Michael Nielsen, 8.12..1776-1.2.1846, skolebestyrer. Født i Sønder Vilstrup ved Kolding, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). Ved hjælp af velyndere kom N. i tyveårsalderen i Kolding latinskole hvorfra han dimitteredes 1801. Han begyndte at studere teologi, men fuldførte ikke studiet. Han underviste i Schouboes institut og i Brendstrups og v. Westens skole og vandt stor anseelse for sine lærerevner. 1811 fulgte han en opfordring til sammen med to teologiske kandidater P. R. Wøldike og J. Bergen-hammer at overtage den kbh.ske borgerdydskole der var kommet så stærkt i forfald at der næsten kun var navnet tilbage. Det selskab som havde stiftet skolen synes at være opløst; der var kun 30 elever i skolen, og om nogen købesum var der ikke tale. Allerede n.å. var elevtallet steget til 80, og det voksede stærkt under N. som enebestyrer da 1813 Wøldike blev præst og Bergenhammer døde. S.å. flyttede skolen fra Møntergade til Gyldendals gård i Klareboderne hvor den forblev til 1843. Dens renommé steg, og 1818 var der 215 elever i skolen, flere end i nogen anden latinskole i landet. Direktionen for universitetet og de lærde skoler gav s.å. N. en meget smigrende udtalelse og henviste i et cirkulære til andre institutbestyrere til Borgerdydskolen som forbillede.

I begyndelsen af 1830'erne steg skolens elevtal til 308, maksimum under N.s styre. Han var nu i midten af 50'erne og søgte og fik 1831 en medbestyrer. I løbet af 1830'erne måtte N. se skolens elevtal gå stærkt tilbage. Borgerdydskolen var oprindelig en uddannelsesanstalt for borgerbørn der skulle have et solidt grundlag for det praktiske liv. Under N.s ledelse blev den næsten udelukkende en lærd skole hvis formål var at forberede til studentereksamen. I årene 1812-43 dimitteredes 404 elever til universitetet. Men med de såkaldte handelsklasser gik det tilbage, og 1838 ophævedes de helt. Borgerdydskolen betragtedes som en eksklusiv studenterskole. En særlig grund til de aftagende indmeldelser i skolen var sikkert den at N. vedblev at holde på delt skoletid som andre skoler af hensyn til byens vækst havde opgivet. Tilbagegangen fortsattes, og da børnetallet 1844 var gået ned til 40 trak N. sig tilbage med pension. N. nød høj anseelse i sin samtid. 1836 opfordrede universitetet ham til at indlevere en afhandling for den filosofiske doktorgrad som ville blive tildelt ham uden mundtligt forsvar, men N. benyttede sig ikke af tilbuddet. På sine elever gjorde han et uudsletteligt indtryk, og mange af dem har udtalt sig om hans person og virke. De er alle enige om at han var en fremragende latinlærer, og at han styrede sin skole med en selvherskers fasthed og strenghed. Efter de fleste og vægtigste vidnesbyrd havde han bag sin strenghed et varmt og kærligt hjerte. Det gælder mænd som H. C. Ørsted, C. E. Scharling og brødrene P. C. og Søren Kierkegaard. Sidstnævnte kalder N. "min Ungdoms uforglemmelige Lærer, mine senere Aars beundrede Paradigma". Heroverfor står imidlertid negative udsagn af bl.a. N. C. L. Abrahams og Søren Kierkegaards klassekammerat E. J. Anger der kalder N. "en Despot, der lærte os at lyde, at tie til den blodigste Uret og at skrive latinsk Stil". I pengesager var han rundhåndet. Mange elever gik gratis i skole, og for at kammeraterne ikke skulle vide hvem der var gratister kaldte han dem enkeltvis ind på sit kontor på betalingsdagen for at det kunne se ud som om de betalte. Var en dreng syg i længere tid faldt det ikke N. ind at tage skolepenge, og når mangeårig inspektør ved skolen E. F. Chr. Bojesen kom og præsenterede det ofte anselige antal uindløste kvitteringer sagde N. som oftest: "Du, Ernst, tag du og brænd dem, det er meget bedre". Om sine undervisningsmetoder har N. udtalt sig udførligt i skolens program af 1841. – Tit. professor 1822.

Familie

Forældre: gårdejer Niels Michelsen (ca. 1740-1806) og Karen Hansdatter (ca. 1745-1820). Gift 11.8.1818 i Kbh. (Holmens) med Dorothea Elise Gede, født 9.6.1801 i Kbh. (Fødsst.), død 6.7.1887 sst. (Holmens), d. af fuldmægtig ved admiralitets- og kommissariatskollegiet, senere direktør for den grønlandske handel, konferensråd Jonas Henrik G. (1775-1858) og Christiane Holst (1780-1857).

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1840.

Ikonografi

Mal. af C. W. Eckersberg, 1826 (Østre Borgerdydskole), gengivet i litografi. Litografi af W. Bendz, 1830. Medalje af C. Christensen, 1844. Litografi af P. Gemzøe, 1846, efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1887.

Bibliografi

Af Søren Kierkegaards efterl. papirer, udg. H. P. Barfod I, 1869 XLI-XLIV. N. C. L. Abrahams: Medd. af mit liv, 1876 186. J. H. Lorck: 75 år, 1885 13-38. Holger Lund: Borgerdydskolen i Kbh. 1787-1887, 1887 113-251. Vald. Ammundsen: Søren Kierkegaards ungdom, 1912 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1912 52f. Pers. hist. t. 6. r. IV, 1913 148-51 og 156-60 (Johan Jac. Buntzens barndomserindr.). Østre Borgerdydskole 1787-1937, 1937 45-65. Per Krarup: Søren Kierkegaard og Borgerdydskolen, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig