. oeh utg. C. G. Styffe V, Sth. 1884. Diplomatarium Norvegicum XVI, Kria. 1901-03. Finlands medeltidsurkunder, udg. R. Hausen VI, Helsingfors 1930; VII, 1933. Sth.s stads tankebocker 1504-14 og 1514-20, udg. J. A. Almquist, Sth. 1931 302; 1933 199f. = Sth.s stadsbocker, serie 2:4-5. Arvid Siggessons brevvåxl., Vasterås 1937 = Gamla papper ang. Mora socken II, utg. Lars Sjodin. Gudrun Utterström: Fem skrivare. Metta Ivarsdotters brev till Svante Nilsson, Sth. 1968 = Sth. studies in Scand. philolol., N. s. VII 185-283. Lit. Danm.s adels årbog VIII, 1891 150. Den introd. svenska adelns attartavlor V, udg. G. Elgenstierna, Sth. 1930 403f. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. I, 1864 290-92; II, 1865 446-54. Hans Hildebrand: Sveriges medeltid II, Sth. 1884-98 462-69. K. H. Karlsson i Svenska autograf sallskapets tidskr. II 1889-97, Sth. 1897 19. Gottfrid Carlsson: Hemming Gadh, Uppsala 1915 64 145f 164 167f 170 247 289f 328f 331. Samme i Scandia II, Sth. 1929 121. Edv. Bull: Vincens Lunge, Kria. 1917 9f. Lars Sjödin i Medd. från svenska riksark. för år 1933, Sth. 1934 især 100f 142 fig. 12. Paul Sjögren: Släkten Trolles hist., Uppsala 1944. Rune Stensson: Peder Jakobsson Sunnanväder och maktkampen i Sverige 1504-27, Uppsala 1947. Sven Ulric Palme: Riksföreståndarvalet 1512, Uppsala 1949 = Uppsala univ.s årsskr. 1949:7. Greta Wieselgren: Sten Sture d.y. och Gustav Trolle, Lund 1949. G. T. Westin: Riksforeståndaren och makten, Lund 1957 = Skrifter utg. Vetenskapssocieteten i Lund LII. Papirer i Stureark. (Riksark. Sth.).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.