N.P. Schøler, Nicolay (Peter) Schøler, 9.3.1772-30.4.1851, landøkonom, lærer. Født i Flovt i Øsby, død i Hammel, begravet sst. Efter sin konfirmation kom S. til Kbh. og var nogle år ansat ved et kontor under tyske kancelli. 1794 kom han på Blågård seminarium hvor han tog lærereksamen 1797, og s.å. blev han skolelærer og kirkesanger i Hammel hvor han med dygtighed røgtede sit embede i 54 år. Samtidig tog han meget virksomt og selvstændigt del i det landøkonomiske fremskridtsarbejde og var en varm talsmand for bedring af bondestandens kår. 1805 modtog han en belønning af landhusholdningsselskabet for en afhandling om forholdet mellem godsejerne og de hoverigørende fæstebønder, og med stigende skarphed tog han sagen op igen, således i en afhandling i "Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn" 1825 hvor han ikke blot henviste til sagens landbrugsmæssige side, men også angreb godsejerne og stærkt understregede bondealmuens følelse af eget værd. Som landsbylærer var han selv landbruger, og gennem flittig læsning tilegnede han sig tidens landøkonomiske viden. Samtidig besad han en ualmindelig sans for selvstændig undersøgelse, og i de landøkonomiske tidsskrifter skrev han om sine erfaringer vedrørende planteavlen. For sin indsats på dette område modtog han 1807 landhusholdningsselskabets store guldmedalje. I omtrent et halvt århundrede gennemførte han regelmæssige meteorologiske optegnelser og meddelte sine iagttagelser i en bog Veirpropheten, 1839. Internationalt kendt er S.s navn senere blevet ved hans forsøg angående kornsorternes svampesygdomme. 1805 udsendte han et lille skrift Om Misvæxt paa Rugen hvori han udtalte den formodning at næringsmangel var årsag til skaden, men snart efter sluttede han sig til den opfattelse der gav berberisbusken skylden for rustangrebene, og som her i landet først fremsattes af pastor T. S. Heiberg. 1813 udgav S. en pjece Berberissernes skadelige Indflydelse især paa Rugen som blev indledningen til "berberisfejden" der ikke blot blev en videnskabelig strid, men også skabte røre blandt landmændene der flere steder, bl.a. på Hammelegnen, krævede den ellers yndede og nyttige busk udryddet. S. havde videnskaben og de landøkonomiske autoriteter imod sig, men han indsamlede et stort materiale til støtte for sin opfattelse, og i foråret 1816 foretog han de epokegørende, om end primitivt udførte forsøg hvor han fremkaldte sortrust på rugen ved overføring af skålrustsporer fra berberissen. Forsøgene, som var de første infektions-forsøg med snyltesvampe der overhovedet er foretaget, beskrev S. i En Afhandling om Berberissens skadelige Virkning paa Sæden i Landoeconomiske Tidender VIII, 1818. Sagkundskaben ville dog ikke anerkende S.s opfattelse, heller ikke efter at han i en ny afhandling i Tidsskrift for Landoeconomie II, 1833 havde givet en samlet oversigt over sine erfaringer og forsøg som også havde givet værdifulde bidrag til studiet af brandsvampe og andre snyltesvampe. Først nogle år efter hans død nåede videnskaben til i det store og hele at give ham ret. S. var en pioner i dansk landbrugsvidenskabelig forskning og samtidig en repræsentant for den skolelærerstand, der op gennem 1800-tallet skulle markere sig som foregangsmænd også på praktisk-økonomiske områder.

Familie

Forældre: husmand og smed Peter Christian Steffensen (ca. 1749–1827, gift 2. gang 1782 med Lene Maria Lauritzdatter, 1764–1831) og Johanna Friderica Nicolaysdatter (1744–81). Navnet S. skal stamme fra moderens slægt. Gift 16.11.1798 i Hammel med Margrethe Sommer, født 26.10.1774 i Præstholm, død 24.3.1853 i Stenderup, d. af sognepræst Laurits Nielsen S. (1738–92) og Margrethe Caspersdatter Hartmann (1745–92).

Bibliografi

P. Nielsen i Ugeskr. for landmænd, 1874 II 161–68 183–91 239–48 343–48 361–69 375–83. Andr. Madsen sst. 1904 151–53 169–72 182–85. J. Lind i Tidsskr. for planteavl XXII, 1915 740f. A. Ravnholt i Årbøger udg. af hist. samf. for Århus stift XII, 1919 80–122. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924–26 290–93; II, s.å. 152 (bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig