Olaf Olsen, Olaf Heymann Olsen, 7.6.1928-17.11.2015, rigsantikvar. Født i Kbh. (Helligånds). Olaf Olsen blev student fra Sortedams gymnasium 1946 og cand.mag. i historie og geografi 1953. Han blev 1950 ansat som studentervikar ved Nationalmuseets 2. afdeling, museumsinspektør sst. 1958, og blev 1966 dr.phil. på afhandlingen Hørg, hov og kirke. 1971 blev han professor i det nyoprettede fag middelalderarkæologi ved Århus univ. og var 1981-95 rigsantikvar. Hans periode som rigsantikvar var præget af omfattende ændringer på Nationalmuseet under økonomisk trængte forhold, men Olaf Olsen ledede museet sikkert gennem omstruktureringen.

Han har foretaget talrige arkæologiske udgravninger såvel i Danmark som i Norge og England, heriblandt vikingeskibene i Roskilde fjord sammen med O. Crumlin-Pedersen 1957-62, vikingeborgene Fyrkat, Trelleborg og Aggersborg samt i en lang række middelalderlige kirker. De opsigtsvækkende resultater i forbindelse hermed skyldtes ikke mindst Olaf Olsens udvikling af forfinede udgravningsmetoder. 1976 tog han initiativet til forskningsprojekt "Middelalderbyen", for hvilket han siden har fungeret som formand. Han har tidligt spillet en aktiv rolle i det fagpolitiske arbejde, var 1949-50 næstformand i Studenterrådet ved Kbh.s univ. og medlem af bestyrelsen for Dansk magisterforening 1960-66. Hans særlige organisatoriske og administrative evner er kommet til udtryk gennem arbejdet i Statens humanistiske forskningsråd 1974-79, som tilsynsførende i redaktionen for Danmarks Kirker siden 1977, i Fortidsminderådet 1976-79 og igen fra 1981 og som medlem af styrelsen for Vikingeskibshallen i Roskilde fra 1963. Han er medlem af talrige faglige selskaber og foreninger, heriblandt formand for Dansk historisk fællesforening 1966-74, Fellow of The Society of Antiquaries 1959 og Honorary Fellow 1979, Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1970, Vetenskapssocieteten i Lund 1974 og Videnskabernes selskab 1979. Han varetog endvidere formandskabet for det videnskabelige råd ved Den Store Danske Encyklopædi.

Gennem en stor videnskabelig produktion er Olaf Olsen blevet en internationalt kendt forsker. Foruden disputatsen fremhæves blandt de historiske værker Chr. IVs tugt- og børnehus (i Hist. medd. om Kbh. 1952, 2. udg. 1978) og af arkæologiske værker St. Jørgensbjerg Kirke (i Årbøger for nord. Oldkyndighed, 1960), sammen med O. Crumlin-Pedersen Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord, 1969 (eng. og tysk udg. 1979), I Jacob Madsens fodspor, 1970, sammen med Holger Schmidt, Fyrkat I. Borgen og Bebyggelsen, 1977. Hertil talrige arkæologiske afhandlinger i inden- og udenlandske tidsskrifter. Han var endvidere redaktør for Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 1-16, 1988-91 (2. udg. 2002-05). Olaf Olsen modtog Rosenkjærprisen 1991 og tildeltes hædersbevisningen Ingenio et arti 1992. Han blev æresdoktor ved universitetet i Sankt Petersborg 1994.

Familie

F: journalist, mag.art., senere professor, dr.phil. Albert Olsen (1890-1949) og Agnete E. Bing (1905-90). Gift 1. gang 7.7.1954 i Kbh. (b.v.) med Jean Catherine Dennistoun Sword, født 8.9.1929 i London, datter af Lt. Colonel Donald Sword og Elsie Sword. Ægteskabet opløst 1970. Gift 2. gang 21.5.1971 i Kjellerup (b.v.) med museumsinspektør, cand.mag. Rikke Agnete Behrend, f. Clausen, født 18.6.1939 i Kjellerup (gift 1. gang 1959 med stud.mag. Cai Schatt Behrend, født 1938), datter af skoleinspektør Sigvald Christian Richardt Clausen (1903-71) og Marna Frederikke Kristensen (født 1906). – Bror til Erling Olsen.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1966 172-74.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig