Niels Egede

Niels Egede, Niels Rasch Egede, 1710-31.8.1782, handels- og hvalfangstleder. Født i Kirkevåg, Lofoten, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens k.). Elleve år gammel kom E. med forældrene til Grønland, lærte sproget fra barnsben og blev meget afholdt af befolkningen der næsten regnede ham for en af deres egne. Ligesom broderen Poul blev han af faderen oplært til og benyttet i missionsarbejdet som tolk og medhjælper, men deltog tillige i handelstogterne. Da kongen 1731 ophævede kolonisationsværket og hjemkaldte europæerne fra Grønland, og Hans E. med familie og nogle få mand blev ene tilbage i landet blev der god brug for den unge mand, navnlig til at "giöre Kiöbmands-Tieneste". Det gjaldt for Hans E. at demonstrere at handelen med de indfødte kunne bære sig idet han derved håbede at kunne vinde kongen for værkets fortsættelse, og her kom sønnens popularitet til stærk nytte idet det lykkedes ham at drive handelsvirksomheden så godt at der n.å. kunne hjemsendes en betydelig større ladning grønlandske produkter end nogen sinde hidtil. Da handelsmonopolet 1734 overdroges Jacob Severin gjorde denne derfor straks E. til købmand og bogholder i Godthåb. Det var imidlertid et på grund af koppeepidemien 1733 raseret og ødelagt distrikt han nu fik at operere i, og skønt han tog fat med stor energi og ikke gik af vejen for nogen som helst strabadser under de ofte sene og besværlige handelsrejser lykkedes det ham ikke i den korte tid han denne gang bestyrede det at få det bragt på fode. Da moderen var død og faderen rejste hjem 1736 fulgte han med for at søge levebrød i hjemlandet. Da det imidlertid trak ud hermed lod han sig 1738 ansætte på ny i Grønland, først to år i Godthåb og derefter tre år i Christianshåb (anlagt 1734) hvor han bragte handelen i blomstrende stand og tillige virkede med stort held som missionær.

1743 rejste han hjem med svækket helbred og beskikkedes 1745 til overvrager, vejer og måler samt postmester i Kristianssund, men ombyttede allerede s.å. denne tjeneste med embedet som vejer, måler og vrager i Ålborg. 1754 indgav han et forslag om oprettelse af hvalfangst i Diskobugten, væsentligst drevet af grønlænderne selv, og stillede sig til disposition ved forsøgene. Han viste sig her særdeles fremsynet idet det netop var ved hjælp af indfødte at den senere store og lønnende hvalfangst i Grønland, specielt i Diskobugten, iværksattes. Forslaget fandt imidlertid ikke fremme i denne omgang, men 1759 beskikkedes E. til at oprette en ny koloni "mellem Sydbay og Christianshaab". Kolonien blev "plantet" ved bugten Eqalugssuit nord for Nordre Strømfjord og døbtes efter E.s forslag "Egedesminde" efter hans far, men flyttedes nogle år senere længere nordpå til sin nuværende plads. Imidlertid var E. blevet købmand ved Sydbay som han 1764 flyttede til Amerdloqfjorden hvor den fik navnet Holsteinsborg og under hans ledelse oplevede en rig handels- og hvalfangstperiode, ligesom han var de skiftende missionærer en fortrinlig støtte og selv en lang årrække deltog personlig i missionsarbejdet. 1776 afløstes han som købmand af sin søn, student Jørgen Frederik E. (1748-1807), men udnævntes samtidig til forvalter over materialer og inventar samt inspektør ved hvalfangsten. 1781 tog han omsider endelig afsked af tjenesten, men forlod først Grønland n.å. og døde kort efter hjemkomsten. – E. gjorde sig på flere måder fortjent af handelen og hvalfangsten, bl.a. "formedelst de lange trehakkede Harpuner som først af ham er opfunden" (Glahns dagbøger). Han anstillede ligeledes forskellige, men eller mislykkede, forsøg med at skyde hvaler ved hjælp af bøsser eller "svingbasser", anbragt i forstavnen af hvalfangerslupperne. E. udgav 1743 Tredie Continuation af Relationerne betreffende den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed. – Ved sin udrejse 1759 blev E. udnævnt til kar. kaptajn ved infanteriet. For sine fortjenester belønnedes han 1774 med medaljen Pro meritis.