Nicolaus Bruhns, Nicolaus Bruhn, i slutningen af.1665-29.3.1697, komponist, orgel- og violinvirtuos. Født i Svabsted i Slesvig, død i Husum, begravet i kirken sst. B. tilhørte en meget musikalsk familie hvis medlemmer gennem flere generationer beklædte poster som violinister, lutenister, organister og stadsmusikanter i hertugdømmerne. Han var elev af sin fader, fra 1681 i violin af farbroderen Peter B. der var stadsmusikant i Lübeck, hvortil B. drog for sin videreuddannelses skyld, og i orgel og komposition af Buxtehude. En tid opholdt B. sig i Kbh. (udrustet med anbefaling af Buxtehude), formodentlig i sin egenskab af violinvirtuos og orgelspiller; at han skulle have fungeret som organist ved Nicolai kirke er flere gange blevet fremsat som en mulighed, men kan ikke påvises. 30.3.1689 ansattes han som organist i Husum.
B., om hvem kun et sparsomt historisk materiale er os overleveret, hører til den kreds af ypperlige talenter der sammen med Buxtehude som han søgte at efterligne både som virtuos og komponist, danner den interessante overgang mellem den ældre nordtyske skole og baroktidens musikalske kulmination med Joh. Seb. Bach. Som udøvende musiker skal han have forbløffet samtiden ved sine ualmindelige færdigheder både på orgel og violin (endda ved spil samtidig på disse to instrumenter, idet han gjorde det kunststykke som violinspiller at akkompagnere sig selv på orgelpedalet); især hans polyfone spil og dobbeltgrebspil på violinen berømmes. Af hans klaverkompositioner (som også Bach fordybede sig i) og violinkompositioner kendes nu intet. Af hans orgelkompositioner er følgende fremdraget: præludierne i e-mol (Københavner-Toccataen), G-dur og e-mol (trykt i M. Seifferts "Organum", IV række, G-dur identisk med Fr. Commer: Musica sacra, I, nr. 5); disse præludier er i virkeligheden toccataer med indføjet variationsricercare; desuden den rigt kontrapunktiske, stærkt forsirede koralbearbejdelse Nun komm der Heiden Heiland (Commer nr. 6), arbejder der alle viser B. i tydelig pagt med tidens stræben efter højeste fuldkommengørelse af disse kompositionsarter; koralbearbejdelsen står på højde med Buxtehudes kunst i dennes store koralsatser. Noget tilsvarende gælder de kantater, som kendes (to af de i Eitners Quellenlexikon nævnte: "Wie lieblich" og "Satanas und sein Getümmel" er ikke af B., men af hans onkel, stadsmusikanten Friedrich Nicolaus B. i Hamburg), i alt tolv, dels skrevet til bibelord, dels til madrigalagtige tekster, alle tydeligt påvirkede af Buxtehude, sammen med hvis kantater de udgør interessante eksempler på den evangeliske kantate i et tidligt stadium ("evangelisk kirkekoncert"). En enkelt af dem er først fremdraget sent (af Fritz Stein 1933 i Lund), og umuligt er det ikke at fremtiden vil gøre nye fund af den højt begavede slesvigske musikers værker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.