N.J. Haustrup

N.J. Haustrup, Niels Johannes Nielsen Haustrup, 3.10.1892-5.7.1976, emballagefabrikant. N.J. Haustrup tilbragte sin tidligste barndom i Ringe hvor faderen drev et savværk indtil familien 1899 erhvervede et husmandssted i Hjallese ved Odense. Efter sin syvårige skolegang her kom han i lære på Emil Neckelmanns Maskinfabrik i Odense og fik svendebrev som maskinsmed 1911. Allerede i sin læretid begyndte han at interessere sig for blikemballage. Straks efter udstået læretid rejste han til Tyskland og fik ansættelse på en specialfabrik for maskiner til blikvarefremstilling i Braunschweig. 1913 vendte han tilbage til Danmark og var bl.a. en kort tid ansat hos Thomas B. Thrige indtil han 1915 blev værkfører på Alex Wittenborgs i 1914 oprettede blikvarefabrik i Odense. Denne fabrik blev rammen om hans fremtidige virke som industrileder og fabrikant idet han 1917 blev forretningsfører for virksomheden og fem år senere medejer. 1924, da Wittenborg udskilte en afdeling for vareautomater som et selvstændigt selskab, blev Haustrup administrerende direktør for blikvarefabrikken som han endelig erhvervede 1928. På dette tidspunkt havde han gennemført en kraftig modernisering af produktionsanlæggene, og bl.a. – efter en studietur til USA 1923 – indført samlebåndsteknikken i Danmark.

1930 opkøbte Haustrup den konkurrerende Wilh. Løngreens blikvarefabrik, Odense og i det følgende tiår udviklede virksomheden (fra 1932 A/S Haustrups Fabrikker) sig til Nordens førende blikvarefabrik. Væksten blev brat afbrudt i besættelsesårene, dels som følge af materialemangel, dels fordi Haustrup nægtede at udføre værnemagerarbejde og derfor 1944 måtte flygte til Sverige. Stagnationen fortsatte i de første efterkrigsår først og fremmest som følge af importrestriktionerne for blikvarer, men fra begyndelsen af 1950erne begyndte Haustrup en kraftig udvidelse af fabriksvirksomheden, samtidig med at han 1952 optog sine sønner Karl (f. 1918) og Poul (f. 1918) i firmaets ledelse. I løbet af det følgende tiår voksede fabrikslokalerne til et etageareal på 80.000 m² med omkring 2.000 beskæftigede. Haustrup indledte et teknisk samarbejde med bl.a. den store amerikanske blikvarekoncern Continental Can Company og andre førende udenlandske emballagekoncerner på det forskningsmæssige område. Produktionsområdet blev 1960 udvidet til også at omfatte plasticemballage – ved overtagelse af firmaet Rosti – og aluminiumsfolie og selskabet udviklede sig hurtigt til også på disse områder at blive landets førende. Med udgangen af 1963 trak Haustrup sig tilbage som administrerende direktør og bestyrelsesformand for virksomheden men forblev dog i nogle år i selskabets bestyrelse indtil han trak sig endeligt tilbage 1970. Sine sidste år tilbragte han i USA og Schweiz.

Haustrup koncentrerede i første række sit virke omkring sin store blikvarevirksomhed som han ledede med fast hånd som direktør og - fra 1937 - bestyrelsesformand. Han havde gennem årene flere tillidshverv i brancheorganisationerne og sad i nogle år i bestyrelsen for Fyens landmandsbank og Thomas B. Thriges fond, ligesom han indtil begyndelsen af 1950erne var hovedindehaver af cykelfabrikken Grand i Nr. Åby. Han interesserede sig meget for den faglige uddannelse og stod i 1940erne sammen med bl.a. K. Helveg Petersen bag forsøgsundervisningen på Fagskolen for ufaglærte i Odense og senere etablerede han på virksomheden en omfattende kursusuddannelse for voksne ufaglærte. Fra 1947 var han indehaver af hovedgården Ulriksholm med Ørnfeldt hvor han opbyggede et rationaliseret storlandbrug. Haustrup var i sit virke besjælet af en stærk ærgerrighed og handlekraft, forenet med en patriarkalsk indstilling hvilket bl.a. kommer til udtryk i erindringsbogen Man skal gøre noget ... Norsk vicekonsul fra 1937, konsul 1949–63. Haustrup fik 1967 på 75-årsdagen overrakt et fornemt festskrift Det, som er og kommer. Et industrisamfund ytrer sig.