Olaf Forchhammer

Olaf Forchhammer, 27.1.1881-10.7.1964, stadsingeniør, byplantekniker. Født på Herlufsholm, Sorø amt, død i Kbh., urne på Mariebjerg kgd., Gentofte. F. blev student 1899 fra Herlufsholm og 1906 cand.polyt. som bygningsingeniør. 1906-07 var han ansat hos Baurat W. H. Lindley i Frankfurt a.M., 1907 blev han ansat i direktoratet for vej- og kloakanlæggene i Københavns kommune hvor han var beskæftiget i afdelingen for ydre by, hovedsagelig med afløbssager. Han ydede her en betydelig indsats og medvirkede bl.a. ved udarbejdelsen af et nyt afløbsregulativ, tilrettelæggelsen af kontrol med betonrør til afløbsarbejder og den autorisationsordning for installatører og kloakmestre som indførtes 1931-32. F. blev 1927 afdelingsingeniør og leder af byplanafdelingen der 1925 var oprettet i forbindelse med den administrative omlægning hvorved stadsingeniørens direktorat i Kbh. blev til. 1936-51 var F. stadsingeniør i Kbh. Også som stadsingeniør havde kloakeringen og navnlig en forbedring af forholdene ved bortskaffelse af spildevandet hans interesse. I hans embedsperiode gennemførtes omfattende lednings-, renseanlægs- og udløbsarbejder, bl.a. samling af kloakudløbene i Svanemøllebugten til en fælles udløbsledning med udmunding i Kongedybet (1938-45) og renseanlægget ved Damhusåen (1934, senere udvidet).

Det blev imidlertid inden for byplanlægningen F. fik sit hovedvirke, først som afdelingsingeniør i byplanafdelingen og dernæst som stadsingeniør. Med en blændende intuition og vitalitet gik han ind i arbejdet for fremme af byplanlægningen, og fremskaffelse af den lovhjemmel der stærkt savnedes da F. startede sit virke som byplanlægger for Kbh. Med udgangspunkt i den dagældende byplanlov (af 1925) og den stærkt forældede bygningslov for Kbh. (af 1889) agiterede han i skrift og tale for en ny lovgivning og banede dermed vejen for byplanloven af 1938 og Københavns byggelov af 1939 (der begge – om- end i revideret form – var gældende indtil 1977). F. var ophavsmand til en række af de nye ideer der prægede Københavns byggelov. Loven var banebrydende og har dannet forbillede for den langt senere landsbyggelov. I de år F. ledede byplanarbejdet i Kbh. skete en betydelig udbygning af kommunen – i en sådan grad at denne vel måtte siges at være udbygget inden for de dengang fastlagte rammer ved hans afgang 1951. Det var ham i hele denne vækstperiode meget magtpåliggende at udnyttelsen af boligarealerne ikke blev for stor, at få reserveret arealer dels til rekreation, dels til skoler og andre offentlige formål, samt at få de fornødne bredder sikret for fremtidige udvidelser af først og fremmest de store gader. F. havde en udpræget sans for naturværdier hvilket førte til en varm interesse for naturfredning og for skabelsen af rekreative områder for byboerne. Han var medlem af natur-fredningsrådet fra 1937 til sin død og ydede her en indsats for fredning af værdifulde naturområder over hele landet. Fredningsinteressen og trangen til at forbedre de rekreative muligheder for storbyens befolkning forenedes i hans arbejde med en plan for Københavnsegnens grønne områder. Det var på hans initiativ og under hans ledelse at udvalget til planlægning af Københavnsegnen 1936 udsendte betænkningen Københavnsegnens grønne Omraader der indeholder forslag til et sammenhængende parksystem for Storkøbenhavn. Til gennemførelse af forslaget nedsatte statsministeriet 1938 et tremandsudvalg hvori F. fik sæde. Han var et meget aktivt medlem af dette udvalg der udarbejdede en fredningsplan med tilhørende plan for gang- og cykelstier i Københavnsegnen. Planernes målsætning blev i stort omfang realiseret i løbet af 1940erne.

Også løsningen af fremtidens trafikproblemer optog F. Han var et fremtrædende medlem af den i 1944 nedsatte københavnske trafikkommission, og store gadeanlæg og broanlæg blev gennemført i hans tid. F. stod bag 1930ernes og 40ernes planer om betydelige gadeudvidelser og -gennembrud i Københavns gamle bydel. Disse planer harmonerede med hans generelle syn på den indre bys fremtid gående ud på at erhvervs-koncentrationen fortsat ville vokse i denne bydel, og at det var umuligt at modarbejde en sådan udvikling. Han prioriterede her erhvervslivets interesser højere end de bygningsæstetiske hvilket gav anledning til et veritabelt slag om den gamle bydels fremtid med fortalerne for bygningsbevaring som hans modstandere. Siden blev hovedparten af de planlagte gadeudvidelser og -gennembrud i den indre by opgivet, og eftertidens holdning til denne bydels udvikling, hvor bevaringshensyn og bestræbelser på at mindske biltrafikken har en fremtrædende plads, går i det væsentlige imod de tanker F. fremsatte. F. tog del i de store diskussioner om havnebroerne og om Københavns havns fremtid. Han foranstaltede undersøgelser med henblik på mindskelse af konflikten mellem skibstrafikken og trafikken over broerne og pegede på betydningen af dels at pålægge skibstrafikken visse restriktioner, og dels at hæve broerne så oplukninger for småskibe kunne undgås. Han var medlem af det i 1940 nedsatte teknikerudvalg angående Københavns havns fremtidige udvidelsesmuligheder (betænkning 1944). F. talte her bl.a. for at man ved havnens udbygning tilsigter en sådan placering af virksomheder med hyppige skibsanløb, at konflikten mellem skibstrafik og landtrafik ikke skærpes yderligere. Der blev i de år F. ledede byplanarbejdet i Kbh. arbejdet på mange fronter med byplanlægningens problemer. Der blev indsamlet et meget betydeligt materiale dels af direkte betydning for de aktuelle byplanmæssige spørgsmål og dels til belysning af de historiske udviklingsforløb som er en forudsætning for den udformning byen har fået. Det meget materiale der var indsamlet og de mange tanker der var fostret i hans tid var en hovedårsag til at stadsingeniørens direktorat få år efter hans afgang kunne udsende skitsen til en helhedsplan for kommunens fremtidige byplanmæssige udvikling, "København. Skitse til en generalplan", 1954.

F. var et særpræget og højt begavet menneske med enestående evner som initiativtager og inspirator. Han var en interessant blanding af intelligensmenneske og kunstner og kastede sig med ildhu over mange forskellige emner. Han var medlem af Gladsaxe sogneråd 1921-25. I Dansk ingeniørforening var han 1934-39 medlem af bestyrelsen for bygningsingeniørgruppen og 1936-39 medlem af foreningens repræsentantskab. F. var en forkæmper for fredens bevarelse. Han var under forsvarsdebatten omkring 1906 aktiv inden for Dansk fredsforening hvor han førte an i kampen mod værnepligten. 1912 valgtes han ind i foreningens hovedbestyrelse. Han arbejdede for at staten skulle anerkende retten til at nægte at gøre militærtjeneste, og var medvirkende til at der i 1917 gennemførtes en lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. F. var 1926 medstifter af landsforeningen Aldrig mere krig, var i de første år medlem af hovedbestyrelsen og deltog i arbejdet for at forbedre loven om civilt statsarbejde for militærnægterne. Han var særdeles aktiv i diskussionen om udrensningen efter anden verdenskrig. F. var tillige modstander af Danmarks tilslutning til Atlantpagten og var 1951 medstifter af Komiteen til fremme af en uafhængig dansk udenrigspolitik.

F. har skrevet og redigeret flere bøger, skrevet en lang række tidsskriftartikler og holdt et stort antal foredrag i ind- og udland, først og fremmest om byplantekniske problemer men også om forsvarspolitik og lignende. Han var bl.a. skrevet pjecerne Jeg nægter, 1909 mod værnepligten og Neutralitet efter Forsvar, 1910 som indlæg i militærdebatten. I Ingeniørvidenskabelige Skrifter (B. Nr. 2) foreligger fra 1930 Parkomraader (grønne Arealer) i den moderne Byplan. I Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1930 (udg. 1931) skrev F. afhandlingen Er Tidspunktet inde for en Forbedring af vor Bygningslovgivning? 1931 udgav han lærebogen Vejledning i Afløbsfaget (5. reviderede udgave 1947, nyt oplag heraf så sent som 1968). Han forestod udarbejdelsen af den redegørelse, København. Byplanmæssige Forhold, som stadsingeniørens direktorat udsendte i 1932 som en art oplæg til en helhedsplan for kommunen. 1936 kom betænkningen Københavnsegnens grønne Omraader hvortil F. var hovedforfatter, og han udgav 1939 bogen Byplan (Ingeniørvidenskabelige Skrifter, B. Nr. 20) hvori han udviklede sit syn på byplanlægningens praktiske sider. F. var initiativtager til og redaktør af tre bøger, som udarbejdedes i stadsingeniørens direktorat: København. De indlemmede Distrikter, byplanmæssig Udvikling 1901-1941, 1942, København fra Bispetid til Borgertid, byplanmæssig Udvikling til 1840, 1947 og endelig bydelsundersøgelsen Københavns gamle Bydel, 1947. I disse tre bøger der er historisk-tekniske redegørelser for byens udvikling og planlægning er givet værdifulde topografiske og historiske oplysninger. Sammen med Carl Gad skrev F. bogen Fakta og myter omkring retsopgøret, 1948 og udarbejdede i 1950erne en række skrifter med udenrigspolitiske emner hvoraf kan nævnes Korea. En dokumentariskredegørelse, 1952.

Familie

Forældre: rektor, dr.phil. Johannes F. (1827-1909) og Abigael M. B. Ebbesen (1840-88). Gift 1. gang 6.3.1906 i Kbh. (b.v.) med senere eksam. talelærer, journalist Karen Esther (Stampe) Bendix, født 8.2.1881 i Kbh. (Johs., døbt 12.10.1898 i Slagelse), død 17.12.1963 sst. (Chr.borg slotssg.), d. af komponist, senere tit. professor Victor B. (1851-1926) og baronesse Rigmor Stampe (1850-1923). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 11.5.1917 i Kbh. (b.v.) med læge Ellen Marie Pouline Hallas, født 14.6.1884 i Lunderød, Tølløse sg., død 29.4.1951 i Bagsværd, d. af læge Carl Vilhelm August H. (1855-87) og Marie Fedora Elisabeth Sønderup (1864-1901). Ægteskabet opløst 1941. Gift 3. gang 13.9.1941 i Kbh. (b.v.) med mag. scient., senere assistent ved Kbh.s byplanafd. Margrethe (Grethe) Høgstrøm, født 22.7.1903 i Svendborg, død 1.4.1957 i Kbh., d. af døvstummelærer, senere forstander for Det kgl. døvstumme-institut, cand.teol. Niels Peder H. (1875-1968, gift 2. gang 1932 med Anna Christine Bertha Petra Skyum, 1893-1963) og Anna Kirstine Højte (1878-1962). Gift 4. gang 7.12.1959 i Kbh. (b.v.) med Gertrud Wengel Schneider, født 27.10.1919 i Kolding, d. af øjenlæge Elis Rübsahm S. (1883-1921) og Esther Lund (født 1894, gift 2. gang 1925 med sangpædagog Viggo F., 1876-1967). – Bror til Ejnar F., Georg F., Henni F. og Viggo F.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

V. Malling og H. Jonassen i Salmonsen leksikon-tidsskr. 1952 hft.6 762-64. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig