N.J. Nielsen (forsøgsleder)

N.J. Nielsen, Niels Jørgen Nielsen, 21.11.1862-26.1.1945, forsøgsleder. Født i Skovsbo, Verninge sg., Odense amt, død i Herning. Efter nogle års virksomhed ved praktisk landbrug gennemgik N. to højskoleophold, først på Ryslinge 1885-86 og derefter på Askov 1887-88. Dernæst fulgte et års virksomhed på Askov forsøgsstation hos Fr. Hansen inden han kom på landbohøjskolen. Herfra tog han landbrugseksamen 1891. Nu gik vejen tilbage til Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur. 1892-93 var han medhjælper hos Peter Nielsen, Tystofte forsøgsstation og 1894-1906 var han Fr. Hansens souschef på Askov-stationen. Her var det især forsøgene på sandjord han beskæftigede sig med. Snart blev han anset som en kapacitet på dette hidtil uudforskede område. Desuden var han medinddraget i nogle forsøg på mosejorder, såvel græs- som agerkulturer. Andre og større opgaver ventede dog forude. Landboforeningerne i Ringkøbing amt havde lige siden århundredskiftet ført en kraftig kampagne for at få iværksat lokale forsøg på lette hede-sandjorder, men først da de sendte en deputation til hovedstaden for at lægge pres på de rette steder, kom der skred i sagen. Med et konsortium, Foreningen forsøgsgården ved Studsgård, som formel ejer af gården med tilhørende areal på 45 ha fik man pr. 1.4.1906 etableret en sandjords-forsøgsstation med N. som forsøgsleder. Til hans operations-område hørte også et forsøgsareal på 23 ha højmose i Knudmose ved Herning og 15 ha god sandmuldet jord ved Borris. Tre år senere tilføjedes også et 14 ha stort lavmoseareal i Gelleruplund enge ved Herning. Efter den noget ambitiøse forsøgsplan skulle der igangsættes ikke mindre end 11 forsøg der omfattede så at sige alle aspekter vedr. sand- og mosejordernes rette behandling og dyrkning. Hertil kom en række moseforsøg og -undersøgelser ved såvel Studsgård som Tylstrup forsøgsstation i Vendsyssel, som iht. en plan, udarbejdet af Fællesudvalget for mosedyrkning (se Tidsskrift for Landbrugets Planteavl IX, 1904, 425-41) skulle udføres i samarbejde med hedeselskabet og Statens planteavls-laboratorium. N. savnede derfor ikke opgaver da han skulle sætte forsøgene i gang – og som han sin vane tro overvågede i alle enkeltheder. De bevilgende myndigheder var dog tilbøjelige til at betragte Studsgård som et påtvunget forehavende, og følgelig var man lidt karrig med de nødvendige midler. Netop som N. var ved at være klar med sine første forsøgsresultater, blev stationen tillige med Årslev forsøgsstation på Fyn pr. 1.4.1928 reduceret til at være filialstationer. N. fik samtidig sin afsked. På en lidt ufrivillig måde fik han derved tid til at publicere sit materiale i Tidsskrift for Planteavl, bl.a. om udbytte- og eftervirkningsforsøg med forskellige bælgplanter (1929) og kalk- og mergelforsøg (1933).

N. var i det daglige arbejde en stille, indadsøgende natur, for hvem den konkrete indsats vejede adskilligt tungere end ydre optræden. Som forsøgsleder, som ledende person i planteavlsarbejdet ved Hammerum herreds landboforening 1909-27 og som medlem af (og nogle år formand for) hedebrugets forsøgsudvalg 1918-38 så han det som sin hovedopgave at få hedeegnenes landmænd til at anvende jordbrugsvidenskabernes seneste landvindinger. Hver sommer afholdt han særlige Studsgårddage hvor stationen var vært ved et landøkonomisk og folkeligt stævne. Her så deltagerne endvidere hvordan det var muligt at etablere en frodig, næsten "fynsk" have midt ude i sandørkenen. Også andelsbevægelsen var ham en hjertesag; en artikel i Andelsbladets første årgang, 1900, ledte til oprettelsen af Dansk Andels-Gødningsforretning det følgende år.