N. Pedersen-Nyskov

N. Pedersen-Nyskov, Niels Pedersen-Nyskov, 8.4.1850-20.3.1922, politiker. Født i Homå ved Grenå, død i Skødstrup, begravet i Thorsager. P.-N. var søn af fynske forældre og gjorde selv mere indtryk af at være fynbo end jyde. Som ung påvirkedes han stærkt af grundtvigianismen på Ryslinge, Askov og Skovgaard højskoler. 1870 overtog han gården Nyskov i Thorsager nord for Kalø vig og drev den til 1917. Han fik tidligt en række af de tillidshverv der på selvfølgelig vis tilfaldt begavede danske bønder af hans slægtled. Han var sognefoged 1877-80, sognerådsformand 1883-88, amtsrådsmedlem 1877-1901, regnskabsfører for Thorsager andelsmejeri 1888-95, landvæsenskommissær fra 1898 og formand for Kaløvig landboforening og Randers amts skytteforening 1892-95. Efter J.B.S. Estrups første provisorium 1877 var han næstformand i Ebeltoftkredsens grundlovsværneforening og udvikledes under 1880'ernes forfatningskamp i radikal-demokratisk retning. Ikke mindst ønskede han at ophjælpe dem der var ringere stillet end hans egen klasse hvad der især viste sig i hans arbejde for husmændene.

P.-N. stillede sig til folketinget i Ebeltoftkredsen 1887, i Mariagerkredsen 1892 og var valgt til folketinget i Grenåkredsen fra 1895 til sin død. I væsen og kulturform var han den typiske politiske gårdmand fra tiden omkring århundredskiftet og vandt ved sin solide, ikke just glimrende veltalenhed en fremskudt stilling i det dengang så overvejende landboprægede rigsdagsmiljø. 1896-99 bestred han hvervet som ordfører for husmandsloven af 1899 og sad i kommissionen om jordlodder til landarbejdere i Randers amt 1901-11. Som kommissionens formand var det ikke mindst ved hans indsats at Randers amt tidligt udnyttede loven stærkere end andre amter. Endvidere var han medlem afkommissionen der skabte forudsætningerne for oprettelse af husmandsskoler. P.-N. var medlem af finansudvalget 1901-13, dets formand 1910-13 og statsrevisor 1914-18 og 1919-22. Sit parlamentariske arbejde afsluttede han som folketingets formand 1913-22. Radikale og socialdemokrater undlod at benytte deres flertal i folketinget til at vælge en radikal eller socialdemokrat til tingets formand i stedet for venstremanden P.-N. og fortrød det bittert under påskekrisen 1920 da P.-N. nægtede at efterkomme deres krav om at folketinget indkaldtes fra påskeferien. Han der på sine ældre dage var præget af stilfærdig moderation kunne nok i andre situationer vække misfornøjelse hos sine partifæller ved for megen eftergivenhed. Ved genforeningsfesten på Dybbøl 10.7.1920 talte han på rigsdagens vegne.