Niels Fogh

Niels Fogh, Niels Jensen Fogh, 29.3.1832-2.1.1917, fabrikant, opfinder. Født i Tranbjerg ved Århus, død i Kellerup, begravet i Torning. Navneforandring 22.9.1902. F. var svag under opvæksten, og der var små kår i hjemmet; han fik derfor uregelmæssig og ringe skolegang. Væsentlig ved egen hjælp fik han lært sig at skrive og læse, men han havde trang til at lære andet og mere end fattige bondesønner i den tid. Nitten år gammel blev han lærling under landhusholdningsselskabet og kom til Hofmansgave på Fyn hvor N. E. Hofman Bang 1845 havde indrettet en landøkonomisk læreanstalt. F. var en interesseret elev og lærte bl.a. dræning som da var i sin begyndelse. I nogle år var han avlskarl og ladefoged på større gårde. 1859-65 arbejdede han som drænmester om sommeren og som hørsvinger om vinteren. Hørtilredning havde han lært af sine brødre der hørte til de bønderkarle som blev fri for militærtjeneste mod at lære hørdyrkning og hørberedning på Lykkenssæde. 1865 købte han en mindre ejendom i Torning Vestermark, men trods mergling og flittigt arbejde kunne den øde jordlod ikke ernære familien der hurtigt voksede; egnens beboere trådte hjælpende til, og F. begyndte som strømpevæver efter få timers læretid hos en væver i Århus. Efter få års forløb havde han seks piger i arbejde ved tre rundvæve og nogle symaskiner; han besørgede selv afsætningen som rejsende uldtøjskræmmer. Så brændte huset med indbo, maskiner og alt. Det var lavt assureret, og F. stod igen på bar bund; atter hjalp egnens folk den flittige mand, han begyndte som smed og fremstillede den harve han længe havde syslet med; det gik i begyndelsen småt med at få den indarbejdet, men i slutningen af 80erne og i 90erne blev der solgt et betydeligt antal af F.s Patentharve der fik tilkendt en række medaljer og præmier på forskellige udstillinger. Ved fremstillingen af harven blev F. landskendt; den indbragte ham anerkendelse, men ikke velstand. Han savnede forretningssans og fik aldrig fordelen over på sin side. I løbet af 23 år fik ægteparret seksten børn og der var ofte armod i hjemmet. Syv børn og hustruen døde; de andre børn rejste til Amerika. F. kom selv til skade, og tiderne blev trange for den gamle, nu ensomme mand, men han bevarede sit friske sind og sine mangeartede interesser. I en alder af 77 år rejste han til Amerika for at besøge sine børn; han kom glad og forfrisket tilbage og tog nu fat på at konstruere en harve af anden konstruktion. Ved en prøve i efteråret 1914 demonstrerede den 82-årige mand med ungdommelig iver sin nye harve; den bar vidne om opfinderens omtanke og indsigt og fik en anerkendende bedømmelse. N.å. modtog han landhusholdningsselskabets største sølvbæger efter indstilling af statens redskabsudvalg og Viborg amts landøkonomiske forening. For F. der i sin alderdom havde levet alene på sin ejendom i den yderste nøjsomhed, blev de sidste år noget behageligere; han flyttede til Kellerup, modtog et lille familielegat samt jævnlig hjælp fra børnene i Amerika. Han var en uegennyttig mand der ved arbejdet med sine harver mere tænkte på at skaffe landbruget et godt redskab end på at berige sig selv.