N. Hjelte Claussen, Niels Hjelte Claussen, 13.1.1866-30.8.1955, ingeniør, bryggeridirektør. Født på Prøvelyst i Karlebo sg., Fr.borg amt, død i Hellerup, urne i urnehallen på Bispebjerg. C. blev student 1883 fra Herlufsholm og cand. polyt. 1888 efter at han 1887 havde fået universitetets guldmedalje i kemi. Efter at have arbejdet en kort tid hos Kbh.s stadsingeniør og taget kursus i teknisk mikrobiologi på Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium 1889 blev han ansat hos Burmeister & Wain; her arbejdede han som ingeniør 1889-94, specielt ved forsøg med centrifuger.

1894 blev C. assistent ved Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling. Han blev interesseret i de biokemiske og mikrobiologiske problemer der knytter sig til ølfremstillingen, og fra 1898 knyttede brygger Carl Jacobsen C. til Ny Carlsberg som forstander for driftslaboratoriet hvis formål bl. a. skulle være at brygge engelske ølsorter. Her blev det særlig mikrobiologien han kastede sig over, og det blev som teknisk mikrobiolog han kom til at yde en videnskabelig indsats. Hans første selvstændige arbejde udkom 1903 og havde titlen Om Øllets Sarcinasygdom og dens Ophav. Den såkaldte sarcinasygdom i øl blev fremkaldt under øllets lagring af en kugleformet bakterie, og dens skadevirkning var at den gjorde øllet uklart og gav en ubehagelig smag, det sidste på grund af dannelsen af smøraroma (diacetyl). I afhandlingen påviste han at denne frygtede ølsygdom skyldes bestemte arter af sarcinabakterier og anviste nye metoder til bekæmpelse af infektionen. Med sarcinaproblemet arbejdede C. videre hele sit liv, men mest kendt blev han for en afhandling han publicerede i Journal of the Institute of Brewing, 1904. Gennem sine undersøgelser af porterøl var det lykkedes C. at rendyrke gærsvampen Torulopsis som giver den særlige portersmag. Han kaldte den Brettanomyces og var nu i stand til at give den danske porter den særlige engelske flavour. Han fik patent på metoden 1904, men det blev en skuffelse for ham at de konservative englændere ikke interesserede sig for hans rendyrkningsresultater. I England forekom den nævnte svamp som en slags urenhed i gær, og englænderne foretrak at lade det blive ved det og fortsat lade portersmagen "komme af sig selv" hvilket havde visse tekniske fordele. For dog at udnytte patentet lod C. sig 1905 knytte til det af danskeren Max Henius sammen med dr. Robert Wahl drevne Institute of Fermentology i Chicago. Som lærer ved det til instituttet knyttede "The American Academy of Brewing" var han med til at undervise en stor del af den kommende amerikanske bryggeriindustris ledere, og på talrige rejser rundt i USA udøvede han konsulentvirksomhed.

Foråret 1911 vendte C. tilbage til Carlsberg hvor han blev laboratorieforstander; året efter blev han overinspektør, i 1931 teknisk underdirektør og 1934 teknisk direktør. Fra 1936 begyndte han at aftrappe sin virksomhed inden for Carlsberg, men endnu i 1940erne var han tilknyttet laboratoriet som konsulent. Af litterære arbejder fra den sidste 25-års periode på Carlsberg kan nævnes Pasteurs Betydning for Industrien i Mindeskrift for Pasteur, 1922, samt bidrag til værket. Die Hefereinzucht in der Entwicklungsgechichte der Brauerei, 1931 hvori han skrev Aus dem Leben und Wirken Emil Chr. Hansens. Denne berømte gæringsfysiolog var C.s store forbillede med hensyn til metoder i kemien (rendyrkningsmetoden), og 1933 blev han tildelt Emil Chr. Hansen-guldmedaljen. C. har skrevet artikler til adskillige udenlandske fagtidsskrifter og medvirket ved redaktionen af brygmesterforeningens Lærebog i Bryggeridrift. Også på anden måde har han haft betydning for industrien; han var således en af kræfterne bag oprettelsen af Den skandinaviske Bryggerihøjskole i København 1924 ved hvilken han var lærer og medlem af bestyrelsen op til 1940. C. blev udnævnt til æresdoktor ved Danmarks tekniske Højskole 1942.

Familie

Forældre: proprietær, senere ejer af Rosendal og gæstgiver i Hobro Lauritz Ernst C. (1835-1904) og Caroline Petrine Hjelte (1837-1919). Gift 1904 med Lene Kirstine Sørensen, født 4.5.1868 på Johannelyst, Råsted sg., Randers amt,død 12.6.1944 i Hellerup, d. af gårdejer Søren Møller S., senere Holbæk Møllegård, Rougsø hrd. (1837-1921) og Anna Susanne Elisabeth Smith (1835-1911).

Ikonografi

Buste af Max Meden udst. 1937.

Bibliografi

Børsen 12.1.1936. Carl Iacobsen i Ingeniøren LI, 1942 61f. Alb. Hansen i Naturhist. tid. XIX, 1955 nr. 5 57-59. H. Fogh og B. Trolle i Brygmesteren, 1955 nr. 10 296-302. Politiken 3.9.1955.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig