N. Kjærgaard-Jensen

N. Kjærgaard-Jensen, Niels Kjærgaard-Jensen, 14.2.1882-16.10.1953, professor i mejerilære. Født i Kerteminde, død i Dybvad, Skæve sg., Hjørring amt, begravet i Kerteminde. K.-J. begyndte sin uddannelse i mejeribrug på Scheelenborg 1896, og efter ophold på andre mejerier var han 1903–04 på Ladelund landbrugsskoles mejeriafdeling. 1908 tog han landbrugseksamen på landbohøjskolen, 1910 tillægs-eksamen sst. og s.å. blev han lærer i mejerifagene ved Dalum landbrugsskole hvor han virkede til 1922, de fire sidste år som medforstander. Allerede tidligt formåede K.-J. at slå sit navn fast i landbrugs- og mejerikredse, dels som en dygtig lærer, dels som en effektiv agitator for sager og synspunkter der optog ham. En betydelig indsats ydede han i arbejdet for at fremme mejeriernes afregning efter fedtenheder, kvalitetsbetaling på grundlag af reduktaseprøven og bekæmpelse af kvægtuberkulosen. K.-J. fik herigennem nær forbindelse med mejeribrugets organisationer og virkede i udstrakt omfang som rådgiver for disse. 1915 oprettede han en fabrik for produktion af osteløbe i Odense der siden flyttedes til Kbh. og afhændedes 1935. 1923 blev han B. Bøggilds efterfølger som professor i mejeribrug på landbohøjskolen, og han kom til at forestå virkeliggørelsen af den nyindførte mejeribrugskandidatuddannelse. På denne post blev K.-J.s indsats i særlig grad præget af hans nære kontakt med det praktiske mejeribrug. Han underviste tillige nogle år i landbrugsgeografi og udgav sammen med H. Rosenstand Schacht en lærebog Landbrugsgeografi I–II. 1929–30. 1935 overtog han efter A. P. Hansen stillingen som forstander for Statens forsøgsmejeri hvis arbejde han havde haft nær føling med fra 1923 som næstformand i statens mejeriudvalg. K.-J. havde 1923 købt Bjergegård ved Hillerød som han ejede til 1930, og 1929–32 forpagtede han ligeledes den nærliggende gård Sofienborg. 1929–32 var han valgt til folketinget for venstre i Nykøbing F.-kredsen. K.-J. var en særpræget personlighed, en ihærdig agitator for ideer og interesser, han ønskede at fremme, samtidig med at hans personlige adfærd og mangesidede virksomhed skabte delte meninger om hans indsats. Som leder af mejeribrugs-uddannelsen fastholdt han og udbyggede dennes nære sammenknytning med det arbejdende mejeribrug, derimod var han næppe nogen betydelig forsker. Gennem sin snævre kontakt med mejerierne evnede han imidlertid at formidle væsentlige landvindinger. – 1946 fratrådte K.-J. sin stilling som forstander for forsøgsmejeriet efter kritik af hans indsats på denne post, n.å. trak han sig tilbage fra professorposten og til sin død levede han uden kontakt med dansk mejeribrug.