Niels Lykke, 1490-24.12.1535, norsk rigsråd. Død på Steinvikholm ved Trondhjem. L. tilhørte regeringskredsen omkring Christian II og blev slået til ridder under kroningen i Stockholm 1520. Under blodbadet skal han i sin tale have begrundet kongens standpunkt. Af Wolfgang v. Utenhof anføres han blandt de ansvarlige for de nye love 1521-22. Under oprøret 1523 ledsagede han Christian II som køgemester og anvendtes her som ofte ellers i diplomatiske underhandlinger. Som en af de få danske adelige deltog han i Københavns forsvar og forlod efter overgivelsen Danmark for at slutte sig til Christian II. Under herredagen i Odense 1527 formidlede hans slægtninge biskop Ove Bille og Peder Lykke hans tilbagevenden. Et planlagt ægteskab åbnede nu glimrende udsigter for L. Uden at de nærmere omstændigheder kendes gennemførtes 1528 hans giftermål med Eline Nielsdatter, utvivlsomt et led i den danske regerings Norgespolitik. Han fik tildelt svigermoderens store forleninger og optoges i det norske rigsråd. På grund af de kaotiske forhold i Norge kom han dog først i besiddelse af lenene 1531, men skilte sig i øvrigt så vel fra sine hverv at han nu atter droges frem i regeringskredsens forreste række. 1531 kaldte Frederik I ham tilbage til Danmark i anledning af Christian IIs forestående angreb. Sammen med Knud Gyldenstierne (død 1560) ledede han 1532 den styrke der blev sendt til Norge. Under de følgende forhandlinger med Christian II skal forslaget om lejdet der førte til kongens fangenskab være udgået fra L. Dernæst sendtes han til Nordnorge for at sikre dette for Frederik I. Da var hustruen død under fejden mellem ærkebiskop Olav Engelbrektsen og Østråt-familien der førtes med stor vildskab. L. blev dog i Norge på sine len. Trods slægtens, særlig svogeren Vincens Lunges, modstand indledte han et forhold til sin svigerinde Lucie - senere gift med Jens Bielke (død 1559) - som i begyndelsen af 1535 fødte ham en søn. Efter samtidens opfattelse var L.s adfærd blodskam og kætteri. Hos sine danske slægtninge som han bønfaldt om hjælp mødte han ingen forståelse. Ærkebispen der oprindelig havde vist sig mere imødekommende, men for hvem situationen efter Christian IIIs sejre i grevefejden blev kritisk, angreb nu L. Hans børn overgaves til svigermoderen, han selv blev som fange ført til Steinvikholm. Ved dom af 21.7.1535 overgaves han formelt i ærkebispens hænder indtil det norske råds kendelse om straffen forelå. Uagtet denne kendelse udeblev lod ærkebispen ham 24.12. "røge" ihjel.

Familie

Forældre: rigsråd Joachim L. til Østrup (død 1541) og Maren Bille (død ca. 1528; søster til Eske B. (død 1552), Knud B. og Ove B.). Gift 1528 i Nyborg med Eline Nielsdatter (Gyldenløve), død 1532, d. af Norges riges hofmester Niels Henriksen G. til Østrat (død 1523) og Inger Ottesdatter (Rømer) (død 1555).

Bibliografi

Kilder: Diplomatarium norvegicum I-XXI, Kria. 1849-1972. Breve og aktstykker til oplysn. af Chr. IIs og Fr. Is hist., udg. af C. F. Allen I, 1854 268f. Norske rigsregistranter 1, Kria. 1861. Kong Fr. ls da. registranter, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879. Hanserecesse 3.Abt.VII, Lpz. 1905. Olav Engelbriktssons rekneskapsbøker, udg. J. A. Seip, Oslo 1936 72. Lit. C. Paludan-Müller: Grevens fejde II, 1854 (reproudg. 1971) 26-33 56-75 259-62. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. III, I, 1867 325f; II, s.å. 15 67; IV, 2, 1870 560f. L. Daae i Hist. t. III, Kria. 1875 224-366 fl.st. A. Heise: Kr. II i Norge, 1877 59-70. Bille-ættens hist. I, ved W. Mollerup, 1888-93. Edv. Bull: Vincens Lunge, Kria. 1917. E. Ladewig Petersen i Hist. t. 12.r.III, 1968-69 66f 71. M. Venge: Chr. IIs fald.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig