Oluf Steen

Oluf Steen, Oluf Peter Steen, 16.7.1892-14.12.1963, politiker. Født i Ålborg, død i Kalvehave, begravet sst. Efter folkeskolen kom S. til landbruget og tjente på flere større gårde, Lerchenfeldt ved Kalundborg, Torbenfeldt ved Holbæk og 1909–14 på Højbygård ved Rødby. 1916–21 var han forpagter af Soderup præstegård ved Tølløse og blev derefter ejer af Hoppesdal i Vonsild. 1923–31 ejede han Solhjem i Ødis Bramdrup hvorefter han var bosat i Allerød, senere i Kalvehave. S. begyndte sit politiske arbejde i Radikal ungdom og var en tid formand for dens sjællandske afdeling og sad i landsforbundets hovedbestyrelse. 1920–21 sad han i sognerådet i Soderup-Eskilstrup. Inden for den radikale partiledelse havde man bemærket hans usædvanlige evner som taler og ved de tre folketingsvalg 1920 var han partiets kandidat i Køgekredsen, men opnåede ikke valg. 1924 valgtes han efter Carl Slengerik i Middelfartkredsen og repræsenterede den til 1957 da han ikke ønskede genvalg. Ved sit blotte ydre, sin usædvanlig høje og kraftige, lidt duvende skikkelse hørte S. til de medlemmer af folketinget der uvilkårligt fangede blikket. Man overså ham ikke let. Der lyttedes når han talte, ikke blot til argumenternes vægt, men også til hans oratoriske form der kunne være en æstetisk nydelse for tilhørerne. Som taler var han trænet på utallige møder og havde opøvet den hurtige og rappe replik der kunne have en snert af ironi. Han havde som mange andre gode talere frygt for talerstolen, kunne forud for en tale være nervøs og pirrelig, men når han stod på talerstolen var han suveræn. Han holdt sine tilhørere i ånde ved sin overbevisningskraft og sit vid. En afsluttende pointe og en fejende håndbevægelse gjorde det nærmest umuligt for den det gik ud over at komme igen. Han overskuede hurtigt en situation og et problem, trængte ind til kernen i sagen og dannede sig sin mening om hvordan den skulle gribes an. Naturligvis kunne han tage fejl, men hyppigt fik han med sin praktiske og lidet dogmatiske indstilling ret. Han ejede noget af guden Hejmdals evne til at høre græsset gro og gavnede med sin politiske flair sit parti og sin gruppe i mange situationer. På de indre linjer i sit parti besad han dermed en magtstilling. Meget havde han indflydelse på. Hans ulyst til at være overlæsset med administrativt arbejde og hans trang til også at leve livet, hvilende i sig selv, var medvirkende til at hans indflydelse ikke markeredes så stærkt udadtil. Fra 1935 til sin udtræden af tinget var S. næstformand i folketingsgruppen, politisk ordfører i sidste halvdel af 1930'erne og fra 1943 og nogle år frem leder af partikontoret. De råd og udvalg han særlig viede sine kræfter havde det fællestræk at de pegede frem mod noget nyt. Udviklingen på Grønland fulgte han som medlem af rigsdagens grønlandsudvalg fra 1929. Radioens og senere tv's begyndende udvikling var han med til at præge som medlem af Radiorådet og dets forretningsudvalg 1930–59. Filmens og biografvæsenets udvikling var han tilknyttet en tid som biografejer i Allerød og bevarede forbindelse med branchen, og han forsvarede varmt rutebilerne over for DSB i 1920'erne og -30'erne da DSB gerne ville lægge dem hindringer i vejen. S. var i det hele det mindre erhvervslivs forsvarer og indså at trafikal stordrift kunne gå ud over de tyndt befolkede områder.