Niels Kjems

Niels Kjems, Niels Nielsen Kjems, 26.5.1888-29.4.1975, vandrelærer i Sydslesvig. Født på Kjemsgård, Sdr. Hygum sg., Haderslev amt, død i Harreslev, Flensborg amt, begravet sst. K. fødtes i Nordslesvig lige syd for Kongeåen, var som dreng elev på Skibelund efterskole og Askov sløjdskole og besøgte senere bl. a. Vallekilde og Askov højskoler, afbrudt af to års tysk militærtjeneste. I tiden forud for den første verdenskrig opholdt K. sig i København hvor han uddannede sig i gymnastik og gik på Statens lærerhøjskole. Her kom han i forbindelse med Niels Bukh som han fulgte til gymnastikopvisninger i Paris og Stockholm (1912). Under hele krigen gjorde han tjeneste som tysk soldat på vestfronten, også under den anden verdenskrig måtte han 1944 trække i den tyske trøje. Efter første verdenskrig blev K. lærer ved Skibelund efterskole. Da Nordslesvig blev genforenet med Danmark valgte både K. og hans hustru at beholde deres tyske statsborgerskab – som K. havde fået ved optantkonventionen af 1907 – for uhindret at kunne arbejde blandt danske syd for den nye grænse. – Efter flytningen til Harreslev 1922 udførte K. et slidsomt, men vigtigt arbejde med at skabe grundlaget for og rammerne om et fremtidigt folkeligt arbejde i Sydslesvig. Ofte til fods eller på cykel måtte han opsøge små danske kredse, undertiden enkelte familier, ofte i små kår, i hele Mellemslesvig fra Østersøen til Vesterhavet for at knytte forbindelser og give lidt undervisning på modersmålet. Han var også gymnastiklærer og underviste i sløjd. Det var festdage når K. kom til en afsides landsby, hans ufortrødne, uselviske virke aftvang selv tyskerne respekt. Først langt senere, navnlig efter 1945, oprettedes danske skoler i mange af de samfund hvor K. havde haft sin gang.

Denne undervisningsform ved vandrelærere kunne ikke være andet end en hjælp til selvhjælp, et princip K. lagde stor vægt på og også søgte at fremme på andre områder. 1927 var K. blandt stifterne af Slesvigsk Kreditforening i hvis ledelse han sad fra 1927–75. Dens formål var bl.a. at hjælpe unge danske landmænd med at erhverve eller forpagte landejendom; han var også med til at stifte Sydslesvigsk Erhvervsfond i 1952. 1945 rejste K. over for højskoleforstanderne J. Th. Arnfred og Hans Lund tanken om at oprette en dansk folkehøjskole i Sydslesvig, den senere Jaruplund højskole (1950). K. havde selv i mellemkrigstiden drevet en højskole om vinteren for nogle få kvindelige elever. 1946 købte ægteparret en gård i Harreslev hvor de skabte Husflidsgården, et lærested i vævning, sløjd m.m. På den tilhørende jord oprettedes kolonihaver for arbejderfamilier i Harreslev. Senere indrettede K. på gården et selvbyggeri for unge par, et initiativ som udviklede sig til Kruså byggeforening som rejste hundreder af selvbyggerhjem i Sydslesvig. Under den store udbygning af det danske skolevæsen i Sydslesvig efter 1945 var K.s indgående lokalkendskab til nytte ved køb af byggegrunde eller egnede ejendomme som han fik indrettet til skolebrug for små penge.