Niels Andreasen, 30.11.1877-12.8.1944, politiker, redaktør. Niels Andreasen voksede op i et politisk interesseret, grundtvigsk småkårshjem og begyndte at læse til lærer på Silkeborg seminarium (1893–94). Han afbrød imidlertid sin uddannelse, var en tid hjælpelærer og derefter journalist ved et par venstreblade, men ansattes fra nytår 1900 ved Harald Jensens mellemkomst som lokalredaktør ved Social-Demokraten i Holstebro, en aflægger af J. P. Sundbos Vestjyllands Social-Demokrat i Esbjerg.

Ligesom Sundbo var han under indtryk af landarbejdernes fattige kår kommet ind på politik og blevet socialdemokrat. Allerede 1901 blev han medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse hvor han sad til 1916. 1903 flyttedes han som redaktør til Kolding, og 1905–19 var han redaktør af Sydsjællands Social-demokrat i Næstved. Han var både som taler og journalist en betydelig agitatorisk kraft, folkelig, følelsesfuld i sin udtryksform. Hans artikler gik ikke sjældent igen i hele arbejderpressen.

Ved folketingsvalget 1906 erobrede den unge redaktør der selv endnu ikke var folketingsvælger, Næstvedkredsen, og sammen med Th. Stauning, Lauritz Rasmussen og andre var han med i det nye hold af mænd der rykkede ind på rigsdagen og frem i partifronten. På rigsdagen var han partigruppens sekretær 1906–13 og kom efterhånden ind i adskillige udvalg og kommissioner. Blandt de sager han især har beskæftiget sig med er den sociale lovgivning (hjælpekasseloven 1907), jernbanespørgsmål (lov om jernbaneanlæg 1908), bankanliggender (den første banklov 1919), luftfart. 1909–19 var han tillige medlem af Næstved byråd.

Da Hans Nielsen 1919 blev redaktør af det nye blad "Klokken 5" overtog Niels Andreasen hans stilling som bureau-leder og hovedstadskorrespondent for den socialdemokratiske provinspresse og flyttede til København. Han forlod journalistikken da han 1924 efter ministeriet Staunings dannelse valgtes til formand for folketingets finansudvalg, en stilling han beklædte 1924–26 og 1929–32 da sygdom nødte ham til at udtræde af udvalget, 1935 forlod han folketinget. Han sad i flere vigtige institutioner som jernbanerådet, luftfartsrådet, Landbrugslotteriets kontrolkomité, tilsynsrådet for Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Hedeselskabet.

Niels Andreasen bevarede sin barndoms grundtvigske kristendom og talte lejlighedsvis fra prædikestolen i hovedstadens kirker. Han udgav 1937 sine erindringer der fortrinsvis er af episodisk karakter og ikke røber særlig dybtgående politiske refleksioner. Han var udpræget dagen og vejens mand.

Familie

Født i Løvet, Grædstrup sg., Århus amt, død på Frbg. hosp., begravet i Næstved.

Forældre: boelsmand, væver Kristen Andreasen (1836–1917) og Elise Marie Pedersen (1842–1923). Gift 27.4.1900 i Bryrup med Sophie Kirstine Rasmussen Overby, født 28.3.1878 i Vinding, Århus amt, død 1.2.1936 i Rungsted, d. af træskomager Rasmus Jensen (1838–1908, gift 2. gang med Kirsten Marie Pedersen, 1845–1913) og Jensine Kirstine Jensen (død 1881).

Ikonografi

Afbildet på H. Vedels og O. Matthiesens grundlovsbill. 1918 og 1923 (begge folketinget). Mal. af O. Matthiesen, 1918, tegn. af Lars Nielsen, 1930 og mal. af Kai Mottlau, 1931. Foto.

Bibliografi

Niels Andreasen: Brogede minder, 1937. – Social-Demokraten 29.5.1931. Sydsjællands social-demokrat 28.5.1931.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig