Orla Bundgård Povlsen

Orla Bundgård Povlsen, 22.4.1918-10.10.1982, forfatter. Født i Kbh. (Skt. Andreas), død i Lyngby, begravet Sorgenfri kgd. B. der voksede op mellem by og land i Rødovre blev uddannet som smed, men havde tidligt lyst til at skrive. Mellem 1940 og-44 var han på Roskilde og Askov højskoler og blev derefter i perioden 1944-54 journalist ved Sønderjyden, Hejmdal, Holbæk Amtstidende og Berl. Tidende. Fra 1954-64 fungerede han som litterær konsulent for Gyldendal og fra 1955 som medarbejder ved Vindrosen. B.s første digtsamlinger, Ponny og Pegas, 1944 og Festens Vilkaar, 1945 virkede som en slentrende løsgængers vers, ofte kantede og ujævne men med frisk iagttagelsesevne, naturfølelse og barsk lune. Den montageagtige besættelsesroman I Vorherres biograf, 1947 var et mislykket, men ikke uinteressant eksperiment der pegede fremad. I Hverdagsdigte, 1953 havde han vundet større kunstnerisk sikkerhed og modenhed, og hans poetiske diktion føltes da i større overensstemmelse med tidens tone end i 1940erne. B.s element er dagligdagen, med hyld og krager og brosten, med ting og ord der er slidt af god brug, som gifteringe og hønsenes ædetrug. Hans derefter regelmæssigt udkommende samlinger af overvejende prosadigte fik korte, robuste titler, Vågetid, 1955, Stenbro, 1957, Vartegn, 1959, Mur og rum. 1962, Spor, 1964, Døgndrift, 1966, Tidsdigte, udvalgte digte 1944- 66 (v. Torben Brostrøm 1967), Tegn i naturen, 1969, Flammekrebsen, 1971, Dagligdag, 1974, Vor tid og fortid, 1977. Her er tale om et meget organisk, på samme tid oprindeligt og raffineret forfatterskab hvis grundtræk er en bestandig erkendelse af tilværelsens dobbelthed ("dette storslået usselige liv") opnået gennem poetiske øjebliksoplevelser og viderebehandlet i reflekterende, vurderende tankerækker der kan nærme sig prosaen. B. fik 1954 Morten Nielsens mindelegat, 1958 Henrik Pontoppidanlegatet, 1959 Em-rm Bærentzens legat, 1964 Adam Oehlenschläger-legatet, 1967 Drachmann-legatet og 1970 Henri Nathansens fødselsdagslegat.