N.P. Grunnet, Niels Pedersen Grunnet, 19.2.1827-13.1.1897, fripræst. Efter konfirmationen blev N.P. Grunnet lærer i Hedensted, derefter i Egtved. Han fik sin religiøse påvirkning både fra "de stærke jyder" og fra brødremenigheden i Christiansfeld; når han valgte missionærens kald skete det under indflydelse fra sidstnævnte bevægelse der netop havde taget initiativet til et omfattende arbejde for Ydre mission.

Han kom 1851 på missionsskolen i Basel hvor han 1854 blev indskrevet som student på universitetet; han følte sig imidlertid ikke tilpas her, og han synes allerede da at have vaklet i sin beslutning om at gå ud som missionær. Gennem C. Rørdam, sognepræst i Hammer, var han kommet i forbindelse med Det danske missionsselskab hvis smertensbarn han blev. I nov. 1854 kom han hjem og holdt møder for at vække interesse for Ydre mission, gennemgik pastoralseminariet og fik undervisning hos L. Helveg og C. M. Kragballe. Det var Rørdams hensigt at give N.P. Grunnet et prøveår og derefter lade ham udsende som missionær med en selvstændig missionsmark. Men N.P. Grunnets forhold til missionsselskabet løsnedes; hans selvbevidsthed, egenrådige optræden, kritiske holdning over for folkekirken (indflydelse fra Søren Kierkegaard formidlet gennem præsten J. N. Lange) og endelig selskabets formodning om at N.P. Grunnet overhovedet ikke agtede at rejse ud, men ville stifte sin egen menighedskreds, førte til at Grunnet gik sin egen vej.

1855 oprettede han en frimenighed i København hvis medlemmer hovedsagelig bestod af tilhørere fra hans møder, og lod sig ordinere i en engelsk frimenighed i Hamburg. En ansøgning om statsanerkendelse blev stemt ned i folketinget. 1877 opførtes Martinskirken på Frederiksberg. N.P. Grunnet var her en vækkende forkynder, agitator og polemiker. Han begyndte sit nye arbejde under løsenet: Vi har sandheden, og han ville mene at han fremholdt den ægte evangelisklutherske lære. N.P. Grunnets menighed fulgte folkekirkens symboler og i hovedsagen også dens ritus; man betonede uafhængigheden af staten og vigtigheden af kirketugt i menigheden. En tid havde den evangelisklutherske frimenighed op til ti filialer, men tilslutningen var ikke stor. Medlemstal (1976): 182.

Familie

N.P. Grunnet blev født i Nørre Bjert, Eltang sg, døde på Frederiksberg og er begravet sst. (Solbjerg).

Forældre: gårdmand, sidst i Gesager, Hedensted sg., Peder Laursen (G.) (1793-1854) og Johanne Nielsdatter (1801-73). Gift 8.1.1856 i Kbh. (Tysk ref.) med Maria Magdalena Mathilde Vatter, født 5.5.1829 i Basel, død 11. 11.1897 i Kbh., d. af tandlæge Georg Peter V. og Anna Barbara Charlotte Jossée.

Ikonografi

Litografi af C. Simonsen, 1860, efter foto. Tegn. af C. Paustian, 1882, og Axel L. Lund, 1883 (Martins k., Kbh.). Foto.

Bibliografi

Dansk missionsbl., 1855, nr. 7-8 II; sst. 1856 nr. 1. Wilh. Wöhling: Gesch. der evang.-lutherischen Freikirche in Sachsen u.a. St., Zwickau 1925 162-71, Michael Neiiendam: Frikirker og sekter, 4.udg. 1958.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig