Otte Stigsen, d. tidligst 1567, admiral. S. skal have været et af Hvide-slægtens sidste medlemmer. Han tjente tidligt under Søren Norby og anførte de tropper som i feb. 1525 sendtes til Skåne. Efter at Norby selv var blevet indesluttet i Landskrona rejste han en bondehær som dog blev slået ved Bunketofte 11.5. hvorpå S. udleveredes af bønderne. Ifølge Anders Sørensen Vedel skal Norby have lagt vægt på at amnestien kom til at omfatte S. En tid tjente han Frederik I og fik forleninger i Norge, men sluttede sig under Grevens fejde atter til Christian IIs tilhængere. Han blev høvedsmand på Nyborg, og under Kbh.s belejring sendtes han til Nederlandene for at sætte skub i undsætningsflåden. Efter Kbh.s overgivelse trådte han i Pfalzgrevens tjeneste som kaper, men blev fanget af hertug Magnus af Laucnburg. Flere tyske fyrster formidlede da en udsoning med Christian III, og S. gik nu atter i dansk tjeneste. Han sendtes til Norge med en cskadre for at rydde de norske farvande for sørøvere og senere til Island hvor han var lensmand indtil 1547 og på ny fra 1551. 1550 førte han som admiral en flåde i Vesterhavet. Under syvårskrigen blev han taget til fange i slaget ved Bornholm 30.5.1563. Endnu 20.2.1567 var han ikke udløst og synes kort efter død i fangenskab.

Bibliografi

Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udg. E. Marquard I–III, 1929–41. – Anders Sørensen Vedel i Monumenta hist. Danica, udg. H. F. Rørdam II, 1875 182f. Lars J. Larsson i Scandia XXX, Sth. 1964 227–66.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig