Oggi

Oggi, Occo, Aage, før 1139-efter 1180, biskop i Slesvig. O. hørte hjemme i Slesvig og blev valgt til biskop ved frænders og bysbørns indflydelse. Kong Erik Lam ønskede imidlertid at besætte Slesvig bispestol med Herman, der havde gjort sig højligt fortjent ved sine forhandlinger i Rom, og Herman modtog vielse, men måtte vige for den bevægelse der rejstes imod ham. Han nævnes i ærkebiskop Eskils brev af 8.8.1139 som biskop af Slesvig, men to år efter er det O. der bærer titlen, da han i Bremen bevidner en donation af ærkebisp Adalbero 11.7.1141. Kongen søgte at holde Herman skadesløs indtil videre ved godsoverdragelse, og biskop O. nævnes som vidne i gavebrevet, men brevet er uden dato og vækker tvivl ved sin form. Det er i øvrigt det eneste danske diplom hvori O. forekommer. I kong Valdemars brev af 1158, hvorved grunden lægges til Vitskøl kloster, finder vi Esbern som biskop af Slesvig. O. har sandsynligvis været borte fra sit stift i mange år, og han vendte først tilbage da Esbern var flygtet for kongens vrede og var død i Tyskland, og Slesvig bispestol stod tom. Det var under den store kirkestrid da Alexander III og Victor IV kæmpede om herredømmet, og kong Valdemar gik sammen med kejseren i anerkendelsen af Victor IV, mens ærkebiskop Eskil urokkelig hævdede kirkens enhed under Alexander III. O. fik modpavens stadfæstelse som kongen tog til følge, hvorpå Eskil i stor harme lyste band over den skismatiske biskop. Eskil fik dog næppe fjernet O. fra Slesvig, ene og magtesløs som han stod over for Valdemar og bisperne, der sluttede sig til kongens kirkepolitik; 1161 drog han i landflygtighed. Men da kirkekampen gik til ende, da kongen 1167 kaldte sin ærkebiskop hjem, og den skismatiske smitte skulle udryddes, måtte de victorianske bisper bort. Livo af Odense og O. søgte tilflugt i Tyskland. O. bevidner 1174 et brev, udstedt af ærkebiskop Baldewin af Bremen og i begyndelsen af 1180'erne et brev af ærkebiskop Siegfried.