N.R. Rump

N.R. Rump, Nicolai Reimer Rump, 26.3.1834-16.8.1900, politiker, justitsminister. Født i Hillerød, død på kavalergården ved Vallø, begravet i Kbh. (Vestre). R. blev student 1852 fra Fr.borg og cand.jur. 1859. S.å. fik han ansættelse i det slesvigske ministerium, og 1861 tog han slesvigsk juridisk eksamen. Efter Slesvigs afståelse 1864 fik han sin afsked, hvorefter han ernærede sig som manuduktør til han 1866 blev sorenskriver på Færøerne. 1871 udnævntes han til byfoged i Korsør, og her fik han hurtigt både som embedsmand og som politiker livlig kontakt med befolkningen. Han bidrog virksomt til fremme af byens interesser, og han blev de udpræget højresindede korsøraneres selvskrevne politiske fører. Under de heftige valgkampe der 70erne igennem udfægtedes i Slagelsekredsen stod han forrest i angrebet på J. H. G. Tauber, og det skyldes for en ikke ringe del ham, at højre omsider 1879 erobrede kredsen for at holde den hele provisorietiden igennem. 1887 blev han amtmand i Hjørring, og også her lykkedes det ham, trods det politiske modsætningsforhold, at komme på en god fod med amtsråd og befolkning. Især tog han sig af sygehussagen og anlægget af jernbanerne Nørre Sundby-Frederikshavn og Nørre Sundby-Fjerritslev. – 1878 valgtes han i 3. kreds ind i landstinget, og her havde han sæde til sin død, fra 1894 som kongevalgt. Han skaffede sig ry som et af tingets grundigste og kyndigste medlemmer, og han overtog i årenes løb en række betydende ordførerskaber, navnlig jernbanesager og sundhedsvæsen, færøske spørgsmål m.m. Også i "storpolitikken" fik han lejlighed til at gøre sig gældende. Han tiltrådte fuldt ud H. Matzens teorier om provisoriske finanslove, og han var ordfører for de provisoriske love om gendarmerikorpset og de overordentlige politiudgifter. 1891 var han ordfører for fattigloven; men udpræget Estrupsk indstillet som han var befattede han sig i øvrigt ikke videre med den politik der førte til forliget 1894.

Da J. Nellemann trak sig ud af ministeriet Reedtz-Thott, blev R. 13.6.1896 hans efterfølger som justitsminster, og med denne portefølje gik han over i ministeriet Hørring, til han 19.8.1899 af helbredshensyn trådte tilbage. I medfør af at han i den politiske kamptid havde haft en så fremskudt stilling, modtoges han på oppositionel side med uvilje, og de lovgivningsresultater han opnåede var derfor få og ikke særlig betydende. Navnlig stødte han på modstand i det af Nellemann påbegyndte arbejde for en retsreform. Hans vigtigste resultater var lovene om checks, om vold mod sagesløs person (bølleloven), om tuberkulose, og om retternes medvirken til optagelse af bevis i udlandet (1897) samt loven om ægtefællers formuesforhold (1899). -Efter sin afgang udnævntes R. til amtmand over Holbæk amt, men måtte på grund af svagelighed tage sin afsked 1.8.1900.