N.J. Nielsen-Klodskov

N.J. Nielsen-Klodskov, Niels Jørgen Nielsen-Klodskov, 19.2.1866-24.11.1936, husmandsskoleforstander. Født i Gundslevmagle, Torkilstrup sg., Falster, død i Ringsted, begravet sst. N.-K. voksede op i et fattigt hjem, tjente hos bønder og kom i gartnerlære i Nykøbing F. En tid opholdt han sig på lollandske herregårde dels som gartner, dels som elev, en vinter gennemgik han Rødkilde højskoles havebrugsafdeling og besøgte Askov højskole i vinteren 1892-93. På Askov var N.-K. med korte afbrydelser i tre år, dels som deltager i kurser for yngre højskolelærere, dels arbejdende i haver og anlæg. 1895 blev han lærer på Fr.borg højskole hvis have han anlagde, og om sommeren virkede han som vandrelærer i havebrug i Maribo amt. 1899-1901 gennemgik han statens lærerkursus. I længere tid havde han syslet med planer om at oprette en husmandsskole, 1899 sendte han en skoleplan til De samvirkende sjællandske landboforeninger, og 1901 gik han ud i agitationen for at skabe tilslutning og rejse de nødvendige midler. Han kom i forbindelse med landbrugsminister Ole Hansen der blev vundet for tanken og 20.9. s.å. nedsatte en husmandsskolekommission. Et halvt år senere var denne færdig med sine overvejelser der mundede ud i forslag om to nye skoler, en på øerne og en i Jylland, hvis undervisning skulle tage sigte på det mindre landbrug, husmandsbruget og landbrugets bierhverv. Forslagene blev hurtigt ført gennem rigsdagen, og N.-K. byggede sin skole ved Kærehave øst for Ringsted. Staten ydede et lån på 60 000 kr. til en meget lav rente; 15 000 kr. rejstes af N.-K. uden vanskelighed, Ringsted by skænkede 16 ha uden købesum, men mod en årlig arvefæsteafgift, og godsejer P. C. Howden-Rønnenkamp gav 8 ha skov.

18.9.1903 indviedes Kærehave landhusholdningsskole. Ved sit storstilede anlæg der vakte megen beundring i husmandskredse, og gennem en ihærdig reklame blev skolen hurtigt kendt og stærkt søgt af deltagere i korte faglige kurser. I en årrække var der også god tilgang til karle- og pigeskolen, men senere mindskedes elevtallet, og da der var foretaget store udvidelser kom skolen i økonomiske vanskeligheder. N.-K. søgte at klare disse ved at tilbyde skolen til staten, imod at der sikredes ham en årlig ydelse. Tilbudet blev ikke modtaget, og 1922 måtte N.-K. give op. Kærehave overtoges af en skolekreds og blev senere drevet som almindelig landbrugsskole. N.-K. gav sig derefter til at skrive sin egen og Kærehaves historie. De to første bind indeholder, trods megen vidtløftighed, adskillige fængslende træk, de øvrige er en vilkårlig sammenhobning af taler, breve og artikler, uden skelnen mellem væsentligt og ligegyldigt. N.-K. havde ingen tilknytning til husmandsbevægelsen og forstod næppe helt, hvad den indebar. Hans personlighed var også med sin selvoptagethed og udprægede sans for PR bevægelsen fremmed. Men det var hans mål at ophjælpe husmændenes kår ved at gøre dem dygtige til deres gerning og give dem sans for at skabe lyse og sunde hjem, og han havde en særlig evne til at få elever og kursusdeltagere til at tro på nye muligheder, så de rejste hjem og førte dem ud i praksis.