Niels Clausen

Niels Clausen, d. 15.12.1531, biskop. Død på Silkeborg slot, begravet i Århus domk. C. forekommer 1489 som kannik i Roskilde, men nævnes også som kannik i Århus og 1490 blev han ved Ejler Madsen Bølles resignation biskop i Århus. Det skete ved pavelig provision, og han fik som særlige "værneherrer" beskikket biskoppen i Slesvig samt abbederne i Voer og Øm klostre. Som biskop optrådte han som en fremragende godspolitiker og indlagde sig også megen fortjeneste ved at fortsætte sine forgængeres udsmykning af domkirken. Blandt andet har han af endnu bevaret inventar 1508 bekostet korstolene, de to korskabe til opbevaring af alterklæder og 1515 den skønne syvarmede lysestage af lybsk arbejde i koret. Derimod er det pragtfulde lektorium med prædikestol som han 1508 lod rejse nedtaget i 1700-tallet og kun 12 af figurerne er bevaret. Endnu bevaret er desuden C.s ligsten - domkirkens største - den prægtige korkåbe og messehagel af italiensk guldbrokade som han skænkede til det kapel han 1494 lod indrette i koromgangen, og hvor der ved hans død 1531 blev indstiftet et alter til Skt. Christoffers ære. C. indtog i sin bispetid ingen fremtrædende politisk stilling, men nævnes af og til i tidens officielle dokumenter og var ca. 1503-16 forlenet med Skanderborg. 1520 afstod han på grund af alder bispeembedet til Ove Bille mod at beholde Silkeborg slot og indtægterne af en række jyske herreder, tilsammen repræsenterende halvdelen af bispestolens årlige indkomst. 1523 blev han af Christian II beskikket til sammen med Ove Bille at deltage i de frugtesløse forhandlinger mellem kongen og de oprørske jyske rigsråder idet han tilhørte det gamle rigsrådsparti der nok stod som medudsteder af sammensværgelsesbrevet, men hverken havde underskrevet eller beseglet det. Senere deltog han i hyldningen af Frederik I. Hans sidste aktive politiske indsats var deltagelsen 1524 i det danske rigsråds beslutning om straf over dem som prædikede "Luthers kætteri". Han ejede betydelige private godser, bl.a. Ryegård på Sjælland og Holm (Rosenholm). Ved testamente af 1520 bortskænkede han sit jordegods til sine søskendebørn fru Anne Nielsdatter (Present), enke efter Eiler Hack til Egholm, og fru Birgitte Olufs-datter (Thott), enke efter rigshofmester Niels Eriksen (Rosenkrantz).