Nikkel Helmer Kock, Nikkel Holmer Kock, d. 16.2.1645, generaltoldvisitør, født i hertugdømmerne (?). Død i Marie k. i Helsingør. K.s herkomst er ukendt; 1651 siges det i en klage over ham, at han engang havde været kok i Flensborg, og han synes at have haft tilknytning til hertugdømmerne; muligvis var han bror til den "moskovitiske gesandt" Hans Helmer, hvem han 1641 førte til Moskva, og en slægtning af den samtidige byfoged N. Kock i Marstrand. I 1630erne var han købmand på Christianshavn hvor han ejede ejendommen Strandgade 22–24 og drev en betydelig handel med tømmer, hamp m.m. på Østersølandene, lejlighedsvis også fragtede skib til Spanien og var leverandør til flåden. 1636 oprettede han sammen med Hans Trægaard og Hans Hofmand et kompagni til handel på Østersøen. 1635 var han Christian IVs sendemand til kong Vladislav IV af Polen der skal havde udnævnt ham til polsk adelsmand, og 1637 gjorde den danske konge ham til chef for en eskadre der skulle hindre den polske toldopkrævning for Danzig (Gdansk); s.å. erobrede han de to polske orlogsskibe som skulle varetage denne. Han foretog flere rejser til Rusland både i egne forretninger og kongens, bl.a. hjemførte han 1637 hertug Hans' (1583–1602) lig. Det kendskab han erhvervede til det af de hollandske brødre Peter og Isak Spierinck organiserede svenske toldsystem i Preussen og Kurland drog Christian IV nytte af ved 1640 at overdrage ham visitationen af fremmede skibe ved de norske kyster for at hindre toldsvig. Maj 1642 fik han derpå bestalling til at forestå skibsvisitationen i Norge, og 15.2.1643 udnævntes han til generalvisitør over Danmark og Norge med ret til en femtedel af alt konfiskeret gods. Han blev et energisk redskab for den kongelige toldpolitik der gik ud på ad alle veje at bringe toldintraderne i vejret, og genstand for et grundigt had hos søhandelens mænd på grund af sin hensynsløshed, først og fremmest hvad sundtolden angik. I Sverige og Holland bidrog hans visitationer og konfiskationer stærkt til at opflamme stemningen mod Danmark, men også her og i Norge var han ilde lidt. Han skildres af sine fjender som en brutal og udannet person der hverken kunne læse eller skrive. Kongen gjorde lidt grin med sin "strenge kaptajn" og hans polske adelskab, kunne, som det fortælles, vel også af og til give ham et rap med sin stok, men holdt i øvrigt hånden over ham. Mindre godmodige var Helsingørs borgere som efter det svenske fredsbrud dec. 1643, da han ville redde sine ejendele til Kbh., over for ham lavede tumulter der måtte kues af øvrigheden. 1644 gik han med bud til de danske sendemænd i Moskva.

Familie

Forældre: ukendte. Gift Else Johansdatter, død 3.9.1690 i Helsingør.

Bibliografi

Kilder. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen III, 1877 166 172 252. Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia III-V VII, 1878–91 (fot. optr. 1969–70). Norske rigsregistranter VIII, Kria. 1884. Statholderskabets extrakt-protokol af supplikationer og resolutioner, udg. Det norske rigsark. I, Kria. 1896–1901.

Lit. Büschings mag. VII, Hamb. 1773 330f. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. II, 1881 (fot. optr. 1972) 52–55 288–92 383. H. D. Lind: Kong Kr. den fjerde og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reproudg. 1974) 293–95. V. Hostrup Schultz: Helsingørs embeds- og bestillingsmænd, 1906 148f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig