N.C. Dalhoff

N.C. Dalhoff, Nicolai Christian Dalhoff, 18.6.1843-29.12.1927, præst, filantrop. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). D. blev student 1862 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, meldte sig som officersaspirant december 1863, men kom ikke til at deltage aktivt i krigen 1864, blev cand. teol. 1869, var derefter huslærer på Broholm, en kort tid kapellan i Skørpinge og Fårdrup og blev 1875 præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde. Arbejdet med de sindssyge optog D. meget og satte bl.a. frugt i en bog Vore Sindssyge, 1879, hvori han tager til orde for en bedre og mere forstående behandling og et bedre plejepersonale. Da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed optog han med stor iver et arbejde for ædruelighedens fremme gennem bladartikler, fx i "Fædrelandet" og "Berlingske Tidende" og bøger (En farlig Ven, 1884, udk. i tre oplag, Skitser fra en Studierejse i specielt Øjemed, 1892, og Göteborg og Göteborg-Systemet, 1894) og som medstifter af Samfundet til ædruelighedens fremme 1885 og af det første redningshjem for drikfældige i Danmark 1893. Han repræsenterede i en årrække den danske stat ved de internationale antialkohol-kongresser og var medlem af Danske ædruelighedsvenners fællesudvalg.

1880 blev D. præst ved Diakonissestiftelsen og beholdt denne stilling til 1913. Han tiltrådte sin stilling under vanskelige forhold men han fandt her en opgave der lå særdeles godt for ham. Han virkede i skrift og tale for diakonissesagen og var meget hyppigt på rejse i ind- og udland for at deltage i møder og kongresser. Diakonissestifteisens kolportage af religiøs litteratur skylder ham sin tilværelse, og ved oprettelsen af stiftelsens mange filialer for børn, epileptikere, kronisk syge og brystsvage samt for vildfarne kvinder var han en drivende kraft. Han udgav 1881-1913 tidsskriftet Føbeog fra 1883 Diakonissestiftelsens almanak. 1888 udgav han festskriftet Den danske Diakonissestiftelse der behandlede stiftelsens historie gennem de første 25 år, og 1913 et nyt festskrift i anledning af stiftelsens 50 års jubilæum. D. stod i nær forbindelse med kristeligt filantropisk arbejde i andre lande og har i sin selvbiografi fremhævet den betydning pastor Friedrich v. Bodelschwingh og dennes arbejde i Bethel ved Bielefeld har haft for ham. Han fandt her forbilleder for de institutioner han selv virkede for at få oprettet i Danmark, særlig for hjemløse og arbejdsløse mænd. D. var medstifter af Kjøbenhavns arbejdshjem der oprettedes 1894 og var den drivende kraft ved stiftelsen af Landsforeningen Arbejde adler der oprettedes 1911 for at modarbejde tiggeriet ved at oprette hjem, hvor arbejdsløse og hjemløse mænd kunne få ophold mod at udføre et vist arbejde. D. var foreningens formand 1911-22 og derefter æresmedlem af styrelsen. Også på andre områder virkede han for en udvikling af filantropien. Han var således med til at stifte Selskabet af 7. september 1898 til støtte for faderløs ungdom der særlig hjælper faderløse børn til uddannelse i håndværks- eller handelslære, og var i en årrække medlem af styrelsen for Skt. Stefans foreningen der havde sat forskelligt filantropisk arbejde i gang i østjyske købstæder. 1885-95 var D. medlem af tilsynskommiteen for De Kellerske åndssvageanstalter og 1888-90 af en kommission angående ordningen af åndssvage- og døvestummesagen. 1902 fremkaldte han dannelsen af De samvirkende menighedsplejer i Kbh., 1905 var han en af lederne af det første nordiske børne-sagsmøde i Kbh. 1900 udgav han Gak hen og gør du ligesaa, en række forelæsninger på pastoralseminariet over diakonik.