Mogens Hvidt, 7.11.1911-5.1.1997, højesteretspræsident. Mogens Hvidts fædrene slægt var navnlig præget af jurister, den mødrene af læger. Mogens Hvidt voksede op i et hjem der var præget af en kristen livsholdning og sans for kulturelle værdier, ikke mindst musik.

Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen 1929 tog han juridisk eksamen 1935, hvorefter han i halvandet år var dommerfuldmægtig hos dommer Elias Olrik i Helsingør. Fra 1937–46 virkede Mogens Hvidt i justitsministeriet under et af disse års særlige forhold præget hårdt arbejdspres. 1946 konstitueredes han i Københavns byret hvis arbejdsform, med nær kontakt med parter og vidner, advokater og anklagere, blev en fortrinlig skoling i dommergerningen. Tiden her var derfor af stor betydning for Mogens Hvidt der blandt andre sager behandlede "Holmensagen" mod seks soofficerer der var tiltalt for tjenesteforseelser i forbindelse med den katastrofale eksplosion på Holmen 23.11.1951. Domsforhandlingen varede i fire måneder og sluttede med en frifindelsesdom (Juristens Domssamling, 1953 225–88) der ikke blev anket.

1954 udnævntes Mogens Hvidt til dommer i østre landsret og deltog her bl.a. i behandlingen af den omfangsrige og komplicerede "Danish Milksag" (Juristens Domssamling, 1957 17ff). 1961 indstilledes Mogens Hvidt af højesteret til en ledig plads i retten, men justitsminister Hans Hækkerup tog det ekstraordinære skridt – som, ikke mindst fordi det drejede sig om en så højt kvalificeret dommer som Mogens Hvidt, vakte opsigt – i stedet at indstille dr.jur. L. le Maire der efter sin prøvevotering udnævntes til højesteretsdommer, således at Mogens Hvidt måtte vente til der 1964 påny blev en ledig plads. I de mellemliggende år fik han bl.a. overdraget tjenestemandssagen mod kontorchef i undervisningsministeriet Vagn Jensen der varede et halvt år og sluttede med frifindelse hvilket medførte en række angreb på Mogens Hvidt fra politikere og presse som først ophørte efter at professorerne Max Sørensen og Alf Ross, der var anmodet om en redegørelse for de statsretlige spørgsmål, havde tiltrådt dommens synspunkter.

I en artikel i Juristen, 1962 428 gav Mogens Hvidt udtryk for sit syn på de kollegiale retters arbejdsform. Efter at være blevet højesteretsdommer 1964 blev han i marts 1975 af sine kolleger udpeget til præsident for højesteret og medvirkede i sit virke her såvel juridisk som kollegialt til at fastholde rettens høje kvalitet. Han var præsident til 1981. Af sager der påkaldte offentlighedens interesse i Mogens Hvidts præsidenttid kan nævnes højesterets dom i "Christianiasagen" (Ugeskr. for retsvæsen, 1978 315) i hvilken forsvarsministeriet blev frifundet for Christianias påstande, og ministeriet fik medhold i sin påstand om rømning af området, ligesom det udtaltes at det ikke tilkom domstolene, men regering og folketing at tage stilling til spørgsmålet om Christianias fortsættelse af brugen af området. Nævnes bør også højesterets erklæring, da justitsminister Orla Møller havde konstitueret fhv. folketingsmand, Irs. Per Gudme som landsdommer; denne udtalelse var sikkert stærkt medvirkende til statsminister Anker Jørgensens indgriben der førte til, at Gudme trak sig tilbage.

Udadtil virkede Mogens Hvidt bl.a. som repræsentant for retten i en uformel sammenslutning af højesteretspræsidenter og generalprokurører i EF-landene og ved de årlige møder mellem de nordiske landes højesteretspræsidenter, og indadtil er det lykkedes ham at forbedre lokaleforholdene for dommerne samt at skabe et portrætgalleri af højesteretspræsidenterne. Udover sit virke som dommer var Mogens Hvidt i en årrække medlem af arbejdsrettens formandskab, og 1947–51 var han sekretær for kommissionen vedrørende de islandske håndskrifter. Endelig bør nævnes, at Mogens Hvidt 1974 påtog sig hvervet som formand for udvalget vedrørende revision af retsplejelovens afsnit om advokater som særlig har koncentreret sig om problemerne vedrørende advokaternes selvjustits.

Som en arv fra sin slægt og sit hjem var Mogens Hvidt fra sine unge år engageret i kirkeligt arbejde, oprindelig ud fra en noget pietistisk indstilling, men senere under påvirkning af Karl Barth i mere folkekirkelig retning. Fra 1939–43 var Mogens Hvidt næstformand for Kristelig akademisk forening, fra 1943–74 medlem af Kirkefondets bestyrelse og tog aktivt del i udviklingen af kirkesagen fra det pietistiskindremissionske til det mere rummelige folkekirkelige. Særlig bør nævnes Mogens Hvidts meget smukke bidrag til Danmarks radios serie Ved dagens begyndelse (udk. 1980). 1950–75 sad Mogens Hvidt i bestyrelsen for N. Zahles skole (formand 1964–75) som hans tipoldefar L. N. Hvidt hjalp Natalie Zahle med at oprette.

Familie

Mogens Hvidt blev født i København (Frihavns).

Forældre: præsident for Sø- og handelsretten Lauritz Nicolai H. (1882–1950) og Clara Fenger (1886–1977). Gift 7.9.1940 i Kbh. (Garn.) med Inge Cathrine Gram, født 11.9.1918 på Frbg. (Skt. Markus), d. af forretningsfører i kunstforeningen "Fremtiden" Ove Frederik G. (1881–1952) og Aja Holgine Brammer (1886–1973).

Udnævnelser

R. 1954. R.1 1960. K. 1959. S.K. 1976.

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig